Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
almindelige borgere.
Disse ændringer vil også påvirke brugernes arbejdsform. Bibliotekerne vil i stigende grad opleve et ønske om at kunne
benytte samlingerne og andre serviceydelser decentralt via netværk, fra hjemmet eller arbejdspladsen. Men nogle
biblioteker, ikke mindst folkebibliotekerne, vil fortsat lægge vægt på, at biblioteket er et mødested, hvor der er et
kulturelt udbud, og hvor der kan gives adgang til mange former for oplysning og oplevelse, uanset mediet. Det vil også
være et vigtigt bidrag til den demokratiske adgang til de nye former for information.
Det er væsentligt, at bibliotekerne teknisk og uddannelsesmæssigt bliver i stand til at håndtere denne udvikling, således
at de fortsat kan være rygraden i formidlingen af al offentliggjort information til alle borgere.
Men udviklingen forudsætter også, at der tages stilling til de rammer, hvorunder bibliotekerne får mulighed for at spille
deres rolle. Det gælder dels finansieringsgrundlaget, dels lovgivningen.
Udviklingen vil medføre, at det har mindre betydning, hvor værkerne rent faktisk befinder sig. Der vil kunne gives
adgang via det elektroniske net, uanset om det er ophavsmanden selv, forlaget eller biblioteket, som stiller et eksemplar
til rådighed. Det medfører også behov for en nytænkning af bibliotekernes rolle, som måske i høj grad vil være at skabe
overblik og gennemskuelighed i de mængder af informationsmaterialer, både kulturelt væsentlige og rent
underholdende, som bliver til rådighed via nettet.
Det er i hvert fald sikkert, at selve det forhold, at store mængder af meget forskelligartet materiale stilles til rådighed,
ikke dermed gør dem tilgængelige for den enkelte bruger. Tværtimod bliver der behov for stadig mere avancerede
systemer til at identificere og lokalisere materiale af den kvalitet og relevans, som efterspørges af den enkelte.
Med hensyn til lovgivningen er især to områder relevante: Ophavsretsområdet og pligtafleveringsloven.
Den eksisterende lov om ophavsret, og det lovforslag, der blev fremlagt i foråret 1994, giver bibliotekerne vanskelige
vilkår, ikke mindst i forbindelse med de elektroniske medier. Et elektronisk værk vil normalt indeholde tekster, billeder
og lyd i digital form, sammen med programmel til præsentation og brug af værket på en computer. På grund af den
særlige beskyttelse af edb-programmer i digital form, vil sådanne værker ikke uden videre kunne udlånes fra
bibliotekerne på samme måde som de trykte værker, de erstatter. Det vil også kræve særlige aftaler at kopiere disse
værker i digital form eller stille dem til rådighed via de offentlige datanet.
Det vil i praksis være uoverkommeligt for de enkelte biblioteker at træffe de nødvendige aftaler værk for værk. Derfor
er der behov for rammer, der gør det muligt at indgå og administrere kollektive aftaler på dette område, så brugerne kan
få samme betjening med elektroniske værker, som de er vant til med de trykte, og så de nye digitale mediers
muligheder udnyttes fuldt ud.
Pligtafleveringsloven trænger til en modernisering. En ny lov kan bl.a. sikre, at der sker aflevering, registrering og
bevaring af værker i digital form. Dermed vil man også kunne sikre, at digitale værker er tilgængelige for forskningen
og for offentligheden, når ophavsmændene eller udgiverne ikke længere vil påtage sig at stille dem til rådighed. En af
ideerne bag opretholdelsen af de offentlige biblioteker er netop, at man fortsat kan sikre adgangen til en gang
offentliggjorde værker, også når de ikke mere er kommercielt levedygtige.
19.2 Museer
Nationalmuseet fører det kulturhistoriske centralregister, dvs. et edb-register over fund og anlæg af kulturhistorisk
interesse. Statens Museum for Kunst fører Kunst Indeks Danmark dvs. et edb-register over kunstværker i de museer,
der er omfattet af museumsloven. Dertil kommer Dansk Museums Indeks, som er et fælles edb-registreringssystem for
alle danske museer.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (168 of 244) [11/08/2005 17:29:30]