Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
fax. Typisk skal modtageren derefter indtaste de samme oplysninger i sit computersystem for at kunne arbejde videre
med dataene. Det er en væsentlig udvikling i disse år, at det i stigende grad bliver muligt at sende informationer direkte
fra computer til computer.
Udviklingen kræver udstyr, kabelforbindelser og kommunikationsprogrammer. Det mest krævende er imidlertid den
organisatoriske del: Der er et enormt arbejde igang internationalt for at skabe globale standarder for udveksling af
elektroniske informationer. Det mest omfattende er EDI ("Electronic Data Interchange"), en standard for elektornisk
dokument overførsel, der udarbejdes af en organisation under FN.
Nok så krævende er også at indrette arbejdsgangene i den enkelte organisation eller firma, så de nødvendige data
registreres og gemmes hensigtmæssigt.
Besparelsen ved at bruge EDI ligger på flere planer. I første omgang sparer man arbejdskraft til administrationen, og
man får færre problemer med fejlindtastninger.
Dernæst spares tid. Når informationsudvekslingen sker på sekunder, istedet for dage, kan man producere med helt
andre marginer. Man kan køre sit lager strammere, så man sparer penge, der ellers var bundet i lager og lagerbygninger.
Når informationerne flyder så hurtigt mellem kunde og leverandør, kan firmaerne bedre producere netop den mængde
varer, der skal bruges, til netop det tidspunkt, der er brug for dem. Princippet kaldes "just-in-time-produktion".
Hurtigere og hurtigere og ...
Vi er et godt stykke inde i "informations-samfundet", hvor den væsentligste drivkraft i økonomien ikke længere er at
kunne fremstille industrivarer ensartet og i store mængder. Udgifterne til den fysiske fabrikation er faldende, istedet
ligger omkostningerne indenfor design, forskning & udvikling og markedsføring; altså i de informationer, man tilfører
varen for at få den til at skille sig ud fra konkurrenternes.
Informationer kan ændre sig hastigt, så værdien af informationer afhænger i høj grad af, hvor hurtigt man kan
kommunikere dem videre, analysere dem og reagere på dem.
Både leverandører og brugere af information har interesse i at information bevæger sig så hurtigt som muligt - og
dermed er der et voldsomt pres mod stadig større hastighed i nettet.
Mange processer, som førhen tog dage eller uger, sker nu på brøkdele af sekunder, og hastigheden fortsætter med at
stige og nærme sig det simultane.
På mange områder overgår hastigheden forlængst den menneskelige reaktionsevne.
Et meget synligt eksempel er børshandel, hvor der kan tjenes store penge på at udnytte selv ganske små og kortvarige
forskelle i kurserne på værdipapirer på børserne rundt på kloden.
En stor del af handelen støtter sig til automatiserede systemer, der løbende analyserer udviklingen. Systemerne reagerer
på hinanden, og det kan pludselig gå meget stærkt, når de byder hinanden op. Det har været nødvendigt indsætte
"bremseklodser", i form af grænser for, hvor voldsomme udsvingene kan blive, for at sikre, at hele markedet ikke
styrtdykker, som ved børskrisen i oktober 1987.
På det kulturelle og politiske område kan man se tilsvarende eksempler på selvforstærkende overophedninger.
Globale massemedier som nyhedskanalen CNN kan på kort tid piske stemningen i offentligheden og blandt politikere
op til et nærmest hysterisk niveau. Når en begivenhed først er blevet "en historie" forsøger alle medier at følge op på
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (54 of 244) [11/08/2005 17:29:29]