Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
på disse oplysninger. Det sker via terminalopkobling eller på datadiskette.
Som et led i arbejdet er der via lovgivning og bekendtgørelser mv. skabt de nødvendige forudsætninger for, at
Boligministeriet har fået adgang til alle disse datatyper, at de har kunnet samkøres, og at de kan videregives til andre,
herunder den private sektor.
Stramme regler for brug af data
Der er gennem lovgivningen (Bygnings- og Boligregisteret) sat stramme regler for anvendelsen af Boligministeriets
CIS-system. Oplysningerne må af hensyn til borgerne kun bruges til det formål, som er beskrevet i en kontrakt indgået
med den enkelte bruger. Og oplysningerne skal beskyttes efter bestemte regler, f.eks. med fortrolige kodeord.
En væsentlig begrænsning er også, at brugeren ikke må anvende oplysningerne til opdyrkning af nye kundeforhold,
samt ikke kommercielt må videregive oplysningerne til 3. part.
Der er gebyr for brug af informationerne til dækning af omkostningerne ved udtræk samt ved driften og ajourføringen
af registrene. Informationerne kan købes ad hoc efter behov, men det er også muligt at abonnere på bestemte
informationstyper. De relevante kunder er f.eks. kommunernes tekniske forvaltninger, ejendomsformidlere,
forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, advokater, landinspektører og rådgivende ingeniørfirmaer
m.m.
Krydsreferenceregisteret, der sikrer adgang til de mange systemer, er indrettet med en systematik, der kaldes
objektrelatering. Det er adresserne i folkeregisteret også, så det vil være teknisk muligt også at give adgang til alle
informationer om husstande og personer via krydsreferenceregisteret.
De registre, der i øjeblikket indgår, er:
● Bygnings- og boligregisteret
● Det Fælleskommunale Ejendomsdatasystem (Ejendomsbeskatning mv.)
● Statens Vurderings- og Salgsregister (Ejendomsvurdering)
● Matrikelregisteret
● Tinglysningen (Når det er omlagt til edb)
● Planregisteret
● Landsdækkende registreringer om det fysiske miljø (Veje og øvrig infrastruktur, ledninger, natur- og
miljøforhold)
● Systematiske specialregistreringer, f.eks. om vedligeholdelse, bevaringsforhold mv.
samt naturligvis de digitale kort, der giver hvert geografisk sted en identifikation i form af tal.
Med CIS-systemet er strukturen for det geografiske informationssystem lagt inden for alt, hvad der har med
ejendomsdata at gøre.
Således vil det i løbet af 1995 blive praktisk muligt at sammenstille oplysninger fra registre og digitale kort med
adressen fra CIS-systemet som bindeled. Derimod kan der gå lidt længere tid før der er direkte adgang til alle
informationer for ethvert sted i landet, når det er matrikelskel, bygninger og vejmidter, som skal være bindeledet.
Tinglysning på edb - et spørgsmål om ressourcer
Det praktiske arbejde med at føre information over på digital form er oftest meget stort, således at det bliver et
spørgsmål om, hvor store ressourcer samfundet beslutter at bruge på denne udvikling.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (99 of 244) [11/08/2005 17:29:29]