Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
På grund af den sikre identifikation kan kortet bruges til elektronisk egenservice (selvbetjening), efterhånden som
sådanne elektroniske systemer udvikles inden for det offentlige (jf. initiativ 3.3.) Men kortet skal ikke betyde, at der
bliver ringere mulighed for personlig betjening, så borgeren tvinges til egenservice.
Den elektroniske del af kortet skal som udgangspunkt ikke indeholde andet end de mest grundlæggende oplysninger
som navn, personnummer og eventuelt adresse. Der vil ikke være tekniske problemer med at indlægge yderligere
oplysninger, men herved vokser behovet for ajourføring af kortet i takt med ændringer af oplysninger i registrene.
Hvis der f.eks. inden for EU træffes beslutning om en standard for et internationalt sundhedskort med oplysninger til
brug ved akutte indlæggelser på sygehuse, kan borgerkortet også anvendes til dette formål.
Af kortets ydre bør kun fremgå billede, navn og et simpelt løbenummer for kortet, hvorimod yderligere oplysninger,
herunder CPR-nummer og adresse, alene registreres elektronisk. Herved modvirkes misbrug af tabte kort, og man skal
ikke som ved det nuværende sygesikringskort have et helt nyt kort ved f.eks. adresse- eller lægeskift.
Kortet skal ikke kunne erstatte kort, som bruges i den private sektor, f.eks. betalingskort. Det skal dog kunne bruges til
en simpel identifikation over for private virksomheder, herunder banker og forsikringsselskaber, samt over for
postvæsenet. Muligvis vil det kunne vise sig hensigtsmæssigt at bruge borgerkortet som led i et almindeligt
sikkerhedssystem i forbindelse med PC-baseret kommunikation via telenettet, så borgeren slipper for at møde op på
offentlige kontorer (jf. kapitel 14. Åbent samfundsnet).
Teknisk findes der flere mulige løsninger lige fra magnetstribekort (som det nuværende sygesikringskort og Dankortet)
til kort med processor (chip-kort). Hensyn til datasikkerhed og fremtidssikring peger imidlertid klart i retning af
et chip-kort.
Fordele og ulemper ved indførelse af forskellige former for borgerkort og "privatkort" er blevet grundigt belyst gennem
et større arbejde i regi af Folketingets Teknologinævn, og et igangværende forprojekt i Indenrigsministeriet belyser de
praktiske muligheder for indførelse af et borgerkort. På baggrund af disse arbejder forekommer tiden nu moden til at
træffe beslutning om indførelse af et borgerkort, som vil kunne være en realitet i løbet af nogle få år.
(Se nærmere bilag 5: "Elektronisk borgerkort".)
Princip 3:
Borgere og virksomheder, der ønsker at kommunikere elektronisk med det offentlige, skal have mulighed herfor.
En sådan elektronisk kommunikation indebærer betydelige muligheder for serviceforbedringer for borgere og
virksomheder og rationaliseringsmuligheder for alle involverede.
Initiativ:
● 3.1. E-post kasse i alle offentlige institutioner
Alle offentlige institutioner etablerer hurtigst muligt og senest i løbet af 1995 en elektronisk
institutionspostkasse, som kan anvendes af borgere og virksomheder, der ønsker at kommunikere elektronisk
post med det offentlige.
Princippet må være, at alle, der ønsker det, kan henvende sig elektronisk til det offentlige og ligeledes få et elektronisk
svar. I nogle tilfælde, f.eks. hvis det drejer sig om udstedelse af visse attester e.lign., må dette suppleres af fremsendelse
af et papirdokument.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (17 of 244) [11/08/2005 17:29:29]