Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
International regulering gennem standardiseringsarbejdet
Udviklingen på det informationsteknologiske område lader sig kun i begrænset omfang regulere på nationalt plan.
Markedet, de multinationale elektronikkoncerner, de internationale politiske processer og arbejdet i de internationale
standardiseringsorganer sætter dagsordenen for den teknologiske udvikling.
Udviklingen på IT-området i almindelighed og telekommunikationsområdet i særdeleshed reguleres i stigende grad af
harmoniserede europæiske standarder.
Skal udviklingen påvirkes i retning af større hensyntagen til handicappede menneskers behov - og dermed i
virkeligheden til langt bredere brugergruppers behov, er det helt afgørende, at dette hensyn placeres centralt i det
europæiske standardiseringsarbejde.
Forudsætningen herfor er for det første, at der fra politisk hold gives klare politiske signaler til
standardiseringsorganerne om, at handicaptilgængelighed skal være et prioriteret område i standardiseringsarbejdet.
Det vil sige, at der på direktivniveau i EU skal indarbejdes krav om handicapegnethed. Enten i form af et horisontalt
direktiv, som pålægger standardiseringsorganerne en generel forpligtelse til at iagttage handicaphensyn i
standardiseringsarbejdet, eller i form af specifikke handicapkrav i de enkelte direktiver.
Det er vigtigt, at hensynet til udsatte brugergrupper ikke ofres i den almindelige dereguleringsiver og med baggrund i
industriens ønske om så få restriktioner som muligt.
For det andet er det nødvendigt, at ekspertise på handicapområdet inddrages i standardiseringsarbejdet.
Standardiseringsarbejde er dyrt og tidskrævende. Det betyder, at standardiseringsarbejdet i alt væsentligt drives af de
virksomheder, som har interesser i området. De hidtidige erfaringer viser da også, at det har været overordentlig
vanskeligt at få placeret handicapsynspunkter centralt i standardiseringsarbejdet.
Organiseringen af standardiseringsarbejdet udgør i dag en alvorlig og reel forhindring for, at der tages "bløde" hensyn i
standardiseringsarbejdet. Det er derfor nødvendigt, at der udover de politiske initiativer sikres økonomi til, at
handicapinteresser kan varetages i standardiseringsarbejdet.
Behov for forskning og vidensudvikling
Integreres handicapperspektivet i standardiseringsarbejdet, er der skabt den organisatoriske forudsætning for, at
hensynet til handicappede menneskers behov tilgodeses, der hvor det kan få konkret og reel betydning for udviklingen
på det informationsteknologiske område.
Betydningen heraf vil imidlertid være snævert forbundet med den tilstrækkelige viden om, hvilke krav og hvilke behov
der skal tilgodeses.
Et er at vinde accept for et abstrakt krav om handicapegnethed, noget andet er at udfylde dette begreb med et relevant
indhold, som giver mening i standardiseringssammenhæng.
Det er derfor helt nødvendigt, at indsatsen i forhold til standardiseringsarbejdet følges op af en tilsvarende indsats på
forskningsområdet. Der er et massivt behov for en målrettet og anvendelsesorienteret vidensproduktion, som gør det
muligt at indholdsudfylde kravet om handicapegnethed. Vidensbehovet er ikke mindst stort i forhold til udvikling og
tilrettelæggelse af brugergrænseflader, som tilgodeser såvel den handicappede som ikke-handicappede bruger.
Det kan ske nationalt ved at tilskynde eksisterende forskningsmiljøer til i højere grad at interessere sig for
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (224 of 244) [11/08/2005 17:29:30]