Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Ikke mindst udviklingen inden for det naturvidenskabelige område har vist, at danske forskere har været gode til at udnytte IT-udviklingen. Forudsætningen har været, at der har været bevillingsmuligheder til det nødvendige hardware og applikationerne, samt muligheder for at afholde de nødvendige transmissionsomkostninger. Derimod har det ikke været nødvendigt at søge at styre eller påvirke måden at udnytte potentialet på. Danske forskere har vist sig gode til at få nytte af datanettene. Bilag 15: Højhastighedsnetværk til forskningsformål Udviklingen i retning af langt højere transmissionshastighed i datanetværk er i gang over alt i verden. Også dansk forskning har behov for en "elektroniske datamotorvej". Højhastighedsnetværk - dvs. netværk med en kapacitet på mindst 34 Mbit pr. sekund - er en forudsætning for at udnytte de behov for udveksling af store datamænger og multimedia-systemer, som er ved at melde sig. I nogle lande er transmissionshastigheder på 155 Mbit pr. sekund allerede en realitet, og Danmark er ikke længere på højde med store dele af det øvrige Europa, når det gælder avanceret kommunikation for forskningen. Forskningsministeriet ønsker derfor at udbygge det danske forsk-ningsnetværk til et højhastighedsnetværk, der omfatter samtlige danske forskningsinstitutioner. Nettet skal dække både enkeltbrugeres behov for netkapacitet til særligt krævende anvendelser - f.eks. inden for supercomputing - og et stort antal brugeres behov for samtidig at have netadgang. Det danske forskningsnet Det danske forskningsnet er DENettet, som drives af UNI-C som en del af det internationale forskningsnetværk Internet. Opbygningen af DENet begyndte i 1988. Det forbinder i dag 70 forskningsinstitutioner, herunder universiteter, universitetsafdelinger og sektorforskningsinstitutioner samt private virksomheder, som udgør 10 pct. af brugerne. DENet er i dag opbygget af 64kbps og 2Mbps linier. De mest belastede, herunder den internationale forbindelse, planlægges øget til 8 Mbps inden for det kommende år. En anden vej for danske brugere til Internettet er DKnet, som forbinder omkring 150 hovedsagelig private virksomheder med enten opkaldsforbindelser eller 64 kbps faste linier. Norden I de andre nordiske lande er forskerne større netværksbrugere end i Danmark og har større kapacitet til rådighed. Sverige, Norge og Finland har alle omkring fire gange så mange maskiner på nettet som Danmark, og større hastigheder. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (142 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm UNINETT i Norge har i to år haft et 34 Mbit pr. sekund net i drift mellem Oslo, Bergen, Trondheim og Tromsø. SUNet i Sverige har pr. 1. januar 1994 taget et 34 Mbps produktionsnet i brug til at forbinde Stockholm, Göteborg, Linköping, Lund, Uppsala, Umeå og Luleå. FUNet i Finland har grundlæggende et 2 Mbps net som i Danmark, men de har 100 Mbps i visse byområder og test af 8-34 Mbps mellem større byer. Både i Norge og Sverige har der i de senere år været betydelig større politisk opmærksomhed om netværksområdet end i Danmark. Det øvrige Europa I stort set alle europæiske lande er der opbygget forskningsnetværk, men udbredelsen og hastigheden er meget varierende, med 64 kbps som standard og et basisnet på 155 Mbps i England som det hurtigste. Alle disse net er en del af Internettet. England etablerede først i Europa et omfattende netværk for universiteter og forskningscentre, og i dag har større universiteter og forskningscentre generelt 2 Mbps adgang. I disse år udbygges et "Super JANET" ("Joint Academic Network"): I 1994 leveres 155 (eller 140) Mbps til omkring 10 universiteter og forskningscentre med i alt ca. 130.000 maskiner på nettet. Holland har i nogle år haft et 2 Mbps forskningsnet. Den mest belastede linie er øget til 34 Mbps, og fra medio 1994 installeres et forsøgsnet med 34 Mbps og ATM, Asynchronous Transfer Mode, mellem ni lokationer. Dette net planlægges taget i produktionsdrift primo 1996. Der er omkring 50.000 tilsluttede maskiner i Holland. EU I planerne for EU-Kommissionens fjerde rammeprogram for forskning og udvikling (1994-98) indgår planer for opbygning af internationale højhastighedsnetværk, i første omgang ved at øge de nuværende forbindelser på 2 Mbps mellem forskningsnettene til 34 Mbps, på lidt længere sigt til 155 Mbps. I rapporten "Europa og det globale informationssamfund" er det sat som mål at forbinde 30 pct. af forskningscentrene i EU med avancerede kommunikationsnet inden 1997. USA USA er foran Europa i anvendelse af højhastighedsnetværk. En vigtig faktor er prisen på telekommunikation, der er 10 til 20 pct. af prisen i Europa for samme afstand og hastighed. I de senere år er de europæiske priser nationalt blevet relativt lavere, mens internationale liniers forsat er uforholdsmæssigt dyre. I USA har forskerne adgang til NSFnet og til kommercielle netværk, som alle er en del af Internettet. Hastighederne er typisk 45 Mbps på de befærdede strækninger, og NSF ("National Science Foundation") har sendt et gigabit netværk i udbud som led i planerne om en data-motorvej. Forskningens behov nu og i fremtiden Forskere anvender netværk til tre formål: Fjernadgang til edb-sys-temer, kommunikation med andre forskere samt informationssøgning og -formidling. Oprindelig var behovet for adgang til centrale datamaskiner det afgørende. I dag er der langt mere decentral end central edb-kapacitet, men adgangen til supercomputer kræver i stigende grad bredbåndstjenester. I forbindelse med den igangværende kraftige udbygning af supercomputerkapaciteten i Danmark, øges behovene http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (143 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 149: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?