Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Særlige danske styrkepositioner inden for informationsteknologiske serviceydelser findes først og fremmest hos det
offentlige og i form af specielt udviklede løsninger i erhvervslivet. I det følgende gennemgås i punktform nogle
eksempler på sådanne danske styrkepositioner:
● Dankort-systemet. Det danske Dankort-system er unikt ved at være et fælles system for alle danske
pengeinstitutter. Der er i høj grad tale om en konsensus-løsning; betalingskortsystemer med en tilsvarende
dækning findes ikke i andre lande. Desuden er Dankort-systemet unikt ved at have en meget høj grad af
sikkerhed baseret på brugen af PIN-koder. I f.eks. England er transaktioner med betalingskort næsten
udelukkende baseret på underskrifter. Dankort-systemet blev planlagt tilbage i slutningen af 1970'erne og
iværksat i 1983. I dag må det betegnes som en massiv succes, idet antallet at udstedte kort i august måned 1994
runder 2,5 millioner. Systemet har givet anledning til opbygning af ekspertise hos en række danske
virksomheder. Tilsvarende ekspertise er imidlertid opbygget i mange andre lande, og der har ikke været tale om
egentlig system-eksport.
● EDI. Når det gælder indførelse af EDI (electronic data interchange - bruges typisk til ordregivning,
ordrebekræftelse og fakturering) er Danmark med i førergruppen, dog uden at være helt i front. Blandt andet
inden for banksektoren og dagligvaresektoren er der efterhånden en del danske eksempler på avanceret brug af
EDI. Et afgørende spørgsmål i forbindelse med EDI er standarder. I Danmark er det i dag kun omkring 1 pct. af
den samlede EDI-mængde, der forgår efter den nye FN-fastlagte Edifact-standard. Det samme er imidlertid
tilfældet i mange andre lande. Et land som England er handicappet ved at være nået relativt langt med EDI efter
en national standard, som ikke er kompatibel med den nyere Edifact-standard. I Danmark er især
detailvirksomheder som FDB og Dansk Supermarked lokomotiver for udviklingen. Også den danske
transportsektor samt VVS- og el-grossister er relativt avancerede EDI-brugere. Inden for det offentlige er
Told·Skat begyndt at udsende information og modtage skatteregnskaber pr. EDI. Endvidere findes der EDI-net
af tværgående karakter, f.eks. hos DSB-rejsebureau og KTAS. Disse net har endnu ikke mange brugere men er
med til at øge incitamenterne for at indføre EDI.
● Offentlige datasystemer. Danske myndigheder har årtiers erfaring med opbygning og brug af relativt
avancerede IT-systemer. Indkomstskattesystemet, hvor fuldautomatisk indberetning af skatteoplysninger nu er
ved at være almindeligt, er måske et af de tydeligste eksempler. Det snart 30 år gamle CPR-system er i den
forbindelse en afgørende forudsætning og stadig helt unikt i forhold til, hvad der findes i de fleste andre lande.
CPR-systemet giver en entydig identifikation af den enkelte borger. Dette giver store fordele i den offentlige
administration og ved f.eks. udarbejdelse af statistik. En nærmest pinligt præcis "folketælling" foretages i
Danmark i dag således rent administrativt på ganske få arbejdstimer. En folketælling i USA tager næsten 10 år
fra start, til der forligger et i øvrigt ret usikkert resultat. Også i forbindelse med afholdelsen af valg er CPR
blevet et nærmest uundværligt og meget ressourcebesparende system.
Dansk erhvervsliv opnår store ressourcebesparelser ved at udnytte CPR-registret. Virksomheder, f.eks. banker,
kan således abonnere på opdatering af deres kunders adresser.
Der er i Danmark oparbejdet en ekspertise på området, som foreløbig har resulteret i salg til lande som Kuwait,
Malaysia og Letland. Selv i Danmark er mange af de mulige fortrin ved CPR-systemet imidlertid ikke indhøstet.
For eksempel afkræver forskellige offentlige myndigheder til stadighed borgerne oplysninger, som allerede
findes registreret et andet sted.
CPR-registret udgør en af de vigtigste grundstammer i fremtidens danske informationssamfund. At mange af de
mulige gevinster endnu ikke er opnået skyldes blandt andet, at registerlovgivningen ikke er blevet justeret i takt
med den teknologiske og administrative udvikling.
Samme fordele, som kan hentes i CPR-systemet, kan hentes ved at skabe en fælles overordnet registrering af
danske virksomheder. Et sådant Centralt VirksomhedsRegister (CVR) er i øjeblikket under oprettelse. CVR vil
give en entydig registrering af danske virksomheder, der i øjeblikket har f.eks. både et SE-nummer hos Told- og
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (73 of 244) [11/08/2005 17:29:29]