Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm også af, hvornår disse software-udviklere træffer beslutning om at integrere betalingssystemer med andre systemer. 23.7 Nye produkters indtrængningstid Nye produkter har altid en vis indtrængningstid. Bortset fra det naturlige problem med at overbevise kunderne om, at et nyt produkt er pengene værd, kan der også være holdningsmæssige barrierer hos kunderne. Dankort-systemet er et godt eksempel herpå. Der er i dag 2,4 mio. danskere, som har et Dankort, og der er i alt opstillet 25.000 forretningsterminaler, hvor PIN-koden anvendes. Det har taget 9 år at opnå denne udbredelse, selv om det har været gratis for kunderne at få et Dankort og bruge det. Der er næppe tvivl om, at især pengeinstitutternes produkter har haft en meget stor betydning for danskernes holdninger til informationsteknologien. Lønoverførsler, automatiske regningsbetalinger og Dankort-transaktioner er informationsteknologiske løsninger på opgaver, som tidligere udførtes med fysisk udveksling af penge. Borgernes andre anvendelser af informationsteknologien er primært telefoner og radio/tv. I forhold til disse anvendelser er betalingssystemer bogstavelig talt mere forpligtende. 23.8 Praktiske problemer Pengeinstitutterne har nogle væsentlige praktiske problemer ved den fremtidige udvikling af informationsteknologiske produkter: ● Sikkerhedsfaciliteter Datakommunikation mellem pengeinstitutter og kunder afhænger af dataenes indhold. Særligt fortrolige data eller beløbstransaktioner af en vis størrelse skal krypteres for at sikre kommunikationen. Administrationen af krypteringsnøgler ville blive et ganske uoverskueligt problem, hvis mange kunder skulle benytte traditionelle krypteringssystemer. Pengeinstitutterne har imidlertid løst dette problem, i hvert fald for erhvervskundernes vedkommende, gennem udviklingen af TeleSeC-systemet. Dette system ventes i de kommende år at blive indført som en mulighed for "office-banking"-kunder under alle pengeinstitutternes edb-centraler. Systemet vil senere også kunne benyttes til at sikre f.eks. købsordrer mellem erhvervsvirksomheder. ● Standardisering Standarder spiller en meget stor rolle for mange teknologibaserede pengeinstitutydelser. F.eks. har det været afgørende for udviklingen af Danmønt, at producenterne af kort og terminaler kan producere på grundlag af anerkendte standarder. Også reglerne for de funktioner, der kan indlægges i chipkort, har været genstand for et omfattende standardiseringsarbejde. Dette standardiseringsarbejdes succes kan blive afgørende for, om chipkort på længere sigt kan blive almindeligt udbredt som betalingsmiddel i Europa. Et andet eksempel på et afgørende standardiseringsarbejde er Edifact-standarderne, som udarbejdes i regi af FN. Dette arbejde går dels ud på at skaffe fælles præcise definitioner af data, der udveksles mellem handelspartnere, dels at udarbejde standarder for, hvorledes disse data sammensættes til meddelelser. F.eks. er der udarbejdet standarder for indholdet af betalingsordrer, som sendes fra en virksomhed til virksomhedens pengeinstitut. Edifact-standardernes succes eller fiasko kan blive væsentlige for anvendelsen af EDI i erhvervslivet. ● Identifikationsnumre http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (192 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Pengeinstitutterne har hidtil benyttet sig af egne nummersystemer, når betalinger skulle dirigeres. I nogle betalingssystemer anvendes kundernes egne kontonumre direkte. Visse PBS-systemer baserer sig imidlertid på særlige kreditornumre. Det overvejes at indføre et overordnet nummersystem, der baseres på kundernes SE-numre/nyt CVR-nummer. Der kan være store fordele ved, at beløbsafsender kan angive beløbsmodtager ved dennes SE- eller CVR-nummer. 23.9 Lovgivningsmæssige barrierer Lovgivningen stiller desuden barrierer for teknologi-anvendelsen. De vigtigste eksempler herpå er: ● Registerlovgivningen tager udgangspunkt i 1970'ernes holdning til edb som noget ukendt og nyt, som der skulle træffes særlige foranstaltninger omkring. Bl.a. indeholder loven undertiden stive procedurekrav ved videregivelse, samkøring osv., der i dag kan virke bureaukratiske. Der burde ske en afklaring i retning af at definere, hvad der bør betragtes som misbrug af registre. ● Betalingskortloven bestemmer, at systemudbydere ikke må belaste betalingsmodtager med omkostninger ved systemet. Dette gælder såvel betalingskortsystemer som home-banking-systemer. Selvom betalingsmodtager er indstillet på at dække omkostninger ved overførsel via "home-banking"-systemer, fordi også betalingsmodtager har fordel af at modtage betaling på denne måde, må han ikke indgå aftale med systemudbyder herom. Lovgivningen griber dermed reelt ind i professionelle parters mulighed for at aftale priser indbyrdes. Loven hæmmer derfor udviklingen af integrerede købs- og betalingssystemer, fordi pengeinstitutterne ikke udvikler underskudsgivende systemer. Bilag 24. EDI Der udveksles stadig flere meddelelser mellem edb-anlæg. En af metoderne er EDI ("Electronic Data Interchange"), der defineres som elektronisk transmission af data struktureret efter bestemte standarder. Fordelene er indlysende, hvor der er tale om mange ensartede dataoverførsler. EDI bygger på strukturerede data, som computere kan behandle effektivt og fejlfrit. EDI adskiller sig således fra elektronisk post, der sendes afsted i fritekstformat. EDI foregår i et format, der er aftalt mellem to eller flere samarbejdspartnere, f.eks. indenfor en bestemt branche. EDIformaterne kan også være specificeret i den internationale Edifact-standard. Edifact-standarderne er udviklet i en organisation under FN og godkendt som internationale standarder under ISO - den internationale standardiseringsorganisation. 24.1 Hvor og til hvad bruges EDI ? Når samarbejdspartnere udveksler store mængder af data af samme type, kan de med fordel automatiseres via EDI. Samarbejdspartnerne vedtager inden begyndelsen regler for, hvordan udvekslingen skal foregå. Samarbejdspartnere inden for handel bruger eksempelvis EDI til at udveksle data. Ved hjælp af datakommunikation kan programmer i to virksomheder udveksle struktureret handelsinformation, f.eks. ordrer og fakturaer. EDIspecifikationer kan fastlægge betydningen af de udvekslede data, således at disse kan tolkes og indgå i behandlingsprogrammerne. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (193 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 199: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?