Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Signalet fremtræder som data på et medium, og dette medium kan efter afsenderens valg formidles via en
kommunikationskanal. Når mediet kommer i kontakt med en modtager, der kender det anvendte sprog, fremstår
signalet på en måde, så modtageren er i stand til at fortolke (tyde) det. Gennem fortolkningen får modtageren indblik i
den overførte information, dvs. i de valg, afsenderen traf, da han sendte signalet. Data er hermed blevet til information.
Kommunikationsteoriens forklaring på informationsbegrebet har universel gyldighed. Den gælder altså ikke tjener til
at forklare, hvordan mennesker kommunikerer, men også væsentlige aspekter ved naturens kommunikation. Som
eksempel på kommunikation mellem mennesker kan vi tage denne tekst. Sproget er dansk. Mediet er tryksværte og
papir (medmindre teksten læses op). Kommunikationskanalen er den distribution af papiret, der har ført til, at læseren
har fået det. Og den påvirkning, informationen hidfører, vil måske en dag vise sig i en samfundsmæssig debat og herpå
følgende lovgivningsinitiativer. Dagligdagens samtale er et andet eksempel på kommunikation mellem mennesker.
Endnu andre eksempler har vi i forholdet mellem kunstneren og hans publikum og mellem lovgiveren og hans adressat.
Som eksempel på naturens kommunikation kan vi tage den moderne cellebiologi, der - ikke tilfældigt - har gjort
bioteknologien til en informationsindustri. Dens grundlæggende bestanddel - DNA - er et lineært molekyle der koder
for information, der kan blive kopieret, oversat, redigeret, dupliceret, udtrykt, udvekslet og spredt. I et vist - endnu
begrænset - omfang er denne information "læselig" for os. Der er i disse år ved at udvikle sig en erkendelse af, at en
række sygdomsproblemer har genetisk årsag. Vore gener rummer nemlig vigtig information om, hvilke sygdomme vi
hver for sig er disponeret for at få. Mennesket er dermed blevet medium for en information, det ikke umiddelbart selv
kan forstå.
Når en kommunikationensproces er gennemført, kan man konstatere visse forandringer hos de involverede parter -
forandringer, som der kan være behov for at forholde sig til - etisk, retspolitisk eller juridisk.
● For det første må man konstatere, at parterne har haft kontakt med et medium. Hvis gældende regler afskærer
modtageren fra at komme i kontakt med mediet, indebærer disse regler en regulering af muligheden for at
kommunikere. En række regler må siges at rumme denne konsekvens. Adgangen til vore ledninger til
telekommunikation har i snart 100 år ligget i et monopol. Dengang disse monopoler blev til, ansås de som
nødvendige forudsætninger for de nødvendige investeringer. Først i løbet af de seneste år gradvis er blevet
brudt.
Men perspektiverne i - og konsekvenserne af - at kontrollere medieadgangen rækker langt videre. Muligheden for at
sprede, henholdsvis få adgang til, information i massemedierne beror på en række koncessions- og
godkendelsessystemer vedrørende sende- og modtageudstyret. De regler, der fastslår betingelserne for at opnå disse
koncessioner, beror på komplicerede overvejelser, ikke mindst af kulturpolitisk karakter. I andre samfundssystemer
anses disse regler for at have strategisk betydning for statens sikkerhed. Den totalitære stat vil typisk søge at
monopolisere sendeadgangen. Når der indtræder politiske omvæltninger i informationssamfundet, foregår nogle af de
mest blodige kampe om radio og tv-stationer. Revolutionen i Rumænien og oktober-opstanden i Moskva er eksempler
herpå.
● For det andet er signalet genskabt på et medium, som modtageren råder over. Hvis informationen fremtræder
som et litterært og kunstnerisk værk, og mediet er en ydre manifestation (et stykke papir eller et magnetisk
medium), vil kommunikationsprocessen berøre ophavsrettens regler. Indeholder informationen en registreret
personoplysning, vil selve denne proces implicere, at afsenderen har videregivet data, og at modtageren - alt
efter hans medium - har registreret disse data; forhold, som reguleres ved lovgivningen om personregistre.
● En tredje effekt af kommunikationsprocessen består i, at der indtræder en påvirkning af modtageren. Det
almindelige ønske om at højne samfundets uddannelsesniveau - et ønske, der kommunikationsteoretisk kan
udtrykkes som et mål om at sprede information til befolkningen - kan forklares ud fra ønsket om at påvirke
befolkningens handlinger, således at det enkelte menneske bliver mere rationelt, produktivt og - i sidste ende -
lykkeligt. Påvirkningen kan dog også indtræde maskinelt, f.eks. ved at et par magnetfelter på et lagermedium
skifter form og derpå udløser en reaktion (f.eks. aktivering af en kontrolmekanisme).
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (116 of 244) [11/08/2005 17:29:29]