Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info<strong>2000</strong>/clean.htm<br />
BetalingsService, dels udveksling af transaktioner mellem pengeinstitutterne. Det tekniske samarbejde formidles<br />
gennem det fælles selskab PBS, som blandt andet varetager driften af terminalsystemet til Dankort og det netværk, som<br />
edb-centralerne benytter til udveksling af beløbstransaktioner.<br />
23.2 Pengeinstitutternes informationsudveksling med<br />
omverdenen<br />
Pengeinstitutternes styrke på edb-området har sit grundlag i mange <strong>år</strong>s intern anvendelse af teknologien. Denne styrke<br />
har været en forudsætning for mange af de senere <strong>år</strong>s produkter og serviceydelser.<br />
For privatkunder har informationsteknologien især kunnet mærkes i form af effektive betalings-produkter<br />
(lønoverførsler, Dankort og BetalingsService) samt i form af indberetninger til skattevæsenet. Skatteindberetningerne<br />
har været en væsentlig forudsætning for, at hovedparten af danskerne i dag har meget lidt besvær med udarbejdelsen af<br />
den <strong>år</strong>lige selvangivelse.<br />
Erhvervslivet har især haft gavn af betalingsformidlingsområdet, som har været præget af informationsteknologien.<br />
Mange erhvervsvirksomheder benytter i dag office-banking-systemer, hvor virksomhedens edb-anlæg er i onlineforbindelse<br />
med pengeinstituttet. Lønoverførsler og PBS' overførselssystemer til fakturabetalinger har givet<br />
erhvervslivet store besparelser.<br />
Indbetalingskort og checks er papirbaserede betalingssystemer, som man ikke umiddelbart forbinder med<br />
informationsteknologi. Bankernes registrering og indbyrdes udveksling af transaktioner er imidlertid helt afhængig af<br />
informationsteknologi. Danske pengeinstitutters meget effektive systemer til clearing af checks er en del af baggrunden<br />
for, at erhvervslivet stadig i stor udstrækning benytter sig af checks til betaling af fakturaer. De hurtige og forholdsvis<br />
billige checktransaktioner har den ulempe, at kunderne ikke har tilstrækkeligt incitament til at skifte til mere moderne<br />
betalingssystemer.<br />
23.3 Udviklingstræk for privatkunder og erhvervskunder<br />
Privatkunder og erhvervskunder har behov for de samme typer af pengeinstitutydelser. Der er imidlertid stor forskel på<br />
de to kundegruppers teknologiske muligheder og måske også til deres holdninger til teknologien.<br />
Privatkunderne stifter bekendtskab med informationsteknologi i pengeinstituttet gennem betalingskort,<br />
BetalingsService og pengeautomater. Der har i Danmark også været forsøg med egentlige automatbanker, hvor<br />
privatkunder kan oprette lån, indsætte kontanter m.m. uden at komme i kontakt med pengeinstituttets personale. Ingen<br />
pengeinstitutter har tilkendegivet planer om at etablere sådanne filialer.<br />
Som bekendt har pengeinstitutterne i 1993 og 1994 afviklet det fælles pengeautomatsystem "KONTANTEN". I stedet<br />
har man opsat pengeautomater ved (bemandede) filialer. Disse pengeautomater kan ofte udføre andre funktioner end<br />
udbetaling af penge - især forespørgsel af saldi på egne konti og overførsel af beløb mellem egne konti.<br />
Den fremtidige udvikling for privatkunderne ventes i øvrigt at blive præget af:<br />
● Chip-kortet "Danmønt" til afløsning af småbetalinger i kiosker, parkometre, vaskerier, mønttelefoner, kantiner,<br />
møntvaskerier, o.l.<br />
● "home-banking"-systemer, der betjenes fra kundernes almindelige tastatur-telefonapparater.<br />
● "home-banking"-systemer til kunder, der har private PC'ere.<br />
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info<strong>2000</strong>/clean.htm (190 of 244) [11/08/2005 17:29:30]