Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Det officielle (autoritative) system til bekendtgørelse af love og øvrige retsforskrifter udgøres i dag af Lovtidende,
Ministerialtidende samt de distributionssystemer, som de enkelte ministerier har etableret for at kunne servicere deres
respektive målgrupper af professionelle brugere. Retsinformation har i dag praktisk taget ingen betydning i dette
officielle distributionssystem. Omvendt har Retsinformation svært ved at klare sig i konkurrencen på markedet for
uofficiel juridisk information, hvor det fortrinsvis er private firmaer, som investerer i udgivelse af lovsamlinger,
kommenterede love osv. Her er det produktets "forædlingsgrad" i form af kommentarer, stikordsregistre osv., der
tæller.
Det må erkendes, at databasen Retsinformation, der i dag er udbygget med stort set alle love, bekendtgørelser,
cirkulærer osv., kun har fået begrænset succes. Forklaringen kan være almindelig konservatisme blandt brugerne, men
også andre forhold gør sig formentlig gældende: Systemet har været for vanskeligt at bruge (dårlig brugergrænseflade),
det er blevet opfattet som værende for dyrt at bruge, og endelig har systemet i nogen grad lidt under ufuldstændig og
for sen opdatering, hvilket har efterladt det indtryk, at staten ikke selv tog systemet alvorligt.
Ved at lade Retsinformation erstatte Lovtidende og Ministerialtidende som kundgørelsesmiddel placeres
Retsinformation entydigt som et led i det officielle kundgørelsessystem, og systemets målsætning og målgruppe
klargøres. Spørgsmålet om betaling for adgang til informationen i basen forenkles herved. Retsinformation er ikke
længere at betragte som ét juridisk informationssystem blandt og i konkurrence med flere andre. Retsinformation bliver
statens officielle distributionsmiddel, og en vis subsidiering vil være naturlig, jf. at Lovtidende i dag udgives med
underskud. Ved prissætningen opstår der således ikke spørgsmål om, at staten skal beskytte egne kommercielle
interesser, eller at staten skal undgå konkurrenceforvridning i forhold til private aktører på det juridiske
informationsmarked.
12.2.2 Statstidende
I Statstidende, der udgives dagligt af Statens Information, kundgøres en lang række meget forskellige typer af
meddelelser. De kan groft opdeles i tre kategorier:
● Retslige kundgørelser af tvangsauktioner, gældssaneringer, konkurser, dødsboer mv. udgør antalsmæssigt den
største del af bladet. Disse kundgørelser har primært interesse for advokater og professionelle brugere inden for
den finansielle sektor. De retslige kundgørelser kan med fordel distribueres via informationssystemer udformet
til disse professionelle brugergrupper.
● Nogle kundgørelser har ingen retsvirkninger, men bringes af formelle grunde, og/eller fordi offentligheden
skønnes at have interesse i oplysningerne. I flæng kan nævnes stadfæstelse af love, meddelelse om ministres
bortrejse og om tildeling af ordener. Nogle af disse kundgørelser er måske ret beset overflødige; for andre kunne
det være en nærliggende tanke at distribuere stoffet gennem massemedier (f.eks. tekst-tv) eller pressens
nyhedsbureauer.
● En tredie gruppe kundgørelser har det til fælles, at de er ganske omfangsrige. Det gælder f.eks.
regnskabsmeddelelser, indkaldelse til generalforsamlinger, Sundhedsstyrelsens meddelelse om farmaceutiske
specialiteter, mortifikationer, kommuneplaner osv. Det nuværende trykte Statstidende forekommer ikke at være
noget velegnet medium for disse meddelelser.
De meddelelser, der i dag kundgøres i Statstidende, kan formentlig med fordel i fremtiden kundgøres elektronisk.
Meddelelserne er imidlertid så forskellige i deres indhold og målgruppe, at de ikke kan overføres til ét enkelt
elektronisk medium. En nærmere undersøgelse, eventuelt et udvalgsarbejde, er påkrævet for at finde frem til de rette
elektroniske distributionskanaler, herunder om der er behov for at opbygge nye informationssystemer.
12.2.3 Registreringstidende
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (132 of 244) [11/08/2005 17:29:30]