Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Gennemskuelighed Konvention 108 lægger vægt på, at det er gennemskueligt (transparent) for borgerne, hvem der registrerer hvilke personoplysninger, og hvad de bruges til. I denne forbindelse skal de registrerede have adgang til at få oplyst, hvilke oplysninger der er registreret om dem selv (egen-access) og have adgang til at få rettet/slettet urigtige oplysninger. Princippet om gennemskuelighed er overordentligt rimeligt og velbegrundet. Problemet er at administrere princippet på en måde, der ikke leder ud i stive regler og bureaukratiske procedurer, som er vanskelige at administrere og ude af takt med hensynet til de interesser, som skal beskyttes. Principppet kan tilgodeses på flere forskellige måder, hvoraf her skal nævnes: ● Gennem lovgivning kan der skabes klarhed over anvendelsen af bestemte typer af oplysninger. Som eksempel kan nævnes, at CPR-registeret i henhold til folkeregisterlovgivningen videregiver oplysninger om adresseændringer til offentlige myndigheder m.fl., så man kun behøver at meddele adresseændringen til Folkeregisteret. Lovgivningen kan simpelthen bruges til at klargøre, at visse typer af oplysninger principielt er offentligt tilgængelige og normalt videregives til alle interesserede (oplysning om adresseændring, oplysninger om virksomheder osv.) ● I situationer, hvor der er betydelig risiko for at krænke privatlivets fred, kan krav om samtykke fra den registrerede til registrering og/eller videregivelse være rimeligt. Samtykke kan også komme på tale i andre situationer. F.eks. i ansøgningssituationer, hvor en myndighed, en kreditforening eller et pengeinstitut har behov for oplysninger om ansøgeren, som findes hos andre myndigheder/virksomheder. I sådanne situationer bør det være uproblematisk at få ansøgerens samtykke til at indhente oplysningerne. ● Den registrerede modtager underretning ved registrering eller videregivelse. Underretning kan f.eks. være påkrævet, når en person registreres som dårlig betaler hos et kreditoplysningsbureau. Underretning kan også være nødvendig som led i et sagsbehandlingsforløb, jf. arbejdsgiveres, pengeinstitutters, kreditforeningers og andres indberetninger til skattemyndighederne, der resulterer i en indkomstansættelse. Omvendt behøver princippet om gennemskuelighed ikke at føre til krav om underretning, endsige samtykke, i tilfælde, hvor oplysninger videregives til brug for statistik eller forskning. Her bruges oplysningerne ikke til at træffe afgørelser, der har retsvirkninger for borgerne, og "output" er anonymiseret. Problemstillingen om gennemskuelighed har i øvrigt ændret sig over tiden fra registerlovgivningens vedtagelse og til i dag, hvor edb-registrering er blevet et så naturligt led i enhver virksomheds/offentlig myndigheds drift, at ingen kan have fuldt overblik over, hvor mange steder man er registreret. Man kan gå ud fra, at man er registreret hos en række offentlige myndigheder, hos virksomheder, som man har et kundeforhold til, hos foreninger, som man er medlem af osv. Via reglerne om egen-access kan man, hvis det ønskes, kontrollere, om man er registreret, og hvad der er registreret. Egen-access reglerne er i øvrigt blevet brugt i meget ringe omfang. Det skyldes nok først og fremmest, at borgerne er mindre interesseret i, hvad der registreres om dem end i, hvordan de bliver behandlet. Det er først, når oplysninger bliver brugt i et sagsforhold, at de for alvor bliver interesssante. Adgangen til egen-access er dog et værdifuldt princip, som ikke blot bør bevares, men om muligt også gøres lettere anvendeligt. En forbedring af adgangen til egen-access kan f.eks. ske ved, at der - på sigt - gives borgerne adgang til fra eget edbudstyr eller fra borgerterminaler i kommunale kvikskranker, på folkebiblioteker osv. at se, hvad der er registreret om dem. Det elektroniske borgerkort kunne bruges til den fornødne identifikation af borgeren. I øvrigt giver både offentlige myndigheder og private virksomheder i vidt omfang egen-access, når de af andre grunde udsender meddelelser til de registrerede (f.eks. skattevæsenets årsopgørelser). Måske kunne det i højere grad, end det i dag er tilfældet, præciseres i sådanne meddelelser, at de rent faktisk repræsenterer en (hel eller delvis) udskrift af de oplysninger, som er registreret om den pågældende. