Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm underordnede myndigheder. Ministerialtidende kan i øvrigt efter vedkommende ministeriums nærmere bestemmelse optage "oplysninger og meddelelser, hvis offentliggørelse findes hensigtsmæssig". Bekendtgørelse af cirkulærer og lignende i Ministerialtidende har altså ikke en retlig funktion svarende til kundgørelsen i Lovtidende. Der er tale om tjenestebefalinger, som umiddelbart kun binder de underordnede myndigheder - ikke borgerne - og tjenestebefalingerne bliver typisk bindende for underordnede myndigheder ved, at den overordnede myndighed distribuerer materialet til dem på tryk via særlige distributionssystemer. Det er rent faktisk kun en begrænset del af cirkulærerne (under 50 pct.), der optages i Ministerialtidende. Grundloven stiller som nævnt krav om kundgørelse af love, men siger ikke noget om, på hvilken måde denne kundgørelse nærmere skal ske. Grundloven er således ikke til hinder for, at love kundgøres elektronisk i stedet for som nu via det trykte Lovtidende. Allerede ved etableringen af databasen Retsinformation i midten af 1980'erne var der overvejelser om at knytte kundgørelsesvirkningen for love til optagelsen i databasen i stedet for til optagelse i Lovtidende. Elektronisk kundgørelse måtte dog give anledning til nogle betænkeligheder, der kort kan sammenfattes således: ● a) Der må ikke på noget tidspunkt kunne opstå tvivl om, hvilken udgave af teksten der er den autoritative. ● b) Love skal være tilgængelige for alle. Det er svært at sige præcist, hvad der ligger i dette krav, men der er visse grænser for, hvilke omkostninger og hvilket besvær man kan bebyrde den, der vil have adgang til love, med. I dag gør disse betænkeligheder sig ikke gældende med samme styrke som for en halv snes år siden. Dokumentationskravet nævnt under a) kan opfyldes i dag. De seneste års tekniske udvikling har klart vist, at dokumentation af f.eks. rettigheder ikke nødvendigvis forudsætter dokumentation på papir. Danske værdipapirer eksisterer i dag kun som elektroniske registreringer hos Værdipapircentralen, og i løbet af en årrække vil dommerkontorernes tingbøger være omlagt til edb. Det er med dagens teknik muligt at skabe sikkerhed for, at den autoritative udgave af en lov altid vil kunne identificeres uden tvivl, uanset at loven ikke længere foreligger som officielt tryk. Det ville dog være ønskeligt at få foretaget en analyse af, præcist hvilke krav der må stilles til teknikken mv., og hvilke økonomiske konsekvenser opfyldelse af disse krav ville have. Når det gælder tilgængeligheden, bør man sondre mellem de professionelle brugere, der i dag abonnerer på Lovtidende, og de ikke-professionelle brugere. Hvis Lovtidende kun er tilgængeligt via IT, stilles professionelle brugere over for et faktisk krav om anskaffelse af et IT-system, der giver adgang til basen. IT er dog i dag så udbredt, at praktisk taget alle professionelle brugere (advokater, dommere, offentligt ansatte osv.) i forvejen på deres arbejdssted har eller uden større besvær kan få adgang til IT-baserede oplysninger. Et krav om, at professionelle brugere skal råde over IT-udstyr, kan siges ikke at lægge urimelige byrder på brugerne, og i hvert fald slet ikke, når der gives fem års frist. De virksomheder inden for ITbranchen, som leverer branche-specifikke systemer til f.eks. advokater, vil have rigelig tid til at tilpasse deres løsninger. Overgang til elektronisk kundgørelse kan imidlertid stille krav til IT-systemernes funktionalitet og brugervenlighed - og til prissætningen. Et skift fra papir til IT indebærer fordele, f.eks. bedre søgemuligheder, herunder i historiske tekster, og mulighed for at kopiere materiale fra databaserne til brug i egne tekstbehandlingssystemer mv. For de professionelle grupper byder IT i det hele taget på muligheder for fleksibel og individuel informations-betjening, som i dag langtfra er udnyttede. F.eks. kunne abonnenter på Lovtidende få tilbud om at opstille "interesse-profiler" for sig selv, så systemet løbende udsøger nyheder på emneområder med særlig interesse for den pågældende bruger og hver morgen tilbyder en oversigt over de seneste nyheder inden for interesseområderne. Interesse-profiler kunne eventuelt opstilles i samarbejde med brancheorganisationer, så der opstilles interesse-profiler for grupper inden for handel, håndværk, industri, landbrug osv. og således, at man udnyttede allerede eksisterende IT-netværk inden for de enkelte brancher og sektorer til elektronisk http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (130 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm kommunikation. Der kan dog også være ulemper. F.eks. kan brugerne opleve en