Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Signalet fremtræder som data på et medium, og dette medium kan efter afsenderens valg formidles via en kommunikationskanal. Når mediet kommer i kontakt med en modtager, der kender det anvendte sprog, fremstår signalet på en måde, så modtageren er i stand til at fortolke (tyde) det. Gennem fortolkningen får modtageren indblik i den overførte information, dvs. i de valg, afsenderen traf, da han sendte signalet. Data er hermed blevet til information. Kommunikationsteoriens forklaring på informationsbegrebet har universel gyldighed. Den gælder altså ikke tjener til at forklare, hvordan mennesker kommunikerer, men også væsentlige aspekter ved naturens kommunikation. Som eksempel på kommunikation mellem mennesker kan vi tage denne tekst. Sproget er dansk. Mediet er tryksværte og papir (medmindre teksten læses op). Kommunikationskanalen er den distribution af papiret, der har ført til, at læseren har fået det. Og den påvirkning, informationen hidfører, vil måske en dag vise sig i en samfundsmæssig debat og herpå følgende lovgivningsinitiativer. Dagligdagens samtale er et andet eksempel på kommunikation mellem mennesker. Endnu andre eksempler har vi i forholdet mellem kunstneren og hans publikum og mellem lovgiveren og hans adressat. Som eksempel på naturens kommunikation kan vi tage den moderne cellebiologi, der - ikke tilfældigt - har gjort bioteknologien til en informationsindustri. Dens grundlæggende bestanddel - DNA - er et lineært molekyle der koder for information, der kan blive kopieret, oversat, redigeret, dupliceret, udtrykt, udvekslet og spredt. I et vist - endnu begrænset - omfang er denne information "læselig" for os. Der er i disse år ved at udvikle sig en erkendelse af, at en række sygdomsproblemer har genetisk årsag. Vore gener rummer nemlig vigtig information om, hvilke sygdomme vi hver for sig er disponeret for at få. Mennesket er dermed blevet medium for en information, det ikke umiddelbart selv kan forstå. Når en kommunikationensproces er gennemført, kan man konstatere visse forandringer hos de involverede parter - forandringer, som der kan være behov for at forholde sig til - etisk, retspolitisk eller juridisk. ● For det første må man konstatere, at parterne har haft kontakt med et medium. Hvis gældende regler afskærer modtageren fra at komme i kontakt med mediet, indebærer disse regler en regulering af muligheden for at kommunikere. En række regler må siges at rumme denne konsekvens. Adgangen til vore ledninger til telekommunikation har i snart 100 år ligget i et monopol. Dengang disse monopoler blev til, ansås de som nødvendige forudsætninger for de nødvendige investeringer. Først i løbet af de seneste år gradvis er blevet brudt. Men perspektiverne i - og konsekvenserne af - at kontrollere medieadgangen rækker langt videre. Muligheden for at sprede, henholdsvis få adgang til, information i massemedierne beror på en række koncessions- og godkendelsessystemer vedrørende sende- og modtageudstyret. De regler, der fastslår betingelserne for at opnå disse koncessioner, beror på komplicerede overvejelser, ikke mindst af kulturpolitisk karakter. I andre samfundssystemer anses disse regler for at have strategisk betydning for statens sikkerhed. Den totalitære stat vil typisk søge at monopolisere sendeadgangen. Når der indtræder politiske omvæltninger i informationssamfundet, foregår nogle af de mest blodige kampe om radio og tv-stationer. Revolutionen i Rumænien og oktober-opstanden i Moskva er eksempler herpå. ● For det andet er signalet genskabt på et medium, som modtageren råder over. Hvis informationen fremtræder som et litterært og kunstnerisk værk, og mediet er en ydre manifestation (et stykke papir eller et magnetisk medium), vil kommunikationsprocessen berøre ophavsrettens regler. Indeholder informationen en registreret personoplysning, vil selve denne proces implicere, at afsenderen har videregivet data, og at modtageren - alt efter hans medium - har registreret disse data; forhold, som reguleres ved lovgivningen om personregistre. ● En tredje effekt af kommunikationsprocessen består i, at der indtræder en påvirkning af modtageren. Det almindelige ønske om at højne samfundets uddannelsesniveau - et ønske, der kommunikationsteoretisk kan udtrykkes som et mål om at sprede information til befolkningen - kan forklares ud fra ønsket om at påvirke befolkningens handlinger, således at det enkelte menneske bliver mere rationelt, produktivt