Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Det har f.eks. krævet en tilvænning at acceptere papirløs lagring af forskningsdata og udveksling af data og meddelelser pr. edb, frem for i traditionel, skrevet form. I første omgang er IT-netværkene derfor først og fremmest blevet brugt til tekstbehandling ved udarbejdelse af rapporter. Dernæst er anvendelsen af elektronisk post kommet til. Specielt i kontakten med internationale kolleger er fordelene ved elektronisk post hurtigt blevet tydelige. F.eks. er det muligt at rundsende et antal meddelelser til en stor modtagerkreds omgående og på én gang, og det gør f.eks. planlægning af konferencer mv. ulig lettere end tidligere. Næste skridt - ofte ligeledes stimuleret gennem kontakten med internationale kolleger - har været oversendelse af manuskripter via elektronisk post, og endelig er de potentielle muligheder ved at hente relevant information i databaser blevet erkendt. Den faglige udveksling af synspunkter har ligeledes fået en helt ny dimension i kraft af elektroniske diskussionsgrupper. Deltagerne har her mulighed for en løbende udveksling spørgsmål, svar, kommentarer osv. omkring et konkret emne. De holdningsmæssige barrierer må i dag siges at være overvundet, og det er således ikke ualmindeligt, at indkaldelser til møder og konferencer mv. alene sker over elektronisk post. Økonomiske barrierer Økonomien er i flere henseender en potentiel barriere i forhold til en stadigt mere intensiv udnyttelse af IT og datakommunikation til forskningsformål. På det naturvidenskabelige område, hvor udviklingen har været tidligst i gang, er der stadig en udstrakt tradition for, at der er fri adgang til databaserne. Men på mange andre områder skal der betales for adgangen. Det gælder, at jo mere generel type information, der er tale om, des hyppigere kræves der betaling for adgangen. Således er problemstillingen aktuel inden for det samfundsvidenskabelige område. Her er der iværksat et projekt, der skal kortlægge de relevante informationsdatabaser på international basis, og gennem fælles aftaler om brugen af de væsentligste kilder søge at gøre udnyttelsen økonomisk overkommelig. Trods sådanne bestræbelser må det alligevel tages i betragtning, at det i takt med stigende anvendelse kan blive vanskeligt for forskningsinstitutioner mv. at få råd til tilstrækkelig adgang til de ønskede databaser. En anden økonomisk barriere er det europæiske prisniveau for datatransmission, som her koster fem-ti gange så meget som i USA. Specielt i takt med, at stadigt mere kapacitetskrævende overførsler bliver efterspurgt - f.eks. grafiske data og udnyttelse af centrale supercomputer til store beregningsopgaver mv. - bliver transmissionsomkostningerne et alvorligt problem. Endelig er der det økonomiske aspekt i udvikle de netværk, der nu stort set er indført bredt i forskningsmiljøerne, fra det nuværende tekst- og tal-orienterede niveau (ascii), til grafisk orienteret IT, som kræver hurtigere maskinel, lokalnet og transmission. En skærmfuld tekst rummer omkring 2000 tegn dvs. højst 20 Kbit bit, men et billede på en farveskærm indeholder typisk 10 Mbit. I takt med at brugerne i stedet for tekst får behov for at kunne udveksle grafik og billeder, bliver der således behov for 500 gange mere båndbredde i såvel lokale som offentlige net. Der må således forventes at vise sig behov for et nyt indsatsprogram, der kan støtte og fremme http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (140 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm forskningsinstitutionernes overgang fra de nuværende netværk til højhastighedsnetværk. Naturvidenskaberne på forkant Inden for naturvidenskabelig forskning har IT og elektronisk kommunikation været uundværlige værktøjer for en effektiv og frugtbar forskning de sidste 15 - 20 år. De mange og beregningstunge opgaver, som naturvidenskabelig forskning ofte forudsætter, har medvirket til, at forskere her konstant har været på forkant med anvendelser af IT. Ligeledes er store investeringer til specialapparatur er blevet løftet i internationale samarbejder, f.eks. i form af det fælles-europæiske atomforskningscenter CERN og det europæiske sydobservatorium, ESO. Tilstrækkelig udnyttelse heraf har forudsat muligheden for elektronisk datakommunikation. Det samme gælder udnyttelsen af supercomputer, særligt højtydende computer, til de mest beregningstunge opgaver. Det kan f.eks. være simulationer, optimering og grafisk animation, der vinder mere og mere indpas som værktøj til at opnå en dybere forståelse af f.eks molekylers 3-dimensionelle strukturer, eller klimamodellers "forudsigelser" om ændringerne af klimaet lokalt som globalt på lang sigt. Behovet for højhastighedsnetværk Derfor er det også på det naturvidenskabelige område, at de nuværende transmissionshastigheder først begynder at opleves som en teknologisk barriere. Eksempelvis har CERN udviklet WWW, World Wide Web, der gør det relativt nemt for forskerne at søge og få oplysninger i form af tekst, lyd, billeder og videosekvenser, uanset på hvilke databaser disse data findes. Men til udnyttelse af sådanne systemer, og i øvrigt også i forbindelse med behovet for at kunne overføre store datamængder mellem danske forskere og centeret i CERN, er transmissionskapaciteten i de tilgængelige datanetværk for lille. Problemet er naturligvis lige så aktuelt for forskere i andre lande, og overvejelser om højhastighedsnetværk foregår overalt, som f.eks. USA's planer om inden for ti år at have etableret et "elektronisk motorvej" med fiberkabel og dermed højhastighedstransmission ud til alle. Det vil kræve en betydelig national satsning at sikre noget tilsvarende i Danmark. Behovet er evident: I dag er kapaciteten i de mest brugte transmissionslinier fra Danmark ud i det internationale Internet 2 Mbit pr. sekund, og den planlægges forhøjet til 8 Mbit pr. sekund. midt i '90erne. Men egentlige højhastighedsnet forudsætter minimum 34, gerne op til 155 Mbit pr. sekund. De tidligere nævnte økonomiske barrierer vil blive forstærket yderligere ved udbygningen af højhastighedsnetværk. De høje europæiske priser på datatransmission vil i sammenhæng med højhastighedsnet være en meget betydelig hindring. Netop CERN, som har omkring 1.000 forskere over hele Europa knyttet sammen i et ekspertnet baseret på datakommunikation, har da også rettet henvendelse til EU-kommissionen for at påpege problemet med de store transmissionsomkostninger. Behovet for højhastighedsnetværk set i internationalt perspektiv er behandlet nærmere i bilag 15: "Højhastighedskommunikation til forskning". Konklusion http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (141 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 147: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?