Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Kulturministeriet iværksætter et udredningsarbejde, hvor bi- bliotekernes opgaver og vilkår tages op til revision
i lyset af udviklingen inden for elektroniske publikationer og de nye vilkår, det indebærer for formidlingen til
alle borgere af værker af informativ og kulturel værdi. Herunder belyses påtrængende spørgsmål om ophavsret
og pligtaflevering af elektroniske publikationer.
Et stigende antal bøger og tidsskrifter udgives nu som elektroniske publikationer (cd-rom eller online databaseadgang).
I første omgang har det især været internationale tidsskrifter og opslagsværker. Men nu sker det i stigende omfang også
med andre publikationstyper af faglig og skønlitterær art. Typisk udgives der parallelt både en papir- og en elektronisk
udgave. Men på nogle områder, især internationale forskningstidsskrifter, kan man se en klar tendens til, at den
elektroniske udgave bliver hovedsagen - først og fremmest på grund af de distributions- og søgemæssige fordele. Også
nye kombinationsformer med multimedier - tekst, billeder og tale - trækker i retning af elektroniske udgivelser. På
væsentlige områder som især tidsskrifter og opslagsværker må man forudse, at "bogen" og tidsskriftet for fremtiden
bliver rent elektronisk.
Der må også forudses nye publikationsmæssige mellemformer, hvor bøger eller artikler skrives ud lokalt ("Publishingon-Demand")
- eventuelt med avanceret udstyr, som kan lave pæne udgaver med f.eks. farvebilleder. Denne
publikationsform vil også kunne anvendes til individuel sammensætning af artikler, kapitler og lign. og til løbende
opdatering af informationer og udgaver mv.
På grund af papirets og bogens klare fordele bl.a. ved læsning af læn- gere tekster er der ingen grund til at tro, at bogen
og papiret forsvinder. Det vil i hvert fald forudsætte, at der udvikles helt nye og endnu ukendte brugervenlige
"læseapparater" til afløsning af de kendte computerskærme.
Men det kan være vanskeligt at sige, hvordan vægtfordelingen vil blive mellem traditionel bogproduktion og -
distribution og den elektroniske, herunder "Publishing-on-Demand"-mellemformer.
Denne udvikling vil på væsentlige områder ændre vilkårene for både folkebiblioteker, skolebiblioteker og
forskningsbiblioteker. En stadig stigende del af bibliotekernes brugere vil fra egne computere i hjemmet eller på
arbejdspladsen have mulighed for at etablere forbindelse med relevante baser og netværk og dermed få direkte adgang
til "det elektroniske bibliotek" uden om de traditionelle biblioteker.
Men en stor del af især folkebibliotekernes brugere vil ikke have mulighed herfor. For dem vil det lokale bibliotek
fortsat være et vigtigt sted at få adgang til information - nu ikke blot på papir, men også elektronisk. Set i forhold til det
kommercielle marked sikrer bibliotekerne via pligtafleveringen en bred tilgængelighed til alt trykt dansk materiale -
også når det ikke længere er i handelen.
Set ud fra en demokratisk synsvinkel er denne formidlingsfunktion for folkebibliotekerne meget vigtig, og
folkebibliotekerne har en central rolle i opgaven med at sikre, at danskerne ikke opdeles i et infor- mationsteknologisk
A- og B-hold (jf. også kapitel 3. Det offentliges elektroniske servicenet (om offentlig information) og kapitel 14. Åbent
samfundsnet).
Formidlingen af elektroniske værker indebærer en række teknisk- praktiske problemer med at etablere adgang til
forskellige netværk, udvikle brugergrænseflader, som egner sig for den almindelige biblioteksbruger, og med at udvikle
kompetence til at navigere på de elektroniske net.
Men først og fremmest rejser det et økonomisk og ophavsretligt spørgsmål. Bibliotekernes almindelige regler for
pligtaflevering, afgift til forfattere, udlån og kopiering kan nemlig ikke uden videre overføres på elektroniske
dokumenter.
Den eksisterende lov om ophavsret indeholder en bestemmelse, der forbyder udlån af edb-programmer i maskinlæsbar
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (32 of 244) [11/08/2005 17:29:29]