Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Det bemærkelsesværdige ved den danske arkivlov - sammenlignet med den amerikanske retstilstand - ligger i, at vor
lov faktisk har foretaget den afvejning, der efter principperne ovenfor bør være afgørende for, om et arkiv bør åbnes op.
Dette er sket i forbindelse med de regler, der giver hjemmel for længere tilgængelighedsfrister (se herved § 21, stk. 2).
Netop sådanne synspunkter kunne formuleres som fravigelser fra en almindelig regel om arkivadgang.
Immaterialretten: Lovene om ophavsret, patentret, varemærkeret m.m. etablerer på visse veldefinerede områder et
antal enerettigheder (undertiden kaldet "intellektuelle ejendomsrettigheder"). Disse rettigheder giver en person eller en
virksomhed ret til at forbyde andre at kopiere, sprede eller udnytte visse informations-manifestationer. Eneretten
begrundes med ønsket om tilskynde kreative personer til at frembringe ny og nyttig information. Det retspolitiske
grundlag for immaterialrettens regler ligger altså i den ene af de to undtagelser, der er skitseret ovenfor.
Det er ikke nogen enkel sag at slå fast, hvornår der bør gælde sådanne enerettigheder. Derfor frembyder de
immaterialretlige regler en af de ældste og mest gennemarbejdede hensynsafvejninger, hvor hensynet for og imod
informations-monopolisering har været på tale. Retsområdet bygger på århundredgamle begreber og grundsætninger og
har været genstand for en stadig modernisering.
Navnlig loven om ophavsret indeholder et betydningsfuldt erfaringsmateriale for, hvordan regelstrukturer, der skaber
forbud og tilladelser vedrørende brug af information, kan opbygges. De enerettigheder, ophavsretsloven etablerer (og
som i deres karakter vel at mærke markerer undtagelser fra formodningsreglen om informationens frihed), tager
udgangspunkt i to handlingstyper, der har såvel praktisk som økonomisk betydning ved brug af sådanne værker:
Kopiering af værket og dispositioner over det (f.eks. ved salg eller leje). Strukturen er for så vidt den samme som i
registerlovene, hvor registrering og videregivelse står som helt basale ingredienser.
Dansk ophavsret er dybt forankret i internationale konventioner og forpligtelser, først og fremmest med
Bernerkonventionen fra 1886, men på det seneste også suppleret med en række EF-direktiver. Selv om Danmark derfor
ikke uden videre kan føre sin egen informationspolitik på ophavsrettens område, kan der være grund til at overveje, om
ophavsretten bygger på en i alle henseender tidssvarende struktur. Blandt de problemer, den moderne ophavsret står
overfor, kan nævnes følgende:
Ophavsmandens eneret til at fremstille eksemplarer og til at råde over værket/eksemplarer bygger på forudsætninger
om, at mediet og værket "følges ad", hvad enten der er tale om det originale værk eller om eksemplarer af det. Med den
digitale teknologi er forbindelsen mellem værk og medium blevet så løs, at begrundelsen for at knytte ophavsretlige
krav til mediet ikke altid er til stede. EF-direktivet fra 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer har allerede taget
konsekvensen heraf ved at indføre en række ophavsretlige undtagelser vedrørende de teknisk nødvendige
eksemplarfremstillinger, der sker ved brugen af edb-systemer (se nu Ophavsretsloven § 11a), men andre undtagelser
kan være på sin plads. I diskussionen af, hvordan disse undtagelser defineres, må man finde en balance mellem
hensynet til brugeren og hensynet til rettighedshaveren. Der er behov for et passende antal ophavsretlige
betalingsbomme på den elektroniske motorvej, som kan finansiere nogle af de mål, trafikken kører mod, uden at
hæmme farten for meget.
At den, der skaber et værk, får ophavsret til det, kan betragtes som en måde at kanalisere indtægter tilbage til den
kreative skaber. Man kan netop begrunde den begrænsning, ophavsretten lægger i retten til at bruge og genbruge
information, med, at ophavsretten indebærer en belønningsmekanisme, der som sådan skaber grundlaget for, at ny
information bliver til.
Skal man føre denne tanke igennem, må man stille spørgsmålet, om de ophavsretslige enerettigheder og undtagelser i
alle henseender er velbegrundede. Er der med andre ord tilfælde, hvor ophavsmanden får stærkere rettigheder, end
nødvendigt for at tilskynde ham til at frembringe værker? Og er der omvendt tilfælde, hvor almenhedens adgangen til
frit at bruge værker, kan fjerne tilskyndelsen til at skabe dem?
Frigør man sig fra vante ophavsretslige tankemønstre, kan man overveje, om ikke der kunne fastlægges andre
principper for belønning end de, der finder udtryk i ophavsrettens to typer af enerettigheder (eksemplarfremstilling og
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (110 of 244) [11/08/2005 17:29:29]