forringet mulighed for at overskue tilvæksten af nye love, hvis der ikke træffes foranstaltninger til at lette overskueligheden i IT-systemet. Brugernes mulighed for at få en papirudskrift i rimelig kvalitet skal også sikres. Det vil være nødvendigt at udforme IT-systemet så brugervenligt, at overgangen til elektronisk kundgørelse ikke opleves som en forringelse af brugsværdien. Hvilke IT-mæssige tiltag der skal foretages for at gøre systemet tilstrækkeligt brugervenligt, kan bedst vurderes gennem praktiske forsøg. Et sådant forsøg kan gennemføres ved at lade udgivelsen af Ministerialtidende overgå til elektronisk form. De retsforskrifter, der bekendtgøres i denne publikation, er ikke omfattet af grundlovens krav om kundgørelse, og Ministerialtidende er allerede i dag en stærkt problematisk publikation, fordi kun en meget begrænset del af de statslige tjenestebefalinger rent faktisk indrykkes i Ministerialtidende (medens alle tjenestebefalingerne findes i Retsinformation). Heroverfor kan indvendes, at Ministerialtidende ikke har samme interesse for offentligheden som Lovtidende - forskrifterne i Ministerialtidende forudsættes netop kun at være bindende for underordnede myndigheder, men ikke for borgere og virksomheder. I praksis har Ministerialtidende dog betydelig interesse for andre end de direkte berørte myndigheder og - måske - specielt for professionelle brugere. Det må trods alt antages, at der gennem forsøg med Ministerialtidende kan indvindes erfaringer, som kan bevirke, at overgangen fra papir til elektronisk medium medfører færrest mulige problemer for brugerne. For ikke professionelle brugere består tilgængeligheden i dag først og fremmest i, at Lovtidende og Ministerialtidende kan gennemses gratis på folkebibliotekerne. Denne frie tilgængelighed skal naturligvis bevares ved overgang til elektronisk kundgørelse, hvilket ikke burde skabe tekniske problemer, idet folkebibliotekerne i disse år indfører edbudstyr til udlånskontrol mm. Samtidig bør tilgængeligheden øges. F.eks. kan love mv. gøres tilgængelige for offentligheden via edb-terminal fra kommunale ekspeditionssteder ("kvikskranker") og hos andre offentlige myndigheder med stor publikumskontakt, hvor Lovtidende ikke i dag er tilgængelig. Når man ser på spørgsmålet om afskaffelse af Lovtidende i trykt form, må der skelnes mellem kundgørelsen af love mv. og den nødvendige supplerende information fra statens side. Lovtidende har først og fremmest den formelt prægede funktion at opfylde grundlovens krav om "kundgørelse". Lovtidende spiller ikke den store rolle, for så vidt angår den informationsvirksomhed, der er nødvendig i forbindelse med nye love og slet ikke, hvis man tænker på ikkeprofessionelle og herunder måske især informationssvage grupper. Afskaffelse af Lovtidende i trykt form til fordel for et elektronisk medium er virkningsneutral i forhold til informationssvage grupper. For at sikre, at berørte grupper af borgere og virksomheder bliver informeret om ny lovgivning og dennes konsekvenser for dem, kræves information, der er målrettet mod de berørte grupper i samfundet. Informationen kan ske i form af annoncekampagner, OBS-udsendelser i tv, pjecer, annoncekampagner i dagblade osv. Det er ikke realistisk at forestille sig, at den generelle og i nogen grad formelt betingede kundgørelse kan overflødiggøre denne supplerende informationsvirksomhed, og forslaget om overgang til elektronisk kundgørelse af love mv. skal derfor på ingen måde tages som udtryk for, at indsatsen med at informere borgere og virksomheder om ny lovgivning nedprioriteres. På den anden side frembyder IT nogle muligheder for at forbedre informationen til befolkningen, som naturligvis bør udnyttes. Som et eksempel kan nævnes muligheden af at gøre en oversigt over nye love tilgængelig Diatel eller via tekst-tv, som allerede i dag er tilgængelig for ca. én million husstande - og kombinere tilgængeligheden via tekst-tv med muligheden for at erhverve en papirkopi hos boghandlerne, som for flertallets vedkommende allerede er tilsluttet boghandlernes fælles IT-net og derigennem har adgang til at kommunikere med diverse databaser. Tilsvarende kunne udskrifter sælges via biblioteker, kommunale ekspeditionssteder osv. IT frembyder også en række muligheder for at tilgodese grupper med fysiske handicaps, f.eks. maskinel omsætning af elektronisk lagret tekst til "kunstig" tale til glæde for blinde eller svagtseende. For Retsinformation vil der være en række fordele ved, at systemet gøres til officielt kundgørelsesmedium. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (131 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 137: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?