Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm initiativer for at støtte denne udvikling. Således indviede de nordiske statsministre Nordisk SkoledataNet i marts 1994. Alle skoler i Norden kan nu koble sig på Internettet. Samtidig etableres en informationsservice på nettet til skolerne om det nordiske samarbejde, hvor de kan hente informationer om f.eks. udvekslingsejser og samarbejdsskoler. Der er ca. 600 skoler (heraf 187 betalende folkeskoler), der benytter SKODA i undervisningen. Der har inden for det sidste års tid været en stærkt stigende interesse for brugen af SKODA, ikke bare fra lærere med edb-baggrund, men også fra de lærere, der kun har et sporadisk kendskab til edb, men som kan se de mange muligheder. Her er det ikke mindst det internationale perspektiv der har virket attraktivt for f.eks. sporglærerne. Hvis Undervisningsministeriets etablering af Sektornettet kommer til at omfatte folkeskolerne, vil det med sin højhastighedsopkobling til skolerne for alvor kunne gøre det muligt for f.eks. SKODA at tilbyde informationer - ikke bare som hidtil tekstbaserede, men også med lyd og billeder. Det åbner tillige mulighed for en brugergrænseflade, der er langt bedre end i dag. Samtidig er der en klar udvikling i retning af, at alle on-line services bliver tilgængelige fra Internet. Andre tilbud Det skulle gerne blive sådan fremover, at eleverne bliver præsenteret for en fælles indgang til de services, de gerne vil benytte. Foruden SKODA skulle man kunne vælge f.eks. DIN-BASEN, som er en online database, der drives af Projektsamvirket (et kommunalt samarbejdsorgan i Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter). DIN-BASEN er grafisk orienteret, og det eneste tilbud til børnene helt fra de små klasser. Man skulle desuden kunne koble sig på LEARN, på "Skoler i Netværk" (det internationale tværfaglig samarbejde mellem skoler i Europa) og på "TESS", et internationalt kommunikationsprojekt, hvis erklærede hensigt er at medvirke til at opfylde målsætningen om en skole for alle. Andre initiativer vil dukke op i fremtiden og skal på samme måde kunne tilbydes fra en fælles menu. Fremtiden Om 5 år har vi måske en situation, hvor læreren har sat sine elever omkring computerne, der alle er forbundet i netværk. Eleverne sidder og skriver på en opgave om den situation, der udspandt sig i Jugoslavien i begyndelsen af 1990'erne. En gruppe af eleverne er ved at skrive om udviklingen i landet på deres tekstbehandlingsanlæg. De minimerer deres tekstbehandler og vælger ikonen med højhastighedsopkoblingen til SKODA, hvor de går ind i nyhedsbaserne for at hente faktaoplysninger. De udfylder en formular for de områder de efterlyser på. Når informationerne vises, kan de umiddelbart sættes ind i deres dokument. En anden gruppe elever er på samme tid koblet op via Internet til et BBSsystem i Bosnien, hvor de snakker direkte med eleverne dernede. De snakker skriver ikke bare sammen, men de "snakker" med lyd og billede. De får eleverne i Bosnien til med det samme at sende nogle tegninger, der belyser deres hverdag nu i forhold til dengang. En tredie gruppe er koblet op til Statens Filmcentral, hvor de online har bestilt en film om den jugoslaviske problemstilling. De sidder og "skimmer" filmen for relevante sekvenser, som de "downloader" til deres dokument. Sekvenserne sættes ind i teksten og kan afspilles som underbygning af teksten, ved at læseren klikker på fremhævede ord. Eleverne har som optakt til alt dette fået undervisning i, hvor de finder de forskellige informationstyper, hvordan de vurderer deres kvalitet, udvælger de relevante og fravælger de irrelevante. Der er imidlertid stadig lang vej at gå før brugen af telekom- munikation og de services, der kan tilbydes ad denne vej, http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (162 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm bliver et redskab i undervisningen. Der er et stort behov for at efteruddanne lærerne til at håndtere, både brugen af systemerne og selve informationsbehandlingen. Der er behov for langt bedre brugergrænseflader, der gør det indlysende, hvordan systemerne skal betjenes og der er behov for undervisningsmateriale der viser, hvordan informationerne kan benyttes i undervisningen. Det er imidlertid også vigtigt at påpege, at teknikken faktisk er til stede i dag og ikke mindst, at der allerede er etableret online tjenester af forskellig karakter til undervisningsbrug, der kun venter på at blive brugt og videreudviklet i samarbejde med brugerne. Bilag 18. Børn og IT af journalist Pia Grünbaum Børn leger og lærer Børn elsker at lege og de elsker at lære. De første par år af deres liv er der for børn ingen forskel, endsige uoverensstemmelse, mellem disse to ting. Det sørger vi voksne imidlertid for at der bliver, efterhånden som børnene vokser op. Vi sætter normer for, hvad vi mener børn har brug for at lære, og vi stiller krav til hvordan og hvor hurtigt - eller langsomt - børnene skal tilegne sig denne viden. Og den portion viden, vi har besluttet børn skal have, ansætter vi undervisere til at overføre til børn via ganske bestemte metoder, der hidtil hovedsaglig har baseret sig på tale, bøger og tavler. Da vi vil være sikre på, at børnene lærer, hvad vi mener de skal lære, bedømmer underviserne jævnligt børnene ud fra de normer, som skolesystemet fastsætter. Al denne undervisning finder sted i en bygning, vi kalder skolen og skoletiden er pligttid, den er nemlig i modsætning til fritiden lovbestemt. Herved er legen i løbet af cirka seks år blevet reduceret til at være noget, der helst skal foregå i fritiden, udenfor skoletiden, eller i hvertfald udenfor klasseværelserne, og langt væk fra læreprocesserne. Men... Noget af det mest karakteristiske ved førskolealderen er, at børnene i løbet af ganske få år på egen hånd er i stand til at tilegne sig en enorm mængde af livsvigtige færdigheder. De lærer at beherske teknikker til at kravle, gå, tale samt meget, meget mere. Ud fra deres egne behov og lyst til at lære, er de i stand til at fordybe sig bevidst med glæde og begejstring, og eksperimentere, både med sig selv og deres omverden. Og de er seje: De bliver ved med at prøve, lige til de kan dét, de vil. De øver sig, uden tanke for tid og sted. De vil selv, og de lærer at kunne. Og da de er fyldt med en ubændig opdagelsestrang, så bevæger de sig gradvist længere og længere ud i omverdenen. Computeren I børns omverden idag er der blandt andet en masse apparater, som er væsentlige bestanddele af dét, vi voksne med et langt ord kalder "Informationsteknologi" - og med et kort ord blot "IT". Et af disse apparater er computeren med al dens væsen: Programmer, cd-drev, skanner, modem til telefonopkobling, stik til video og tv osv. Computeren blev i sin tid opfundet til talknuseri og det bruges den også med stort held til idag. Men den computer, der især er interessant i forbindelse med børn, er et interaktivt medie, en multimediemaskine. Det vil sige en hurtig computer med farveskærm, lyd, cd-drev og modem samt mulighed for tilslutning og visning af billeder i bevægelse. En familiecomputer bør idag udstyres således, da de bedste børneprogrammer, og det gælder også http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (163 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 169: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?