og - i sidste ende - lykkeligt. Påvirkningen kan dog også indtræde maskinelt, f.eks. ved at et par magnetfelter på et lagermedium skifter form og derpå udløser en reaktion (f.eks. aktivering af en kontrolmekanisme). http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (116 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Appendiks B Information som retligt reguleringsområde Hvor intenst skal man informationsregulere? Begreberne information og kommunikation er dagligdags begreber. Almindeligvis bruges de uden tanke på kommunikationsteorien. Vi "kommunikerer" og skaber "information", uden at nogen er i tvivl om meningen bag disse begreber. Men trods dagligsprogets forudsætninger er det klart, at selv den mest banale kommunikationsproces kan opløses i et kompliceret samspil af enkeltelementer. Disse elementer toner frem, når vi forsøger at etablere en overordnet informationspolitik og heraf følgende lovregler. Hvad skal man regulere: Adgangen til mediet? Brugen af sproget? Lagringen af informationen? Eller de dispositioner, enkeltpersoner træffer på grundlag af den? At opstille få og enkle regler om information, der udtømmende gør op med, hvordan vi vil forbyde, påbyde, tilskynde eller begrænse brugen af information i samfundet, lader sig ikke gøre. Regelgiveren står overfor en mangfoldighed af fiks-punkter, der teoretisk set kunne danne grundlag for regulering. Vil man opstille en informationspolitik, er det altså nødvendigt at tage stilling til, hvor tæt man vil informationsregulere. Dette politiske/lovgivningsmæssige problem illustreres ved en af de mest basale informations-regler vi har, nemlig bestemmelsen i grundlovens § 77 om ytringsfrihed. Bestemmelsen lyder som følger: "§ 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres." Sammenholder vi denne bestemmelse med de førnævnte spørgsmål, kan det slås fast, at de indgreb i ytringsfriheden, § 77 værner imod, ikke har været båret af et definitivt formål om at hæmme informationsspredningen. Statsmagtens formål med at censurere har typisk været at dæmme op for de uønskede politiske handlinger, som befordres ved kontroversiel udveksling af synspunkter og holdninger. Derfor følges censur-regler typisk af andre totalitære tiltag (forbud mod foreningsdannelser og møder mv.). For en kommunikations-betragtning er det imidlertid centralt, at grundlovens ytringsfrihed (forbudet mod censur) ikke i sig selv fastslår en frihed til at udfolde sig politisk. Denne frihed sikres ved andre grundlovsbestemmelser. Som § 77 fremstår, er den afgrænset om to begreber fra kommunikationsteorien. Den taler dels om selve den information, man ønsker at give fri (udtrykt ved ordet "tanker"). Dels taler den om de medier, man ønsker at regulere (udtrykt ved ordene "tryk", "skrift" og "tale"). Går man § 77 efter i kommunikationsteoretisk perspektiv, viser den sig at rumme et stort antal uklare afgrænsningspunkter. For det første: Hvilken ytringsfrihed gælder for medier, § 77 ikke omtaler, f.eks. de digitale telemedier? Kan statsmagten med andre ord lovligt indføre censur på visse bulletin boards? For det andet: Kan statsmagten lovligt forbyde - eller påbyde - bestemte sprog? Strider det med andre ord mod § 77 at indføre forbud mod kryptering? Og for det tredje: Hvad er "censur"? Er det censur at afskære brugere adgang til bestemte net (f.eks. Internettet) eller at betinge en sådan adgang af, at man ikke kommunikerer bestemte synspunkter? Der er næppe nogen klare svar på nogen af disse spørgsmål. Denne uklarhed kan ses som udtryk for, at grundlovens § 77 ikke har taget stilling til de enkelte elementer i de moderne kommunikationsformer. At den ikke har det, skyldes dels bestemmelsens historiske udspring, dels den omstændighed, at grundlovsbestemmelser sjældent ændres. Selv om de beskrevne tilfælde berører praktisk forekommende situationer, repræsenterer grundlovens § 77 i sig selv næppe den del af samfundets informationsregulering, der har størst praktisk aktualitet. Der har ingen retssager været herhjemme om bestemmelsens forhold til de nye informationsteknologier. Den slags sager er dog på vej i udlandet. Imidlertid hersker der ingen tvivl om, at en fremtidig grundlovsdiskussion også bør forholde sig til de nye problemer, ytringsfriheden rejser i det moderne informationssamfund. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (117 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 123: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?