Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
også deres tænkning kreativt.
Computeren giver sin bruger utrolig mange valg- og udtryksmuligheder. Samtidig kan børn med så interaktivt et medie
få omgående og konstruktiv feed-back, når som helst det ønskes. Kan man ikke forstå noget, kan det gentages lige så
mange gange, der er brug for det. Og forklaringerne kan illustreres på mange forskellige måder, der retter sig mod flere
sanser.
En af de vigtigste forudsætninger for dette er, at barnet opdager, at det selv kan bestemme, styre og vælge, når det
drejer sig om hvad det ønsker at lære eller lege med. At det faktisk er i stand til at mestre en avanceret teknologi, fuldt
ud lige så godt som de voksne (og i mange tilfælde bedre...). Og vel at mærke en teknologi uden nogen indbygget
værdimåling. Foran computeren er det nemlig ligegyldigt hvilken moral, politik, religion, race, køn eller hudfarve
barnet er vokset op med.
Det giver selvtillid og selvrespekt, uvurderlige kvaliteter både for barnet og for et sundt samfund. Barnet er ikke
længere konstant afhængig af de voksnes bedømmelser og kan begynde at se på, hvad det selv mener, dets indsats er
værd. Når børn idag forlader skolen, sker det ofte med en forestilling om, at de nok skal beskæftige sig med et erhverv,
der har tilknytning til et fag, hvor de fik høje karakterer. Med computeren får barnet langt bedre indblik i egne stærke
og svage sider, samt forståelse for, hvordan disse kan udnyttes - eller forbedres, hvis de vil det. Og computeren giver
barnet mulighed for at beskæftige sig med en række emner, som de voksne i barnets omgivelser ikke nødvendigvis ved
noget om. Stadigvæk: Det er de voksnes opgave at sørge for at demonstrere bredden af muligheder for barnet, samt
opmuntre og hjælpe barnet til at udvikle de sider, hvor dets egen lyst, og dermed potentielt største indsats er at finde.
Det kræver tillid til børn og deres medfødte muligheder. Men det kræver også, at den voksne har tillid til sig selv og
igen og igen tør give slip på egne fastlåste forestillinger om hvad et barn bør lære, samt hvornår og hvordan dette skal
foregå. Det kræver også, at den voksne har indset, at maskiner aldrig vil kunne erstatte mennesker - med mindre disse
mennesker lever og opfører sig som maskiner. Der er brug for menneskelige kvalifikationer til at sætte teknologien i
rette perspektiv som det redskab det er, og med de muligheder og begrænsninger der hermed følger.
Og i den sammenhæng påhviler det de voksne at sørge for, at der er ordentlige programmer til rådighed. Der vil komme
utallige elendige programmer på markedet (der er allerede en hel del...) og det er afgørende, at vi sørger for at der er et
stort udbud af de bedste programmer, der kan skaffes, uanset hvor i verden de skal hentes. Dette kræver, foruden en
forståelse af nødvendigheden og en vilje til forandring - også dygtighed, initiativ og penge. Samt et veludviklet
samarbejde mellem hjem, skole og fritidsinstitutioner. Det er ikke svært at få øje på værdien af lokale brugergrupper,
med deltagelse af både børn og voksne fra såvel skole, hjem som fritidsinstitutioner. Her kunne en utrolig
erfaringsudveksling finde sted og måske kunne der endda skabes basis for en udveksling af særligt kostbart udstyr - til
gavn for alle.
Det sociale barn
Det er idag en udbredt misforståelse, at børn, der er glade for at bruge computer, tit også er ensomme, isolerede og
potentielt asociale. En af årsagerne til denne opfattelse er formentlig, at vi i al for sjælden grad tillader vore børn at
fordybe sig og arbejde selvstændigt. Børnene tvangssocialiseres fra de er ganske små, mange allerede fra de er kun seks
måneder gamle - uden at man tilsyneladende interesserer sig for, i hvor høj grad dét egentlig tjener barnets bedste.
Imidlertid har de fleste i vort samfund i mange år betragtet det som et gode og en ubetinget nødvendighed for
samfundet som helhed, at børnene kom væk hjemmefra de fleste timer om dagen, allerede som ganske små. I disse
store gruppesammenhænge, som fortsætter hele vejen op gennem institutions- og skolesystemet, kan det imidlertid
være overordentlig svært for et barn at finde tid og rum til den helt fundamentale menneskeret, som fordybelsen er. Og
når fordybelsen så finder sted, kan de voksne ligefrem blive bange for at det er "skadeligt" eller "farligt" for børnene.
Hér er det en god idé at sammenligne barnet, der er intenst optaget foran computeren med barnet, der sidder fordybet i
en bog - og bestemt heller ikke bryder sig om at blive forstyrret. Barnets optagethed af bogen skræmmer jo ikke de
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (166 of 244) [11/08/2005 17:29:30]