Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
kommunikation. Bankerne anvender f.eks. i den indbyrdes kommunikation et særligt net, som ikke giver adgang for
uvedkommene. I forbindelse med data, der transmitteres over datanet, skal der etableres løsninger, som kan sikre
autenticitet (ægthed), adgangskontrol, datafortrolighed, dataintegritet og uafviselighed (dvs. at hverken afsender eller
modtager må kunne afvise, at en forsendelse har fundet sted.)
Der eksisterer i dag standarder og tekniske løsninger, som kan sikre en EDI-meddelelses autenticitet. En særlig
fremgangsmåde, som også kan give løsninger på nogle af de andre sikkerhedsaspekter, er i denne forbindelse at forsyne
en EDI-meddelelse med en digital signatur, som bygger på kryptografi, hvor der anvendes krypteringsnøgler.
Ved en åben kommunikation mellem mange parter vil anvendelsen af et sikkerhedssytem baseret på public key
kryptografi være velegnet. Systemet bygger på en såkaldt asymmetrisk kryptering, hvor nøglen til at gøre noget
ulæseligt er forskellig fra den nøgle, som skal til for igen at gøre det læseligt. Den ene er offentlig kendt, medens den
anden holdes hemmelig. Systemet virker på den måde, at afsenderens hemmelige nøgle bruges til at danne den digitale
signatur, mens modtagerens offentlige nøgle bruges til at kryptere en meddelelse med, og modtageren kan så med sin
egen hemmelig nøgle plus afsenderens offentlige nøgle dekryptere og læse den sendte meddelelse. Det faktum, at
afsenderens offentlige nøgle skal bruges for at gøre teksten læselig, beviser, at afsenderen er den, han giver sig ud for at
være. Det hele bygger på matematiske algoritmer.
I stedet for at kryptere hele meddelelsen (og gøre den ulæselig) kan man nøjes med at kryptere resultatet af en
matematisk beregning på de digitale data, som en meddelelse består af. Derved bruges nøglesystemet ikke til at
hemmeligholde selve meddelelsen, men man kan alligevel sikre autenticiteten, integriteten og uafviseligheden.
Tildelingen af nøgler kan organiseres ved at oprette særlig nøglecentre.
Et af Telestyrelsen nedsat udvalg om et eventuelt myndighedsinitiativ på krypteringsområdet har i en rapport fra 1993
konkluderet, at der ikke på dette tidspunkt var behov for et myndighedsinitiativ.
Finanssektorens sikkerhedssystem (TeleSeC), som er baseret på kryptografi og nøglecenter, er blevet igangsat for
nylig. Der findes så vidt vides ikke lignende landsdækkende systemer i drift, hverken nationalt eller internationalt. Det
vil derfor være formålstjenligt at indhøste flere erfaringer på dette område, inden der evt. gennemføres
lovgivningsmæssig regulering på området, der ellers meget let efter en kort årrække vil vise sig at være mindre
hensigtsmæssig.
I EU vil der blive taget initiativer på dette område, som det er vigtigt at følge fra dansk side. Det er også vigtigt, at der
skabes mulighed for at udveksle EDI-meddelelser over landegrænserne og mellem netværk. Der må derfor lægges vægt
på, at den regeldannelse, der foretages, bliver international fremfor et uafhængigt dansk lovgivningsinitiativ. Det kan
dog ikke udelukkes, at der bliver behov for dansk lovgivningsinitiativ senere, men det bør afvente, at der indhøstes
flere erfaringer både nationalt og internationalt.
24.9 Dansk EDI-råd
Dansk EDI-råd er en paraplyorganisation for de danske EDI-aktiviteter. Foreningens formål er at virke som koordinator
mellem aktører inden for EDI-området. Rådet arbejder på at fremme organisationernes kendskab til EDI. Dansk EDIråd
er repræsenteret i UN/ECE Working Party 4 on the Facilitation of International Trade Procedures samt i Western
European Edifact Board.
Bag stiftelsen af Dansk EDI-råd står en lang række af dansk erhvervslivs organisationer, statsinstitutioner samt en
række større virksomheder. Blandt medlemmerne er Dansk Industri, Det Danske Handelskammer, Landsbrugsrådet,
Finansrådet, EAN-Danmark, Brancheforeningen Kontor & Data, Finansministeriet samt Transportsektorens EDIforening.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (197 of 244) [11/08/2005 17:29:30]