Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
for, at udviklingen på teleområdet fortsat foregår socialt og handicappolitisk afbalanceret.
På det nationale plan er det derfor vigtigt med en entydig ansvarsplacering på såvel telemyndigheder som operatører.
Den meget høje grad af international regulering på telekommunikationsområdet nødvendiggør imidlertid også her, at
der arbejdes på at få fastlagt europæiske standarder for handicaptilgængelighed og en fælles europæisk politisk
opbakning bag bestræbelsen på at udbygge handicappede menneskers kommunikationsmuligheder.
Det bør ske ved, at handicapperspektivet inddrages i alle relevante EU-direktiver, ligesom de aktuelle drøftelser om
"universal service begrebet" må udvides, så universalitetsbegrebet ikke blot defineres som et krav om geografisk
dækning, men defineres som et individorienteret begreb, som sikrer alle Europas borgere lige adgang til
telekommunikation.
Taksering
Det en generel forventning, at liberaliseringen og den teknologiske udvikling på teleområdet vil føre til en voldsom
stigning i antallet af nye tjenester.
Den teknologiske udvikling vil, hvis mulighederne udnyttes, åbne perspektiver, som vil kunne forbedre eksisterende
kommunikationsmuligheder for nogle grupper, mens andre grupper, som i dag stort set er afskåret fra
telekommunikation, vil kunne få adgang til telesystemet. De løfterige teknologiske muligheder knytter sig ikke mindst
til udviklingen af ISDN-teknologien og den øgede anvendelse af personlige computere (PC'ere) på telenettet.
ISDN-teknologien vil f.eks betyde billed-telefoni, med de muligheder det rummer for bl.a. udviklingshæmmede, som
kommunikerer ved hjælp af billeder og døve, som "taler" tegnsprog, mens det er brugen af PC'ere, og den fleksibilitet i
løsningsmulighederne som følger her af, der bl.a. har muliggjort, at døvblinde i dag har adgang til telekommunikation.
Det er i den forbindelse vigtigt at sikre, at mennesker med handicap ikke afskæres fra at udnytte disse muligheder af
økonomiske grunde. Netop den ekstra telefontid, som mange handicappede mennesker er nødt til at bruge for at kunne
bruge en tjeneste, må ikke blive en diskriminationsfaktor, som forhindrer handicappede i at benytte tjenester, som vil
lette tilværelsen, øge integrationen på arbejdsmarkedet og forøge livskvaliteten.
Informationsteknologi som hjælpemiddel
Ikke alle funktionsnedsættelser vil kunne overvindes gennem ændringer og tilpasninger af det omgivende miljø. Der vil
uanset bestræbelsen på at gøre samfundet så tilgængeligt som muligt være behov for individuelle kompensatoriske
løsninger f.eks. i form af personlige hjælpemidler.
Anvendelse af informationsteknologi som undervisnings- og hjælpemiddel har allerede resulteret i betydelige
fremskridt - ikke mindst for en meget stor gruppe af kommunikationshandicappede, men også bevægelseshandicappede
og forstandshandicappede har fået muligheder, som for år tilbage blev anset for umulige. Her tænkes bl.a. på
anvendelsesområder som f.eks. talemaskiner til personer uden talesprog, alarmerings- og nødkaldeanlæg, omformning
af tekst til tale eller punktskrift for blinde, styring af el-kørestole, individuelle tilpasninger af personlige computere for
fysisk handicappede til bl.a. undervisningsbrug, som kommunikationsmiddel eller omgivelseskontrol mv.
Udnyttelsen af de meget betydelige muligheder informationsteknologien rummer på dette område kunne imidlertid
styrkes ganske markant gennem en bevidst satsning på forsknings- og udviklingsaktiviteter. F&U-aktiviteter, som i
højere grad søgte at drage nytte af samspillet mellem personalet i den offentlige sektor, handicappede brugeres
erfaringer og virksomhederne teknologiske ekspertise. En avanceret dansk handicappolitik burde i højere grad kunne
omsættes til hjælpemiddelområdet med større livskvalitet til følge for den enkelte og en betydelig dansk eksport af
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (226 of 244) [11/08/2005 17:29:30]