Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Eksempelvis skal alle tingbogsoplysninger flyttes fra et rent manuelt papirsystem til edb. Et forsøg hermed blev sat i
gang i Brøndby i 1987, og ud fra erfaringerne blev det besluttet at omlægge tinglysning af fast ejendom til edb over
hele landet. Arbejdet er i gang i fem retskredse, men kan med det nuværende tempo ikke afsluttes før omkring år 2000.
I takt med, at tingbogsoplysningerne kommer på edb, kan selve administrationen også moderniseres. Rent teknisk kan
de store brugere af systemet, f.eks. realkreditinstitutioner, advokater og offentlige myndigheder, lige så godt f.eks.
anmelde nye tingbogsoplysninger via elektronisk datakommunikation.
Der er heller ingen grund til at udsende tingbogsændringer på papir i form af "Tingbladet". Som et led i overgangen til
elektronisk "kundgørelse" af meddelelser i Statstidende bør der udvikles et elektronisk tingblad med tilhørende
distributions- og abonnementssystem, så brugerne kan kontrollere tingbogsændringer gennem elektronisk adgang.
Mange oplagte anvendelser
Nogle af de oplagte anvendelsesområder for geografiske informationssystemer tegner sig allerede klart.
På den professionelle side kan det f.eks. være:
● Miljøsektoren, f.eks. miljø- og naturovervågning på nationalt og europæisk plan, samt miljøplanlægning og
arealforvaltning, mv.
● Ejendomsdataområdet, bl.a. i forbindelse med en modernisering og omlægning af den offentlige administration i
stat, amter og kommuner, i kreditinstitutioner og forsikringsselskaber, mv.
● Transport- og forsyningssektoren, bl.a. i form af kørselsplanlægning, ruteoptimering, trafikovervågning,
alarmtjenester, forsynings- og energiplanlægning, ledningsadministration, mv.
● Jordbrugsområdet, bl.a. i forbindelse med EU's hektarstøtteordninger, braklægning, driftsplanlægning,
skovrejsning, samt i forbindelse med forskning, udvikling og miljøinitiativer.
● Forsvaret og det civile beredskab, f.eks. til krise-simulationer, risikovurderinger og beredskabsplanlægning.
● Handels-, markedsføringssektoren, bl.a. til markeds-og forbrugsundersøgelser, lokaliseringsplanlægning,
logistik samt eventuelt til marketing-kampagner og direct mail.
● Turistindustrien og friluftslivet, f.eks. i form af informationstjenester, ferieplanlægning, booking-service mv.
Men med informationsteknologiens indtog i familien, skolen, den lille virksomhed, fritids-og foreningslivet osv., vil
der også komme et oplagt "konsummarked" for kort- og geodataprodukter, og for en enkel udveksling af geografisk og
ejendomsbaseret information, f.eks:
● Enkle, digitale topografiske kort i rasterform som "kulissekort" til tryksager, reklame, foreningsliv o.l.
● Dagligt ajourførte specialkort, f.eks. trafikkort, søkort, turistkort, vejrkort og lignende, der kan "trækkes i en
automat" eller bestilles via telefonnettet.
● Ajourførte digitale atlas'er og/eller samlinger af historiske kort, flyfotos m.m. på elektronisk form, til f.eks.
skole- og undervisningsbrug.
● Etablering af direkte adgang til myndighedernes kort- og registeroplysninger om borgeren selv, f.eks. bygnings-
og ejendomsdata, vurderingsoplysninger, tinglysninger m.m.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (100 of 244) [11/08/2005 17:29:29]