Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
radio vil transmittere musik i en kvalitet, der svarer til cd-pladens, og med en digital båndoptager vil man kunne
skabe nye originaler (ikke kopier). Digital radio er endvidere født kodet, og betalings-radio er dermed skabt.
Digital radio kan således blive en ny distributionsform for musik: i stedet for at producere eksemplarer på bånd
og cd (i fast form), kan man distribuere den via radiotransmissionen, og køberne kan mod en afgift tappe deres
egen original. Hvis dét bliver tilfældet, vil det sandsynligvis slå tilbage på radiofonierne, i form af en
begrænsning på deres anvendelse af musik i det hele taget. Den enorme mængde næsten gratis musik, vi som
forbrugere er vænnet til, kan dermed blive indskrænket til de værker, der af forskellige grunde ligger uden for
ophavsrettens rækkevidde. Digitaliseringen vil på denne måde ikke føre til et øget, men snarere til et reduceret
forbrug af radio.
● Ophavsretten vil i sin nuværende skikkelse være en væsentlig bremse for udviklingen hen imod
Informationssamfundet. Den beskyttelse af de udøvende kunstnere og andre egentlige kreative personer, som
EU-direktiverne har cementeret og som nu er på vej til at blive styrket i dansk lovgivning, vil gøre det
vanskeligt for producenterne og distributørerne at genanvende det software, de har behov for, hvis de skal fylde
alle de kommende vinduer. Kun amerikanerne, der har et anderledes grundlag for deres rettighedsforhold, står
godt i dette spil. En ændring af ophavsrettens grundlag kan imidlertid ikke ske på ensidigt dansk grundlag (vi er
et langt stykke bundet af internationale aftaler), det vil kræve indsatser dels i EU, dels i de kommende GATSforhandlinger.
● Det koncept om den aktive, bevidste forbruger, der indgår i Informationssamfundet, er helt urealistisk. Man
forudsætter nemlig, at forbrugerne efter endt arbejdsdag, inkl. en lang og stressende transport, kommer hjem og
efter aftensmad og eventuel børnepasning sætter sig til omhyggeligt at undersøge og sammensætte aftenens tvmenu
som et bevidst valg mellem de 100 kanalers samlede udbud. Denne forestilling er ikke i overensstemmelse
med størstedelen af det tv-forbrug, vi har analyser af i Danmark og den vestlige verden i øvrigt.
● Indtil nu er de kendte planer om et multi-kanals tv-system præget af total mangel på fantasi, når det gælder
programindholdet. Når cheferne for de sammenbragte kabel-tv/telefoni/filmstudier holder pressekonferencer og
udsender begejstrede meddelelser om de nye sammenlægninger og de teknologiske muligheder, nævner de
aldrig mere end følgende tv-muligheder: betalings-tv, home-shopping og spil. Alt sammen noget, der findes i
forvejen. Det er imidlertid en central pointe, at det kun er nye programformater, nye tjenester, ny software, der
skal skabe det økonomiske grundlag for, at forbrugerne vil anskaffe den hardware, der er nødvendig, hvis
visionen om Informationssamfundet skal realiseres. For det bliver naturligvis ikke billigt at etablere et
interaktivt bredbåndskommunikationssystem, der når ud til de private husstande. Og der er rent prismæssigt
langt igen. John Hawkins, der er direktør for Philips Consumer Electronics, oplyste i et ganske pessimistisk og
afdæmpet foredrag om Informationssamfundet på den tidligere nævnte EU-konference, at teknologien i
øjeblikket slet ikke er god nok. F. eks. koster det mellem 30.000 og 40.000 $ pr. husstand at etablere et
interaktivt bredbåndssystem i Orlando, Florida, hvor Time-Warner har et feltforsøg kørende. Han vurderede, at
prisen skulle ned på 200 til 300 $ før det kan realiseres i stor skala. Altså en reduktion med faktor 100.
Public service - en kampplads
Selvom jeg således ikke er særlig optimistisk med hensyn til informationssamfundets snarlige realisering, vil der
alligevel - selv med en beskeden teknisk udvikling - opstå vanskeligheder for public service, - vanskeligheder, der
faktisk allerede har indfundet sig i mindre målestok.
Public service er som begreb ikke lovfæstet i Danmark, men det er den almindelige opfattelse, at samtlige radiolove
indirekte har haft begrebet i tankerne, når man har formuleret rettighederne og pligterne for de offentlige radio- og tvstationer,
ligesom det har spillet en rolle for institutionernes senere udfyldning af lovbestemmelserne.
Public service er desuden ikke et begreb med et statisk indhold: ganske meget af kulturkampen handler faktisk om,
hvor grænserne for public service skal ligge. Det nøjagtige indhold i public service er derfor afhængig af historisk
tidspunkt i det enkelte land, og naturligvis også af hvilket land, man taler om. Public service udgør efter min mening
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (183 of 244) [11/08/2005 17:29:30]