Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Den anden formodningsregel handler ikke om information men om kommunikation. Princippet om, at den
kommunikerende frit bør kunne vælge sit medium og sit sprog, bæres dog af nogenlunde samme hensyn som de, der lå
bag formodningsreglen om informationens frihed. Der er ikke langt fra at sige, at informationen bør kunne spredes og
bruges, til også at sige, at der bør være frihed til at vælge sprog og medium.
De foranstaltninger, der kan tænkes at underminere denne frihed, kan dels følge af faktiske begrænsninger, dels af
juridiske. I faktisk henseende kan det tænkes, at visse typer af medier slet ikke er til rådighed: En teknologi er ikke
opfundet, eller et marked ikke åbnet. Juridisk kan visse modhensyn have ført til begrænsninger i anvendelsesformerne.
En række af de faktiske spørgsmål, der har at gøre med udviklingen af nye teknologier mv., er allerede blevet genstand
for diskussion i forbindelse med overvejelser om samfundets informationspolitik. Både i Europa og i USA er i disse år
ved at formulere tanker om, hvorledes de globale kommunikationsnet bør udbygges og anvendes. Nedsættelsen af
udvalget vedrørende informationssamfundet år 2000 har samme formål.
I nær forbindelse med disse overvejelser finder vi den almindelige samfundsmæssige interesse i, at økonomiske
markeder af betydning for samfundsøkonomien udfolder sig effektivt. Disse hensyn varetages i dag gennem
forskelligartede regelsæt. På det mest almene plan finder vi de konkurrenceretlige regler, der sikrer frie
markedsopbygninger inden for de fleste markedsområder. Der findes talrige markeder for information og medier, som
på denne vis sikres frie markedsvilkår. Dernæst har vi et antal særlige undtagelsesregler, der tjener samme formål.
Ophavsretslovens citatret samt lovens særlige bestemmelser om reverse engineering af edb-programmer er blot enkelte
eksempler herpå. Hertil kommer den lovgivning, der under ét kan siges at varetage hensynet til folkeoplysningen.
Der hersker ingen tvivl om, at dansk retsopfattelse følger det princip, der kommer til udtryk i den anden
formodningsregel. Selv om grundloven isoleret set kun forbyder censur, er det en grundfæstnet retsopfattelse, at
friheden til at ytre sig forudsætter en frihed til at vælge platform for sine ytringer.
Dette er f.eks. kommet til udtryk i forbindelse med de koncessioner, der giver adgang til de offentlige telenet. Når
lovgivningsmagten indrømmer selskaber mv. retlige monopoler på ydelser af vital samfundsmæssig betydning, følger
hermed en vis pligt til at indgå aftale med almenheden. § 6 i koncessionen for Tele Danmark A/S (jfr. bekendtgørelse
nr. 167 af 10. marts 1994) lyder f.eks. som følger:
"Koncessionshaveren skal udarbejde abonnementsvilkår for koncessionshaverens net og tjenester på det
koncessionerede område, der bl.a. skal give alle og enhver adgang til på rimelige og lige vilkår at få tilslutning til og
benytte koncessionshaverens anlæg."
Alligevel kan der være behov for at modificere princippet om, at enhver frit skal kunne vælge medium og sprog for sin
kommunikation. Som det fremgår af den redegørelse for kommunikationsteorien, der er indeholdt i appendiks A, kan
information kun overføres, hvis afsender og modtager anvender samme sprog og er tilknyttet samme medium. Hvis
enhver altid valgte sit eget, hjemmelavede sprog at kommunikere med, ville man kun kunne kommunikere med sig
selv. Ønsker man at kunne kommunikere meddelelser til et ubegrænset antal modtagere, må disse modtagere
underlægge sig visse begrænsninger i valg af sprog og medium.
Derfor kan der argumenteres for begrænsninger i adgangen til at vælge sprog ud fra hensynet om informationens frihed
(jfr. første formodningsregel). Men styrken af formodningsreglen om informationens frihed taler for, at der i så
henseende reguleres så forsigtigt som muligt. Derfor er det værd at bemærke, at de væsentligste regler om benyttelse af
"sprog" i forbindelse med kommunikation, fremtræder som "soft law", nemlig som led i den standardiseringspolitik,
der navnlig følges af EU-myndighederne.
Et andet argument vedrørende friheden til at vælge sprog angår de tilfælde, hvor et sprogvalg begrundes med ønsket
om at beskytte information. Herom i det følgende.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (113 of 244) [11/08/2005 17:29:29]