Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
giver nye muligheder for ham/hende. Men det er et krav, at det ikke forudsætter læsning af tykke manualer eller
tydning af mere eller mindre uforståelige piktogrammer.
Det er dermed et krav til enhver form for informationsteknologi, som tænkes installeret i hjemmet, at brugervenlighed
er i fokus. Man kan til nød tvinge folk til at sætte sig ind i kompliceret software på arbejdet, men det er næppe
sandsynligt, at folk også vil bruge fritiden på det.
Ser man på den generelle holdning til teknologi, vil der naturligvis være forskelle fra person til person. Nogle vil
kræve, at den seneste informationsteknologi stilles til rådighed for dem. De ser informationsteknologien som en
mulighed for dem selv og deres fremtid. Andre er mere bekymrede og ser teknologien dels som en trussel mod deres
kendte hverdag, dels som et samfundsproblem à la "big brother syndromet". Der synes dog at være en tendens til, at
bekymringen overfor informations- og kommunikationsteknologien er på tilbagetog.
26.2.6 Job og fritid
Mulighederne er allerede i dag til stede for at arbejde i hjemmet, men det finder kun sted i ganske begrænset omfang. I
gennemsnit udfører danskerne erhvervsarbejde i hjemmet i 11 minutter om dagen - med størst udbredelse i
landdistrikterne.
Uden tvivl vil de teknologiske muligheder for at arbejde hjemme blive forbedret. Det er ikke manglende (teknologiske)
muligheder, der afholder folk fra at tage arbejdet med hjem. Men en række faktorer gør, at hjemmearbejdet næppe
inden år 2000 får markant større udbredelse, end tilfældet er i dag.
For det første er virksomhederne organisatorisk ikke gearet til, at store dele af medarbejderskaren arbejder hjemme.
Kontrolfunktion og almindelig kommunikation til medarbejderne er ikke indrettet til dette.
For det andet svækker arbejde i hjemmet den sociale kontakt med kollegaer, kunder og leverandører i løbet af
arbejdsdagen, og det personlige møde erstattes af det elektroniske møde. Men uanset, hvor sofistikeret det elektroniske
møde tænkes gennemført, kan det ikke erstatte det personlige møde. Information udveksles bedst, når mødet er
personligt - der går meget tabt, når det foregår elektronisk.
Derfor må man på 6 års sigt forvente, at hjemmearbejdet kun vinder langsomt frem. Det skal dog understreges, at
tendensen peger i retning af, at stadig mere arbejde udføres i hjemmet. Eksempelvis har man i Los Angeles planer om,
at 33 pct. af arbejdsstyrken i år 2000 skal pendle elektronisk. En anden indikator er den opløsning af begreberne
"arbejdsplads" og "hjem", som har fundet sted.
På det lange sigt må hjemmekontoret forventes realiseret. De fleste vil have en "arbejdsplatform" i hjemmet som vil
kunne anvendes til erhvervsarbejde. Men platformen vil også blive brugt til meget andet: Kommunikation og
informationssøgning af privat karakter, underholdning, udarbejdelse af selvangivelse osv.
26.3 Historisk tilbageblik
Information er bilen og kommunikation er motorvejen.
Både informationsmængden og kommunikationsmidlerne er vokset eksplosivt i dette århundrede. I
"informationssamfundet" er stadig flere "informationsarbejdere" i den forstand, at deres produkt er information og
deres værktøj er kommunikationsmidler. På samme måde som industrisamfundets værktøj var maskiner og produktet
den fysiske vare.
I de gamle landsbysamfund i 1800-tallet var information en mangelvare. I dag er vi snarere overkommunikerede. Vort
problem er at sortere og vælge, at sikre relevant og efterspurgt information til rette tid.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (213 of 244) [11/08/2005 17:29:30]