Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Det har f.eks. krævet en tilvænning at acceptere papirløs lagring af forskningsdata og udveksling af data og meddelelser
pr. edb, frem for i traditionel, skrevet form.
I første omgang er IT-netværkene derfor først og fremmest blevet brugt til tekstbehandling ved udarbejdelse af
rapporter.
Dernæst er anvendelsen af elektronisk post kommet til. Specielt i kontakten med internationale kolleger er fordelene
ved elektronisk post hurtigt blevet tydelige. F.eks. er det muligt at rundsende et antal meddelelser til en stor
modtagerkreds omgående og på én gang, og det gør f.eks. planlægning af konferencer mv. ulig lettere end tidligere.
Næste skridt - ofte ligeledes stimuleret gennem kontakten med internationale kolleger - har været oversendelse af
manuskripter via elektronisk post, og endelig er de potentielle muligheder ved at hente relevant information i databaser
blevet erkendt.
Den faglige udveksling af synspunkter har ligeledes fået en helt ny dimension i kraft af elektroniske
diskussionsgrupper. Deltagerne har her mulighed for en løbende udveksling spørgsmål, svar, kommentarer osv.
omkring et konkret emne.
De holdningsmæssige barrierer må i dag siges at være overvundet, og det er således ikke ualmindeligt, at indkaldelser
til møder og konferencer mv. alene sker over elektronisk post.
Økonomiske barrierer
Økonomien er i flere henseender en potentiel barriere i forhold til en stadigt mere intensiv udnyttelse af IT og
datakommunikation til forskningsformål.
På det naturvidenskabelige område, hvor udviklingen har været tidligst i gang, er der stadig en udstrakt tradition for, at
der er fri adgang til databaserne. Men på mange andre områder skal der betales for adgangen. Det gælder, at jo mere
generel type information, der er tale om, des hyppigere kræves der betaling for adgangen.
Således er problemstillingen aktuel inden for det samfundsvidenskabelige område. Her er der iværksat et projekt, der
skal kortlægge de relevante informationsdatabaser på international basis, og gennem fælles aftaler om brugen af de
væsentligste kilder søge at gøre udnyttelsen økonomisk overkommelig.
Trods sådanne bestræbelser må det alligevel tages i betragtning, at det i takt med stigende anvendelse kan blive
vanskeligt for forskningsinstitutioner mv. at få råd til tilstrækkelig adgang til de ønskede databaser.
En anden økonomisk barriere er det europæiske prisniveau for datatransmission, som her koster fem-ti gange så meget
som i USA. Specielt i takt med, at stadigt mere kapacitetskrævende overførsler bliver efterspurgt - f.eks. grafiske data
og udnyttelse af centrale supercomputer til store beregningsopgaver mv. - bliver transmissionsomkostningerne et
alvorligt problem.
Endelig er der det økonomiske aspekt i udvikle de netværk, der nu stort set er indført bredt i forskningsmiljøerne, fra
det nuværende tekst- og tal-orienterede niveau (ascii), til grafisk orienteret IT, som kræver hurtigere maskinel, lokalnet
og transmission.
En skærmfuld tekst rummer omkring 2000 tegn dvs. højst 20 Kbit bit, men et billede på en farveskærm indeholder
typisk 10 Mbit. I takt med at brugerne i stedet for tekst får behov for at kunne udveksle grafik og billeder, bliver der
således behov for 500 gange mere båndbredde i såvel lokale som offentlige net.
Der må således forventes at vise sig behov for et nyt indsatsprogram, der kan støtte og fremme
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (140 of 244) [11/08/2005 17:29:30]