Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
offentlige forvaltning. Tavshedspligten gælder dog kun, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er
betegnet som fortrolig, eller når det i øvrigt er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser. Også disse regler hviler på princippet om, at det offentliges informationer bør kunne
spredes videre.
Loven anfører udtrykkelig en række tilfælde, hvor sådanne interesser navnlig står på spil, således 1) statens sikkerhed
eller rigets forsvar, 2) rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til fremmede
magter eller mellemfolkelige institutioner, 3) forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt
straffuldbyrdelse og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning, 4)
gennemførelse af offentlig kontrol-, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i
henhold til skatte- og afgiftslovgivningen, 5) det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det
offentliges forretningsvirksomhed, 6) enkeltpersoners eller private selskabers eller foreningers interesse i at beskytte
oplysninger om deres personlige eller interne, herunder økonomiske, forhold, og 7) enkeltpersoners eller private
selskabers eller foreningers økonomiske interesse i at beskytte oplysninger om tekniske indretninger eller
fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold.
Det er ikke noget tilfælde, at tavshedspligt-reglerne har fået denne struktur. Reglerne har rod i et grundigt
udredningsarbejde, jfr. betænkning 998/1984. Det udvalg, der afgav denne betænkning, gik ud fra en forudsætning om,
at myndighederne bør udvise en høj grad af åbenhed - et princip, der er i fuld harmoni med formodningsreglen om
informationens frihed. Bestemmelsen er opbygget derefter, idet den netop opstiller en formodningsregel for adgangen
til at ytre sig, der kun undermineres når en oplysning udtrykkeligt er betegnet som fortrolig, eller når de særlige
interesser gør sig gældende.
Arkivloven: Lov nr. 337 af 14. maj 1992 om offentlige arkiver bestemmer hvorledes statens arkiver skal opbygges og
anvendes. Ifølge § 2 har loven bl.a. til formål at stille arkivalierne til rådighed for myndigheder og offentlighed,
herunder til forskningsformål, og at udøve kendskabet til forskningens resultater. Trods denne proklamation, der
isoleret set harmonerer med formodningsreglen om informationens frihed, indeholder lovens kapitel 5 en række regler,
der fastslår, at statens arkiver først er tilgængelige, når de er 30 år gamle, og i visse tilfælde endnu ældre. For registre,
der er omfattet af lov om offentlige myndigheders registre er tilgængelighedsfristen således 80 år, uanset registerets
karakter!
Når man læser arkivloven er det væsentligt at have for øje, at loven gælder side om side med offentlighedslovens
regler. Sager, der efter offentlighedsloven og forvaltningsloven er undergivet aktindsigt, kan også efter aflevering til
arkiverne benyttes i overensstemmelse hermed. Men da en begæring om aktindsigt forudsætter en angivelse af de
dokumenter, der begæres aktindsigt i, kan de lange tilgængelighedsfrister ikke undgå at få skadevirkninger, f.eks. for
samtidshistorieforskningen. Reglerne kan vel fraviges "i konkrete tilfælde", jfr. lovens § 24, men da loven ikke
formulerer noget retskrav på sådant samtykke, bliver virkningen modsat i forhold til princippet om informationens
frihed: Det er den, der ønsker at modtage den pågældende information, der skal fremføre sin begrundelse herfor.
Arkivlovens forbudsstruktur strider derfor mod formodningsreglen om informationsfrihed. Havde man i stedet skrevet
loven med udgangspunkt i, at der burde gælde en almindelig ret for almenheden til at gøre sig bekendt med statens
arkiver - ganske som dette gælder for reglerne om aktindsigt - ville lovgiveren være tvunget til at pege på de tilfælde,
hvor der kunne være en særlig anledning til at nægte arkivadgang.
En sådan struktur finder man i amerikansk ret. Illustrerende for den amerikanske holdning er en dom, som Supreme
Court afsagde i 1977 i en sag rejst af forhenværende præsident Richard Nixon mod den arkivansvarlige myndighed (the
Administrator of General Services). En særlig lov havde givet offentligheden særlig adgang til præsidentembedets
optegnelser. Nixon anfægtede denne lovs forfatningsmæssige gyldighed, idet hen henviste til hensynet til beskyttelsen
af hans eget privatlivs fred. Retten afvejede dette synspunkt i relation til forskellige dele af arkivmaterialet og fandt, at
Nixons privatlivsbeskyttelse i hvert fald ikke kunne udstrækkes til samtlige de 42 millioner dokumentsider, han efterlod
sig som præsident. Den forhenværende præsident kunne kun afskære arkivindsigt i den korrespondance, han havde ført
med venner og familie.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (109 of 244) [11/08/2005 17:29:29]