Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
underordnede myndigheder. Ministerialtidende kan i øvrigt efter vedkommende ministeriums nærmere bestemmelse
optage "oplysninger og meddelelser, hvis offentliggørelse findes hensigtsmæssig". Bekendtgørelse af cirkulærer og
lignende i Ministerialtidende har altså ikke en retlig funktion svarende til kundgørelsen i Lovtidende. Der er tale om
tjenestebefalinger, som umiddelbart kun binder de underordnede myndigheder - ikke borgerne - og tjenestebefalingerne
bliver typisk bindende for underordnede myndigheder ved, at den overordnede myndighed distribuerer materialet til
dem på tryk via særlige distributionssystemer. Det er rent faktisk kun en begrænset del af cirkulærerne (under 50 pct.),
der optages i Ministerialtidende.
Grundloven stiller som nævnt krav om kundgørelse af love, men siger ikke noget om, på hvilken måde denne
kundgørelse nærmere skal ske. Grundloven er således ikke til hinder for, at love kundgøres elektronisk i stedet for som
nu via det trykte Lovtidende. Allerede ved etableringen af databasen Retsinformation i midten af 1980'erne var der
overvejelser om at knytte kundgørelsesvirkningen for love til optagelsen i databasen i stedet for til optagelse i
Lovtidende. Elektronisk kundgørelse måtte dog give anledning til nogle betænkeligheder, der kort kan sammenfattes
således:
● a) Der må ikke på noget tidspunkt kunne opstå tvivl om, hvilken udgave af teksten der er den autoritative.
● b) Love skal være tilgængelige for alle. Det er svært at sige præcist, hvad der ligger i dette krav, men der er
visse grænser for, hvilke omkostninger og hvilket besvær man kan bebyrde den, der vil have adgang til love,
med.
I dag gør disse betænkeligheder sig ikke gældende med samme styrke som for en halv snes år siden.
Dokumentationskravet nævnt under a) kan opfyldes i dag. De seneste års tekniske udvikling har klart vist, at
dokumentation af f.eks. rettigheder ikke nødvendigvis forudsætter dokumentation på papir. Danske værdipapirer
eksisterer i dag kun som elektroniske registreringer hos Værdipapircentralen, og i løbet af en årrække vil
dommerkontorernes tingbøger være omlagt til edb. Det er med dagens teknik muligt at skabe sikkerhed for, at den
autoritative udgave af en lov altid vil kunne identificeres uden tvivl, uanset at loven ikke længere foreligger som
officielt tryk. Det ville dog være ønskeligt at få foretaget en analyse af, præcist hvilke krav der må stilles til teknikken
mv., og hvilke økonomiske konsekvenser opfyldelse af disse krav ville have.
Når det gælder tilgængeligheden, bør man sondre mellem de professionelle brugere, der i dag abonnerer på Lovtidende,
og de ikke-professionelle brugere.
Hvis Lovtidende kun er tilgængeligt via IT, stilles professionelle brugere over for et faktisk krav om anskaffelse af et
IT-system, der giver adgang til basen. IT er dog i dag så udbredt, at praktisk taget alle professionelle brugere
(advokater, dommere, offentligt ansatte osv.) i forvejen på deres arbejdssted har eller uden større besvær kan få adgang
til IT-baserede oplysninger. Et krav om, at professionelle brugere skal råde over IT-udstyr, kan siges ikke at lægge
urimelige byrder på brugerne, og i hvert fald slet ikke, når der gives fem års frist. De virksomheder inden for ITbranchen,
som leverer branche-specifikke systemer til f.eks. advokater, vil have rigelig tid til at tilpasse deres løsninger.
Overgang til elektronisk kundgørelse kan imidlertid stille krav til IT-systemernes funktionalitet og brugervenlighed - og
til prissætningen.
Et skift fra papir til IT indebærer fordele, f.eks. bedre søgemuligheder, herunder i historiske tekster, og mulighed for at
kopiere materiale fra databaserne til brug i egne tekstbehandlingssystemer mv. For de professionelle grupper byder IT i
det hele taget på muligheder for fleksibel og individuel informations-betjening, som i dag langtfra er udnyttede. F.eks.
kunne abonnenter på Lovtidende få tilbud om at opstille "interesse-profiler" for sig selv, så systemet løbende udsøger
nyheder på emneområder med særlig interesse for den pågældende bruger og hver morgen tilbyder en oversigt over de
seneste nyheder inden for interesseområderne. Interesse-profiler kunne eventuelt opstilles i samarbejde med
brancheorganisationer, så der opstilles interesse-profiler for grupper inden for handel, håndværk, industri, landbrug osv.
og således, at man udnyttede allerede eksisterende IT-netværk inden for de enkelte brancher og sektorer til elektronisk
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (130 of 244) [11/08/2005 17:29:30]