Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Historisk set er kommunikationsmidlernes udvikling faldet sammen med stigende materiel velstand. Det er nærliggende at se en snæver sammenhæng mellem gode kommunikationsmidler og velstand. Til støtte for teorien skal kort anføres: Europa var først med oceangående skibe, der "opdagede" andre kontinenter og kulturer. Det skete i 15-1600 tallet samtidig med den trykte bogs udbredelse - netop det tidspunkt, da Europas velstand bliver afgørende højere end de andre kontinenters. Små og isolerede samfund har sjældent kunne udvikle en varig stigning i deres materielle velstand. Eksemplerne er f.eks. Tasmanien og de isolerede grupper på New Guinea. Med postsystem, telegraf og telefon øgede Europa og USA yderligere forskellen i velstand til de andre kontinenter. Derfor er det nærliggende at antage, at kommunikationsmidlerne er i hvert fald én nødvendig og vigtig forudsætning for dynamikken i et samfund. Et tilbageblik viser, som nævnt indledningsvis, at kommunikation og information er vokset langt mere end andre områder af samfundet. Et eksempel herpå ses af figur 17. Det afspejler desuden, at kommunikationsmidlerne kun i ringe grad konkurrerer. I nogle tilfælde vil en telefonsamtale måske erstatte et brev. I andre tilfælde vil telefonsamtalen give anledning til et brev. Sammenhængen er derfor ikke entydig. Der er måske snarest tale om, at de supplerer og forstærker hinanden. Telefonen har således ikke betydet dalende brevmængde; telefax og e-post har ikke reduceret antallet af telefonsamtaler. Endvidere har muligheden for hurtig fjernkommunikation ikke betydet færre personlige møder. Antallet af persontransportkilometre er fortsat stigende. Konklusionen er, at kommunikation er et højvækstområde, hvor hvert kommunikationsmiddel finder sin niche. Nye kommunikationsmidler vil også få sin niche, men næppe i væsentlig grad på bekostning af andre. Der er snarest tale om et supplement, der giver anledning til anvendelse af også andre kommunikationsformer. Det nævnes ofte, at samfundets ændringshastighed er stigende. Årsagen hertil kan søges netop i informations- og kommunikationsmængdens vækst. Når stadig flere udveksler ideer og tanker - også internationalt - må det give anledning til innovationer. I dag kan man tale om, at måske 1 milliard mennesker følger med i internationale nyheder, tekniske nyskabelser og nye tanker. Miljøbevægelsen er f.eks. som følge af denne situation blevet international. Dette kan man sammenligne med f.eks. det gamle Grækenland; Sokrates og Aristoteles havde i deres levetid kun få tusinde tilhørere. De var så at sige afskåret fra de interessante dialogpartnere, der uden tvivl har befundet sig andre steder på kloden. 26.3.1 Husstandens kommunikationsmidler I år 1900 var transportmidlerne få, dyre og langsomme. Rejser ud af lokalsamfundet var sjældne. Fjernkommunikationen var breve og eventuelt telegrafen. Telefonen var endnu forbeholdt de få. Avisen var det eneste nyhedsmedie. Der skulle gå endnu ca. 30 år før radioen var udbredt. Kommunikationen i år 1900 var større end i år 1800, men væksten var til at overse. Der var flere bøger og aviser til rådighed, postsystemet var udbygget, og tog og dampskibe havde øget transportmulighederne. Den eksplosive udvikling i fjernkommunikationen sker imidlertid først i 1900-tallet. Med privatbilen, flyvemaskinen, telefonen, radio, tv, og senest den personlige computer, telefax, E-mail og mobiltelefoni. De kommende ti-år vil formentlig være præget af en stadig stigende forandringshastighed, kræve højere videnniveau og hurtigere kommunikation. Man kan tale om, at fremtiden er "kompakt", dvs. der sker flere ændringer pr. tidsenhed. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (214 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Nye kommunikationsmidlers indtrængningskurve er vanskelig at forudsige. Telefonens og radioens indtrængen var langsom, tv trængte meget hurtigt ind i hjemmene. For Dankortet var der en relativt lang afventende periode. På kontoret trængte PCen hurtigere ind, end alle havde regnet med. Det samme gælder telefaxen. E-mail gik derimod meget langsommere end forventet. For 1990erne er de store spørgsmål, om telefax og personlige computere vil være almindelige i husstanden i år 2000. Desuden om computeren er forsynet med modem, eller om man "nøjes" med distribuerede data, herunder cd-rom. Der kan gættes og skønnes, men viden kan ikke fås. IFFs gæt vil være, at husstanden får PCere og telefax - måske 70 pct. af husstandene. Spørgsmålet om modem er nok mere usikkert. Hertil kommer spørgsmålet om, hvilke informationer, husstanden ønsker. Usikkerheden er ikke ubetydelig. Konklusionen i dette tilbageblik er, at stadig flere kommunikationsmidler og øget adgang til information er en væsentlig forudsætning for et samfunds dynamik. I informationssamfundet er værktøjet kommunikationsmidlerne og produkterne er viden og information. Det gælder både husstande og virksomheder. Bilag 27. Computernettet af journalist Peter Hesseldahl Der er i øjeblikket en nærmest eksplosiv vækst i brugen af computernetværk - og med god grund; det forøger computerens anvendelsesmuligheder betydeligt, når man via et net kan sende og modtage beskeder, og søge informationer på andre computere eller deciderede informationstjenester. For den enkelte bruger foregår kommunikationen ofte på den måde, at man fra sin PC kalder op til en værts-computer, hvor man har sin adresse. Den centrale computer er forbundet videre ud på nettet via en forbindelse der har høj overførsels-kapacitet, og som konstant står åben. Når der kommer elektroniske post fordeles brevene automatisk til de enkelte brugeres postkasse der i praksis er en sektor på computerens hukommelse, som kun en enkelt bruger har adgang til. Når den enkelte bruger kalder op til værts-computeren, kan det f.eks. ske ved at man bruger telefonnettet til forbindelsen. Brugeren skal koble et "modem" til sin PC; en lille boks, der omdanner computerens signaler til en form, der kan sendes gennem telefonnettet. Fra modemet går forbindelsen videre til et almindeligt telefonstik i væggen. Desuden skal man på sin PC have et kommunikationssprogram, der styrer kommunikationen, f.eks. sørger programmet for at modemet sender ringe-signaler afsted, når man vil ringe værts-computeren op. Når man har fået forbindelse, ser man på sin skærm en velkomstside, hvor værtscomputeren skriver, hvad det er for en computer, man har fået forbindelse til. Desuden beder computeren om ens navn og password; den hemmelige kode, der skal sikre, at ikke enhver kan få adgang til ens personlige oplysninger. Når man er blevet sluppet ind på værtscomputeren, fortæller computeren i reglen, om der skulle være kommet nye breve i ens postkasse siden sidst man var koblet på. Muligvis ser man på sin skærm en menu over systemets muligheder for informationssøgning. Muligvis afventer systemet blot at man giver sig til at taste kommandoer. Mange værtscomputere drives af selskaber, organisationer eller universiteter, som en del af den interne kommunikation og databehandling. Det computersystem, der er vært for netkommunikationen indeholder ofte en række databaser, som de brugere, der har adresse i systemet, har adgang til. Typisk vil et universitet drive en række databaser over http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (215 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 221: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?