Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm handicappolitiske målsætninger, som vi har sat i Danmark, og som i stigende grad også vinder indpas i resten af Europa. Herved adskiller det informationsteknologiske område sig fundamentalt fra f.eks. det fysiske miljø, hvor vi i bogstaveligste forstand slæber på en flere hundrede år gammel fortid formet i sten og støbt i beton. Hvem har et problem? De mennesker vi i daglig tale kalder handicappede, er mennesker som enten er født med eller på et eller andet tidspunkt i deres liv har erhvervet en funktionsnedsættelse. Handicappede mennesker mangler eller har nedsat anvendelse af nogle af de funktioner, som flertallet af os har. Det kan være synet, talen, hørelsen, manglende mobilitet, nedsat intellektuel funktion eller kombinationer af disse m.m. Det givne er funktionsnedsættelsen. Men i hvilken grad en funktionsnedsættelse resulterer i et handicap afhænger helt af situationen. Den blinde er ikke handicappet i forhold til at lytte til musik, men er meget handicappet i forhold til at orientere sig på et bykort. Den døve er ikke særlig handicappet i forhold til at nyde en foto-udstilling, men stærkt handicappet, når S-togsinformationen over højttaleren meddeler, at linie M er aflyst. Ca. 10 pct. af befolkningen i de vestlige industrilande er det, vi normalt forstår ved handicappet. Medtages gruppen af ældre og personer, som midlertidigt har en funktionsnedsættelse, regner man med at 20-25 pct. af befolkningen har en funktionsnedsættelse, som gør det vanskeligt for dem at udføre forskellige almindelige hverdagshandlinger. Prognoserne for den demografiske udvikling i Europa viser desuden, at ca. 25 pct. af befolkningen i år 2020 vil være over 60 år. Omfanget af aldersbetingede funktionsnedsættelser må derfor antages at stige. Det er vigtigt at gøre sig klart, at når vi taler om mennesker med funktionsnedsættelse, så taler vi ikke om en meget lille minoritet, men om noget der nærmer sig 1/4 af befolkningen - eller 80-85 mio. mennesker i EU. To angrebsvinkler Et handicap udtrykker lidt forenklet sagt kløften mellem individets kunnen og samfundets krav. I princippet kan og skal man derfor angribe det forhold, at en betydelig del af befolkningen har en funktionsnedsættelse, fra to sider: Man kan afhjælpe den enkelte persons individuelle funktionsnedsættelse ved hjælp af kompenserende foranstaltninger. Det kan være tekniske hjælpemidler, eller det kan være personlig assistance i form af en hjælper. En kørestol kan kompensere for manglende gangfunktion, en personlig hjælper kan assistere som praktisk hjælp i en arbejdssituation osv. Men man kan også vælge at ændre og tilpasse samfundets indretning, så de situationer, hvor det er nødvendigt at "ændre" på den enkelte person, bliver så få som muligt. Selv mindre tilpasninger af omgivelserne bevirker, at den gruppe, som har behov for specialløsninger, reduceres betydeligt: En standardtelefon med store kontrastfulde tal på tastaturet reducerer behovet for specialtelefoner. Eller sagt på en anden måde: når vi ved, at op imod 25 pct. af befolkningen har funktionsproblemer i større eller mindre grad, hvorfor indretter vi så stadig verden, som om vi alle var 35-årige normalt begavede ka'-det-hele-selv-typer? Gode løsninger for handicappede mennesker er gode løsninger for alle Løsninger, som tager vidtgående hensyn til handicappede og andre funktionshæmmede mennesker, gør ikke produkterne til "handicapterminaler". Tværtimod vil løsninger, som tager hensyn til den ultimative bruger, være gode løsninger for alle. Og det vil alt andet lige fremme produkters og tjenesters fodfæste og accept på markedet. I en situation, hvor de fleste producenter behersker teknologien, bliver brugervenlighed og brugergrænseflader det http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (222 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm afgørende konkurrenceparameter. Netop denne type ræsonnementer er baggrunden for, at de føderale myndigheder i USA - i fuld overensstemmelse med IT-industrien - stiller krav om, at alt kontorautomatiseringsudstyr (computere, telefonanlæg, kopierings- og frankeringsmaskiner, telefax mv.) skal kunne betjenes af eller gøres betjenbart af handicappede mennesker. Hertil kommer, at der set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt næppe er tvivl om, at det er fordelagtigt at sikre sig, at flest mulige funktioner og ydelser er så tilgængelige som muligt fra starten. Specialløsninger er dyre både at fremstille og håndtere i de bevilligende og opfølgende systemer. Og set ud fra et værdighedssynspunkt og en ligebehandlingsbetragtning er der i hvert fald ikke tvivl. "Build-in-løsninger" - dvs. løsninger som er inte,greret i produktet, tjenesteydelsen mv. fra fødslen - er de eneste acceptable, der hvor de på nogen måde er et alternativ til særløsninger. Informationsteknologien er som skabt til "build-in"løsninger Et af de virkelig markante træk ved informationsteknologien er dens kolossale fleksibilitet. Der er stort set ikke grænser for, hvordan man kan få en maskine til at opføre sig. Tænk bare på en helt almindelig personlig computer (PC) som det ene øjeblik er en banal spillemaskine, som man spiller ludo med, det næste øjeblik tekstbehandlingsanlæg, regnemaskine eller avanceret grafisk værktøj. De teknologiske grundelementer er de samme, hvad enten vi taler om en lommeregner, en personlig computer, en pengeautomat eller en moderne telefoncentral. Afgørende for at maskinen opfører sig som h.h.v en lommeregner, en PC, en pengeautomat osv. er programmeringen, dvs. programmørens, eller om man vil menneskets besked til maskinen om at opføre sig på en bestemt måde. Netop denne fleksibilitet gør informationsteknologien velegnet til "build-in-løsninger", eller som man i stigende grad taler om i internationale sammenhænge: Design for All og Adoptabale Design. For en marginalomkostning og uden nævneværdige tekniske vanskeligheder vil det være muligt at integrere faciliteter i kommende generationer af ITprodukter og IT-tjenester, som enten gør dem umiddelbart anvendelige for brede handicapgrupper eller gør dem let tilgængelig via særligt udstyr (Adoptabale Design). Det er ikke teknologien, som fastlægger penge- og billetautomaternes, computernes og de elektroniske informationssystemers handicapegnethed. Det er et valg truffet af mennesker. Teknologisk er der intet til hinder for, at pengeautomaten kunne tale, så den også var tilgængelig for blinde og svagtsynede. At "Voice-Response"-systemer også var tilgængelige fra skærmterminaler, så døve og hørehæmmede også fik adgang til disse systemer. At tekstmeddelelserne på betalingstelefoner var tilgængelige i form af tale og symboler til glæde for blinde og forstandshandicappede. At betjeningsenheden tog hensyn til motorisk handicappedes behov gennem et funktionelt design og ved at undlade multifunktioner, hvor to eller tre funktioner skal aktiveres samtidig. Nødvendige indsatsområder Hvis de muligheder, informationsteknologien rummer, skal udnyttes, og den historiske chance for at påvirke udviklingen i retning mod større tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelser ikke skal forpasses, så kræver det en målrettet indsats på mange niveauer. Den vigtigste forudsætning er naturligvis, at der både nationalt og europæisk etableres den nødvendige politiske opbakning, så handicapperspektivet integreres i den overordnede europæiske informationspolitik. Her tænkes ikke mindst på de initiativer, som i den kommende tid iværksættes med baggrund i Bangemann-gruppens rapport. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (223 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 229: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?