Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
elever pr. computer med en spredning på kommuneplan mellem 11 og 90 elever pr edb- arbejdsplads, når alle såvel
gamle som nye arbejdspladser er talt med. Der vil derfor være behov for meget betydelige investeringer i edb- udstyr i
folkeskolen i de kommende år, hvis folkeskolelovens intentioner skal slå igennem.
I lyset af de meget betydelige investeringer, som i alle tilfælde må forudses til udstyr, er det afgørende at det udstyr, der
er til rådighed, kan udnyttes pædagogisk optimalt. Desuden må man være åben over for nye veje til at skaffe udstyr,
herunder at udstyr som eleverne privat måtte have rådighed over kan medbringes og bruges i undervisningen - når blot
det sikres, at skolen samtidig kan stille udstyr til rådighed for de øvrige elever.
Udstyrsanskaffelserne og udgifterne hertil vil naturligvis være centrale spørgsmål i forbindelse med IT i folkeskolen i
de kommende år. Men det er helt afgørende, at lærernes forudsætninger og de nødvendige IT-baserede
undervisningsmaterialer kommer på plads i takt med an- skaffelsen af udstyr - ellers er pengene til udstyr spildt.
Udviklingen af tilstrækkeligt gode undervisningsprogrammer er naturligvis også en vigtig problemstilling af "hønen-ogægget"
karakter: Man kan ikke rigtig komme i gang, før der er et udbud af gode programmer, og udbuddet kommer
ikke, før der er en efter- spørgsel. Også her bør man søge nye veje. Det kan bl.a. ske ved i højere grad at udnytte de
bedste programmer fremstillet i udlandet, når blot de tilpasses danske forhold.
Der bør også etableres forsøg med "fremtidsskoler", som kan afprøve de nye muligheder, som IT og elektronisk
kommunikation kan bibringe undervisningen, herunder udvikle og afprøve nye pædagogiske principper, der tager
udgangspunkt i "den globale landbyskole".
En ny dimension i anvendelsen af IT er muligheden for en anderledes og direkte kontakt mellem elever og lærere i og
uden for Danmark. Folkeskolerne kan i dag bl.a. koble sig på internationale netværk gennem Skolernes
Databaseservice - kaldet SkoDa. Der har bl.a. været forsøg med brug af det verdensomspændende, amerikansk
baserede Kidlink, hvor der er mulighed for at komme i kontakt med alverdens børn. Elektronisk kommunikation giver
mulighed for hurtigt at udveksle ideer og synspunkter mellem børn i forskellige lande på forskellige kontinenter og
dermed være med til øge den mellemfolkelige forståelse allerede tidligt i skoleforløbet.
Den elektroniske kommunikation appellerer til en anderledes og spændende kontakt mennesker imellem uafhængig af
sted og tid. Udviklingen hen imod den globale klasse i den globale skole på tværs af grænser kan blive en ny og vigtig
dimension i fremtidens skole. Børn og læreres adgang til offentligt tilgængelige vidensbaser bør som en naturlig del
indgå i arbejdet med de forskellige fag i skolen. Fremtidens viden vil i stigende grad gå fra at være papirbaseret til at
være elektronisk, og her er netværket en enestående læremulighed.
(Se nærmere bilag 17: "IT i folkeskolen" og bilag 18: "Børn og IT" af lærer, Pia Grünbaum, Politiken)
Kapitel 9: Bibliotekerne i IT-alderen
Princip 15:
Bibliotekerne må også i fremtiden - hvor elektroniske værker i stigende omfang overtager tidsskriftets og bogens rolle -
kunne varetage en central formidlingsfunktion med at stille offentliggjort information til rådighed for alle borgere og
hjælpe med at navigere gennem den stadig større informationsstrøm.
Initiativ:
● 15.1. Udvalg om bibliotekernes fremtid
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (31 of 244) [11/08/2005 17:29:29]