Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Erfaringerne med liberalisering i England viser, at fri konkurrence har åbnet for udvikling af en lang række nye serviceydelser. British Telecom og andre kabeloperatører planlægger således i de kommende seks år at investere 37 milliarder dollars i nye kabelanlæg, der kan formidle både billeder, tale og data. En investering af denne størrelsesorden kan gå hen og gøre England til et fremtidslaboratorium for multimedia-tjenester. Også en lang række andre lande, for eksempel USA og Sverige, planlægger i disse år enorme investeringer i ny teleinfrastruktur og i udvikling af IT generelt. De internationale erfaringer viser, at lave og konkurrencedygtige priser på telekommunikation er altafgørende for de nationale IT-markeders udvikling. Danmark har en række unikke IT-serviceydelser Danmark har som det tidligere er anskueliggjort (figur 1) et højt niveau for samlede IT-investeringer. En relativt stor del af disse investeringer ligger - lige som det er tilfældet i Norge og Sverige - inden for informationsteknologiske serviceydelser. Dette fremgår af figur 13. Figur 13 IT-serviceydelser omfatter blandt andet uddannelse, konsulentvirksomhed, teknisk service, servicebureauer og VANS ("value added network services" - dvs. telekommunikation med "indbygget" ekstra serviceydelser, f.eks. voice-mail, epost, EDI, videokonferencer og særlige fax-tjenester). Når det gælder udvikling af telesystemets nye tjenesteydelser, er de europæiske lande generelt bagud i forhold til USA. Der tænkes her for eksempel på relativt simple men nyttige tjenester som viderestilling, personsøgning, telefonsystemer med direkte indvalg, voice-respons, voice-mail, gratis-numre og landsdækkende fællesnumre. Med hensyn til opbygning af database-tjenester og en samlet "indgang" til de nye ydelser er Danmark bagud i forhold til f.eks. Frankrigs Minitel og en lang række amerikanske private-ejede operatører, f.eks. CompuServe, Prodigy og America Online. Det danske Diatel åbner næppe før 1995. Europæiske teleselskaber har således ikke i nær samme omfang som f.eks. de (privatiserede) amerikanske operatører markedsført nye teknologiske landvindinger i "produktform". http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (72 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Særlige danske styrkepositioner inden for informationsteknologiske serviceydelser findes først og fremmest hos det offentlige og i form af specielt udviklede løsninger i erhvervslivet. I det følgende gennemgås i punktform nogle eksempler på sådanne danske styrkepositioner: ● Dankort-systemet. Det danske Dankort-system er unikt ved at være et fælles system for alle danske pengeinstitutter. Der er i høj grad tale om en konsensus-løsning; betalingskortsystemer med en tilsvarende dækning findes ikke i andre lande. Desuden er Dankort-systemet unikt ved at have en meget høj grad af sikkerhed baseret på brugen af PIN-koder. I f.eks. England er transaktioner med betalingskort næsten udelukkende baseret på underskrifter. Dankort-systemet blev planlagt tilbage i slutningen af 1970'erne og iværksat i 1983. I dag må det betegnes som en massiv succes, idet antallet at udstedte kort i august måned 1994 runder 2,5 millioner. Systemet har givet anledning til opbygning af ekspertise hos en række danske virksomheder. Tilsvarende ekspertise er imidlertid opbygget i mange andre lande, og der har ikke været tale om egentlig system-eksport. ● EDI. Når det gælder indførelse af EDI (electronic data interchange - bruges typisk til ordregivning, ordrebekræftelse og fakturering) er Danmark med i førergruppen, dog uden at være helt i front. Blandt andet inden for banksektoren og dagligvaresektoren er der efterhånden en del danske eksempler på avanceret brug af EDI. Et afgørende spørgsmål i forbindelse med EDI er standarder. I Danmark er det i dag kun omkring 1 pct. af den samlede EDI-mængde, der forgår efter den nye FN-fastlagte Edifact-standard. Det samme er imidlertid tilfældet i mange andre lande. Et land som England er handicappet ved at være nået relativt langt med EDI efter en national standard, som ikke er kompatibel med den nyere Edifact-standard. I Danmark er især detailvirksomheder som FDB og Dansk Supermarked lokomotiver for udviklingen. Også den danske transportsektor samt VVS- og el-grossister er relativt avancerede EDI-brugere. Inden for det offentlige er Told·Skat begyndt at udsende information og modtage skatteregnskaber pr. EDI. Endvidere findes der EDI-net af tværgående karakter, f.eks. hos DSB-rejsebureau og KTAS. Disse net har endnu ikke mange brugere men er med til at øge incitamenterne for at indføre EDI. ● Offentlige datasystemer. Danske myndigheder har årtiers erfaring med opbygning og brug af relativt avancerede IT-systemer. Indkomstskattesystemet, hvor fuldautomatisk indberetning af skatteoplysninger nu er ved at være almindeligt, er måske et af de tydeligste eksempler. Det snart 30 år gamle CPR-system er i den forbindelse en afgørende forudsætning og stadig helt unikt i forhold til, hvad der findes i de fleste andre lande. CPR-systemet giver en entydig identifikation af den enkelte borger. Dette giver store fordele i den offentlige administration og ved f.eks. udarbejdelse af statistik. En nærmest pinligt præcis "folketælling" foretages i Danmark i dag således rent administrativt på ganske få arbejdstimer. En folketælling i USA tager næsten 10 år fra start, til der forligger et i øvrigt ret usikkert resultat. Også i forbindelse med afholdelsen af valg er CPR blevet et nærmest uundværligt og meget ressourcebesparende system. Dansk erhvervsliv opnår store ressourcebesparelser ved at udnytte CPR-registret. Virksomheder, f.eks. banker, kan således abonnere på opdatering af deres kunders adresser. Der er i Danmark oparbejdet en ekspertise på området, som foreløbig har resulteret i salg til lande som Kuwait, Malaysia og Letland. Selv i Danmark er mange af de mulige fortrin ved CPR-systemet imidlertid ikke indhøstet. For eksempel afkræver forskellige offentlige myndigheder til stadighed borgerne oplysninger, som allerede findes registreret et andet sted. CPR-registret udgør en af de vigtigste grundstammer i fremtidens danske informationssamfund. At mange af de mulige gevinster endnu ikke er opnået skyldes blandt andet, at registerlovgivningen ikke er blevet justeret i takt med den teknologiske og administrative udvikling. Samme fordele, som kan hentes i CPR-systemet, kan hentes ved at skabe en fælles overordnet registrering af danske virksomheder. Et sådant Centralt VirksomhedsRegister (CVR) er i øjeblikket under oprettelse. CVR vil give en entydig registrering af danske virksomheder, der i øjeblikket har f.eks. både et SE-nummer hos Told- og http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (73 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 79: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?