Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
afgørende konkurrenceparameter. Netop denne type ræsonnementer er baggrunden for, at de føderale myndigheder i
USA - i fuld overensstemmelse med IT-industrien - stiller krav om, at alt kontorautomatiseringsudstyr (computere,
telefonanlæg, kopierings- og frankeringsmaskiner, telefax mv.) skal kunne betjenes af eller gøres betjenbart af
handicappede mennesker.
Hertil kommer, at der set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt næppe er tvivl om, at det er fordelagtigt at sikre sig,
at flest mulige funktioner og ydelser er så tilgængelige som muligt fra starten. Specialløsninger er dyre både at
fremstille og håndtere i de bevilligende og opfølgende systemer. Og set ud fra et værdighedssynspunkt og en
ligebehandlingsbetragtning er der i hvert fald ikke tvivl. "Build-in-løsninger" - dvs. løsninger som er inte,greret i
produktet, tjenesteydelsen mv. fra fødslen - er de eneste acceptable, der hvor de på nogen måde er et alternativ til
særløsninger.
Informationsteknologien er som skabt til "build-in"løsninger
Et af de virkelig markante træk ved informationsteknologien er dens kolossale fleksibilitet. Der er stort set ikke grænser
for, hvordan man kan få en maskine til at opføre sig.
Tænk bare på en helt almindelig personlig computer (PC) som det ene øjeblik er en banal spillemaskine, som man
spiller ludo med, det næste øjeblik tekstbehandlingsanlæg, regnemaskine eller avanceret grafisk værktøj.
De teknologiske grundelementer er de samme, hvad enten vi taler om en lommeregner, en personlig computer, en
pengeautomat eller en moderne telefoncentral. Afgørende for at maskinen opfører sig som h.h.v en lommeregner, en
PC, en pengeautomat osv. er programmeringen, dvs. programmørens, eller om man vil menneskets besked til maskinen
om at opføre sig på en bestemt måde.
Netop denne fleksibilitet gør informationsteknologien velegnet til "build-in-løsninger", eller som man i stigende grad
taler om i internationale sammenhænge: Design for All og Adoptabale Design. For en marginalomkostning og uden
nævneværdige tekniske vanskeligheder vil det være muligt at integrere faciliteter i kommende generationer af ITprodukter
og IT-tjenester, som enten gør dem umiddelbart anvendelige for brede handicapgrupper eller gør dem let
tilgængelig via særligt udstyr (Adoptabale Design). Det er ikke teknologien, som fastlægger penge- og
billetautomaternes, computernes og de elektroniske informationssystemers handicapegnethed. Det er et valg truffet af
mennesker.
Teknologisk er der intet til hinder for, at pengeautomaten kunne tale, så den også var tilgængelig for blinde og
svagtsynede. At "Voice-Response"-systemer også var tilgængelige fra skærmterminaler, så døve og hørehæmmede
også fik adgang til disse systemer.
At tekstmeddelelserne på betalingstelefoner var tilgængelige i form af tale og symboler til glæde for blinde og
forstandshandicappede. At betjeningsenheden tog hensyn til motorisk handicappedes behov gennem et funktionelt
design og ved at undlade multifunktioner, hvor to eller tre funktioner skal aktiveres samtidig.
Nødvendige indsatsområder
Hvis de muligheder, informationsteknologien rummer, skal udnyttes, og den historiske chance for at påvirke
udviklingen i retning mod større tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelser ikke skal forpasses, så
kræver det en målrettet indsats på mange niveauer. Den vigtigste forudsætning er naturligvis, at der både nationalt og
europæisk etableres den nødvendige politiske opbakning, så handicapperspektivet integreres i den overordnede
europæiske informationspolitik. Her tænkes ikke mindst på de initiativer, som i den kommende tid iværksættes med
baggrund i Bangemann-gruppens rapport.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (223 of 244) [11/08/2005 17:29:30]