Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Det er tanken, at registrets oplysninger skal være tilgængelige for andre end de offentlige myndigheder. Dog bliver ikke
alle oplysninger alment tilgængelige.
Bilag 8. Geodata
Et væld af data, der opbevares i mange forskellige offentlige databaser, har en vigtig ting til fælles: De kan relateres til
et sted, et geografisk punkt - og dermed fremfindes og kombineres på utallige måder.
I princippet er der bunker af information at finde om hvert eneste sted i landet. Men oplysningerne ligger spredt i
mange registre og skal ofte findes gennem helt forskellige edb-systemer.
Med fri adgang til registrene og alle tekniske problemer løst, ville det være nemt at give svar på spørgsmål som f.eks.:
Hvor mange farlige veje skal lille Peter og Pernille krydse på vej til skole, hvis boligkvarteret Blomsterfryd i Nykøbing
flyttes til et andet skoledistrikt? Hvor mange børn er der forresten i kvarteret, som vil gå i 1., 2. eller 3. klasse efter
sommerferien?
Kan det svare sig at forlænge busruten ud til det nye kvarter? Hvor mange bor der i grunden, hvordan er
aldersspredningen, og hvor mange af husstandene har egen bil?
Bor der så mange pensionister i lejligheder på anden sal eller derover i ejendomme uden elevator på Frederiksbjerg i
Århus, at det kan svare sig at tilbyde en ny udbringningsservice for kolonialvarer? Kan man skrive til netop disse
pensionister og spørge til interessen?
Petersen har sendt en ansøgning om at sætte en kvist på ejendommen. Hvordan ser ejendommen egentlig ud - og hvor
meget har den ændret sig de sidste tyve år?
Spørgsmålene er på en måde enkle nok. Alle de informationer, som skal bruges for at kunne besvare dem, ligger
allerede i offentlige registre i stat, amt eller kommune.
Men så længe adgangen til registrene og de tekniske muligheder for at kombinere informationerne sætter
begrænsninger, vil det være uhyre arbejdskrævende at levere svarene.
Når barriererne brydes ned og geografiske informationssystemer bliver mere udbredte, vil utallige oplysninger nemt
kunne hentes frem ud fra bindeleddet, det geografiske punkt, og informationer vil kunne præsenteres i form af tabeller,
kort eller hvad der nu er brug for.
Kernen i det geografiske informationssystem er at sammenkoble to forskellige typer informationer - de rent geografiske
systemer, baseret på kort til og med den hver enkelt bygning i landet, og de administrative systemer, der typisk er
oplistning af information, f.eks. i et bygge- og boligregister eller i folkeregisteret.
At det overhovedet er teknisk muligt, skyldes overgangen til digitale kort. De utallige korttyper, der eksisterer i den
offentlige forvaltning, bliver løbende lagt på edb-form som digitale kort. Kortet lagres i form af taldata, og kan siden
udtegnes efter behov, ajourføres løbende osv.
Men fordi kortets information er lagret i form af tal, kan det knyttes til andre datatyper. Når en taloplysning, der dækker
over et bestemt steds placering i landet, knyttes til en adresse, som i andre edb-registre er nøglen til registre over
personer, virksomheder, byggeforhold, lokalplaner osv., kommer det hele til at hænge sammen. I et fuldt udbygget
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (97 of 244) [11/08/2005 17:29:29]