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (126 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Egen-access gælder kun for edb-registre. Den private registerlov omfatter som tidligere nævnt også papirbaserede registre, men giver kun adgang til egen-access, når der anvendes edb. For den offentlige sektors vedkommende giver offentlighedsloven og forvaltningsloven mulighed for indsigt i papirbaserede registre. Kravet om gennemskuelighed har i Danmark ført til krav om, at der udarbejdes forskrifter for det enkelte register hos en offentlig myndighed, eller at dette anmeldes til Registertilsynet. Samme procedure gælder for samkøring af registre i kontroløjemed. Inden for den private sektor stilles der kun krav om anmeldelse i særlige tilfælde, f.eks. kreditoplysning. Inden for den offentlige sektor er der derimod et generelt krav om registerforskrifter eller i hvert fald krav om anmeldelse til Registertilsynet af det enkelte register. Dette krav - som kunne forekomme forståeligt i slutningen af 1970'erne, da antallet af offentlige registre trods alt var begrænset, og edb var noget forholdsvis nyt - er i dag klart forældet. Et offentligt register opstår typisk som følge af ny lovgivning, der i sig selv fastlægger formålet med registeret, og de oplysninger, der lovligt kan registreres. Hverken hensynet til, at borgeren kan gennemskue, hvad der foregår, eller hensynet til Registertilsynets muligheder for at kunne kontrollere de offentlige myndigheders overholdelse af reglerne kan i dag begrunde det altomfattende krav om forskrifter/anmeldelse inden for den offentlige sektor. Registerlovgivningen må heller ikke være til hinder for, at oplysninger, som det offentlige er i besiddelse af, gennem samkøring af registre og lignende foranstaltninger anvendes til at forhindre socialbedrageri, skatteundddragelse og lignende strafbare handlinger. Hvis f.eks. udbetaling af en social ydelse er betinget af, at modtageren ikke samtidig har lønindkomst, bør den sociale myndighed være berettiget til at bruge relevante oplysninger, som skattemyndighederne måtte være i besiddelse af. Kontrollen bør så vidt muligt gennemføres som en forudgående kontrol, og i overensstemmelse med princippet om gennemskuelighed bør det være klart for de registrerede, at det offentlige bruger alle relevante oplysninger til de omtalte kontrolformål. Sammenfattende synes en anmeldelsespligt i dag kun at være velbegrundet i undtagelsessituationer, hvor behandlingen af personoplysninger foregår under sådanne omstændigheder, at hverken Registertilsynet eller de registrerede har naturlig anledning til at blive bekendt med behandlingen. - Eller hvis behandlingen må underkastes særlige vilkår, fordi den involverer følsomme oplysninger, eller af andre grunde indebærer særlige risici for krænkelse af privatlivets fred mv. 11.3 Lovgivning om beskyttelse af personoplysninger Den danske lovgivning om beskyttelse af personoplysninger skelner, som det fremgår af det foregående, mellem, om: ● Oplysninger registreres i den offentlige eller den private sektor. ● Oplysninger organiseres (lagres) i registre eller ej. ● Oplysninger behandles manuelt eller ved hjælp af edb. Der er som tidligere nævnt en historisk forklaring på, at man specielt har fokuseret på personoplysninger i registre, der føres ved hjælp af edb og derfor har fået en registerlovgivning. De omtalte sondringer forekommer i dag diskutable. Sondringen mellem offentlig og privat virksomhed er i dag under opblødning, og moderne informationsteknologi kan siges at have gjort registerbegrebet - som altid har været svært at håndtere - forældet. Hertil kommer, at skellet mellem manuelle og edb-behandlede oplysninger udviskes (eksempel: moderne skannings-teknikker). En lovgivning, der omfatter personoplysninger, uanset hvem der behandler oplysningerne, hvordan de organiseres, og hvilken teknik der benyttes, er imidlertid ikke uden problemer. Blandt andet vil det næppe være hensigtsmæssigt uden http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (127 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 133: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?