Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
UNINETT i Norge har i to år haft et 34 Mbit pr. sekund net i drift mellem Oslo, Bergen, Trondheim og Tromsø. SUNet
i Sverige har pr. 1. januar 1994 taget et 34 Mbps produktionsnet i brug til at forbinde Stockholm, Göteborg, Linköping,
Lund, Uppsala, Umeå og Luleå. FUNet i Finland har grundlæggende et 2 Mbps net som i Danmark, men de har 100
Mbps i visse byområder og test af 8-34 Mbps mellem større byer.
Både i Norge og Sverige har der i de senere år været betydelig større politisk opmærksomhed om netværksområdet end
i Danmark.
Det øvrige Europa
I stort set alle europæiske lande er der opbygget forskningsnetværk, men udbredelsen og hastigheden er meget
varierende, med 64 kbps som standard og et basisnet på 155 Mbps i England som det hurtigste. Alle disse net er en del
af Internettet.
England etablerede først i Europa et omfattende netværk for universiteter og forskningscentre, og i dag har større
universiteter og forskningscentre generelt 2 Mbps adgang. I disse år udbygges et "Super JANET" ("Joint Academic
Network"): I 1994 leveres 155 (eller 140) Mbps til omkring 10 universiteter og forskningscentre med i alt ca. 130.000
maskiner på nettet.
Holland har i nogle år haft et 2 Mbps forskningsnet. Den mest belastede linie er øget til 34 Mbps, og fra medio 1994
installeres et forsøgsnet med 34 Mbps og ATM, Asynchronous Transfer Mode, mellem ni lokationer. Dette net
planlægges taget i produktionsdrift primo 1996. Der er omkring 50.000 tilsluttede maskiner i Holland.
EU
I planerne for EU-Kommissionens fjerde rammeprogram for forskning og udvikling (1994-98) indgår planer for
opbygning af internationale højhastighedsnetværk, i første omgang ved at øge de nuværende forbindelser på 2 Mbps
mellem forskningsnettene til 34 Mbps, på lidt længere sigt til 155 Mbps.
I rapporten "Europa og det globale informationssamfund" er det sat som mål at forbinde 30 pct. af forskningscentrene i
EU med avancerede kommunikationsnet inden 1997.
USA
USA er foran Europa i anvendelse af højhastighedsnetværk. En vigtig faktor er prisen på telekommunikation, der er 10
til 20 pct. af prisen i Europa for samme afstand og hastighed. I de senere år er de europæiske priser nationalt blevet
relativt lavere, mens internationale liniers forsat er uforholdsmæssigt dyre.
I USA har forskerne adgang til NSFnet og til kommercielle netværk, som alle er en del af Internettet. Hastighederne er
typisk 45 Mbps på de befærdede strækninger, og NSF ("National Science Foundation") har sendt et gigabit netværk i
udbud som led i planerne om en data-motorvej.
Forskningens behov nu og i fremtiden
Forskere anvender netværk til tre formål: Fjernadgang til edb-sys-temer, kommunikation med andre forskere samt
informationssøgning og -formidling.
Oprindelig var behovet for adgang til centrale datamaskiner det afgørende. I dag er der langt mere decentral end central
edb-kapacitet, men adgangen til supercomputer kræver i stigende grad bredbåndstjenester.
I forbindelse med den igangværende kraftige udbygning af supercomputerkapaciteten i Danmark, øges behovene
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (143 of 244) [11/08/2005 17:29:30]