Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
afdelinger gennemføres 53 pct. af kursustimerne som lokale kurser i læseåret 1994/95 - decentralt i kommunerne og
efter ønsker fra skoler/kommuner.
Det decentrale tilbud fra Informatikafdelingen til kommunerne er f.eks. "Edb og fag". Strukturen rummer både fordele
og ulemper især på IT-området. Lærerne undervises i deres eget miljø med kolleger, de skal samarbejde med efter
kurset - en stor fordel, som også kan være en ulempe, hvis de undervisningsmæssige forhold (f.eks. lokaler og
datamaskiner) er for dårlige. Kommunerne/skolerne fastlægger selv indhold og omfang - en fordel, hvis det sker i
samarbejde med underviserne, men en ulempe, hvis der på grund af manglende kendskab til den indsats, der skal til,
afsættes for lidt tid til afviklingen af kurserne. Omfanget af de lokalt arrangerede kurser er normalt væsentligt mindre
end de centrale (24-40 timer, hvor de centrale normalt ligger på omkring 90 timer).
Seminarierne
I loven om uddannelse af folkeskolelærere fra 1991 er decentraliseringen ført meget vidt. Tidligere var bestemmelserne
ens for seminarierne og meget detaljerede.
I den tidligere læreruddannelse var der et obligatorisk kursus på 42 lektioner i informatik. Det kursus er ikke ført med
over i den den nye lov. Begrundelsen får man i bekendtgørelsen til loven, hvor det om IT-området hedder: "I fremtiden
vil de lærerstuderende fra den forudgående skolegang have et elementært kendskab til området. Udvalget mener derfor
ikke, der er behov for at opretholde et grundlæggende kursus i informatik." Derefter henvises til at færdigheds- og
anvendelsesaspekter indgår i de enkelte fag.
Efter bekendtgørelsen stilles der krav om, at seminarierne skal uddanne de studerende, så de kan leve op til den nye
folkeskolelovs krav. Undervisningsministeren har netop bedt om en redegørelse fra seminarierne om, hvordan de vil
leve op til dette krav.
Undersøgelser blandt de lærerstuderende har vist at kun ca. 50 pct. af de nye lærerstuderende selv mener, at de har det
forventede grundlæggende kendskab til IT. Det, sammenholdt med decentraliseringen af uddannelsen, hvor det enkelte
seminarium autonomt bestemmer fagenes indhold, har bevirket, at der er meget stor forskel på, hvad de enkelte
seminarier tilbyder deres studerende, og dermed stor forskel på, hvad de nye lærere i folkeskolen har af viden på ITområdet.
Andre efteruddannelsestilbud
Ud over grunduddannelsen varetager seminarierne ca. 15 pct. af efteruddannelsen af folkeskolens lærere.
Parallelt med DLH's og seminariernes kursustilbud afholdes der en række kurser i amtsligt, kommunalt og privat regi.
Kursernes indhold spænder fra programmeringskurser til kurser, der alene omhandler emner af teknologivurderende
art. Omfanget er i almindelighed fra 3-40 timer med hovedvægten på 3-timers kurser.
Et eksempel på et kommunalt samarbejde, som adskiller sig fra denne form er "Den grønne datalæreuddannelse".
Kommunerne Hinnerup, Rosenholm og Hadsten er gået sammen om dette efteruddannelsesprojekt. Grundideen er, at
lærerne skal have en personlig computer til rådighed i hele uddannelsesforløbet. Undervisningen har et omfang af 3
timer/uge, hvor en del af timerne er samlet i større enheder med forskelligt mellemrum. Der findes ingen samlet
oversigt over dette efteruddannelsestilbud hverken hvad angår indhold, deltagelse eller økonomi.
Edb-vejlederordninger
Mange skoler har etableret en ordning, så en lærer med god indsigt i IT-området får tildelt tid til teknisk
vedligeholdelse maskinparken og pædagogisk vejledning af lærerne. Ordningerne er meget forskellige både
indholdsmæssigt og hvad angår tildeling af timer.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (159 of 244) [11/08/2005 17:29:30]