Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Typiske anvendelsesområder for EDI er i dag: Handel, produktion og service Handel og industri, produktion, bygge- og anlægsvirksomhed, finansvæsen, bankvæsen, forsikringsvæsen, Transport Vej-, jernbane, luft- og søtransport, spedition, forsendelse, håndtering, oplagring Rejser og turisme Rejsebureauer, flyselskaber, jernbaneselskaber, reservationer Sundhedsvæsen Hospitaler, læger, apoteker, laboratorier, recepter, laboratorieresultater, patientoplysninger Administration Told og skattevæsen opkrævning af told og punktafgifter og skatter, statistikker, arbejdsformidling EDI-meddelelser kræver ikke nogen bestemt måde at udveksle data på. Udvekslingen sker normalt og mest effektivt ved hjælp af telekommunikation, men data kan eksempelvis også udveksles ved hjælp af disketter. Organisationer bruger EDI til ekstern informationsudveksling. EDI foregår uden problemer på tværs af landegrænser, og EDI-trafikken mellem landene udvides for tiden betydeligt. Samarbejdspartnerne går fra de de eksisterende private specifikationer over til internationale standarder, og organisationerne øger deres kendskab til EDI. 24.2 Overkommelige ressourcekrav - men organisatorisk indsats EDI kræver ressourcer. Det gælder såvel personale, edb-udstyr og telekommunikationsfaciliteter. Men udgifterne er overkommelige for enhver virksomhed. Som minimum kræver udvekslingen en edb-maskine og telekommunikationsfaciliteter f.eks. en PC, en telefonforbindelse og et modem. Markedet herhjemme rummer efterhånden adskillige EDI-pakkeløsninger, der kan tages i brug med det samme. Pengeinstitut-sektoren anvender EDI, men også detailhandlen, transportsektoren og store grossister inden for byggesektoren og industrien er lokomotiver i EDI-udviklingen. EDI bruges i øget omfang i forbindelse med told- og skattesystemer. Flere og flere bruger EDI på tværs af brancher som eksempelvis KTAS og DSBs Rejsebureau. De kommunale og statslige organisationer regner med på samme måde fremover at bruge EDI til deres regnskabssystemer. Organisationerne under sundhedssektoren gør allerede stor brug af EDI, og det øger effektiviteten betydeligt ved transmission af recepter, laboratoriesvar m.m. Mange organisationer tøver med at bruge EDI, idet der er problemer, som holder dem tilbage. Når en organisation indfører EDI, sker det hyppigt i første omgang efter privat aftalte specifikationer. Dette giver organisationen problemer, når der skal kommunikeres mere bredt i åbne systemer. For at løse dette problem skal der ske en omlægning til internationale standarder. En organisation kan også have problemer med at få EDI ordentligt integreret i virksomhedens egne systemer og derved opnå den store effektiviseringsgevinst. Den tøvende holdning hos en organisation kan imidlertid påvirkes af en dominerende samhandelspartner, som gennemtvinger en virksomheds anskaffelse af EDI. Hvis ikke en organisation udnytter dette til at integrere EDI i egne rutiner, er det samarbejdspartneren, som opnår effektiviseringsgevinsten. 24.3 Hvorfor bruge EDI? http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (194 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Én af fordelene ved EDI er, at organisationerne undgår de nuværende bjerge af papirdokumenter, men den primære fordel er den konkurrencemæssige. Nogle vigtige begrundelser for at anvende EDI: Øget kundeservice Rettidige leverancer, forhåndsvarsling af forsendelser, minimering af forsinkelser i transport- og fortoldningsfasen Større besparelser Direkte besparelser i reduktionen af omkostningerne ved papirarbejdet Større hastighed Data transmitteres via telekommunikation uden manuel indgriben Kortere gennemløbstid Mindre varelagre og lagerplads, kortere ventetider og frigjort arbejdskapital Større nøjagtighed Data udveksles direkte mellem edb-maskiner, hvorved manuelle genindtastninger af data undgås - færre fejl kan opstå, data kan genbruges 24.4 Et EDI-systems virkemåde De fleste EDI-systemer indeholder følgende komponenter (se figur 14): ● Et brugerprogram, som f.eks. automatisk udsteder en indkøbsordre, når varelagret kommer under en minimusmængde, hvorefter der fra leverandørens edb-system modtages ordrebekræftelse og en faktura. Programmet afsender og modtager data. ● Et oversættelsesprogram, som modtager en strøm af uddata fra et brugerprogram. Oversættelsesprogrammet oversætter dataene fra det interne format til et eksternt (evt. internationalt standardiseret) dataformat. Indkommende data til et brugerprogram oversættes modsat fra eksternt til internt format. De offentlige dataformater må for at sikre bred udbredelse være i overensstemmelse med de internationale standarder. ● En telekommunikation, som foregår på forskellige måder. Det kan eksempelvis være en forbindelse over et offentligt telefonnet eller via særlige netoperatørtjenester (VAN - Value Added Services). De optræder som elektronisk postkasse for de data, der transmitteres mellem oversætterprogrammerne. Det danske marked har i dag flere netværksleverandører. Leverandørerne transporterer EDI-dokumenterne og sørger for, at meddelelserne er godt beskyttet. 24.5 Standardisering af meddelelser (Edifact) Udviklingen af internationale EDI-standarder er organiseret af FN og benævnes UN/Edifact-standarderne. I Europa foregår udviklingen af meddelelsesstandarder i arbejdsgrupper under Western European Edifact Board, som for uden tilknytningen til FN har tilknytning til EU og den europæiske standardiseringsorganisation CEN. EDI-standarder vedrører dels standarder for de regler (syntaksregler), der skal følges, når man skal definere strukturerede elektroniske dokumenter (EDI-meddelelser), og dels formatet af et antal vedtagne EDI-meddelelser. Standardiseringsarbejdet for de forskellige meddelelsestyper deles op efter virksomhedsområder som eksempelvis handel, transport, told og finans. Det må forventes, at denne udviklingsproces med opdatering og nyudvikling af standardmeddelser vil være løbende og vedvarende. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (195 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 201: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?