Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
geografisk informationssystem er det nok at pege på et sted. Systemet identificerer stedet som f.eks. 55 grader 2
minutter og 70 sekunder nord, og 9 grader 24 minutter og 50 sekunder øst - og man får straks at vide, hvad der ligger
der, samt alle oplysninger om befolkning, erhverv osv. på stedet.
Systemet kan naturligvis bruges begge veje. F.eks. kan man bede om at få tegnet et kort over en karré, bydel eller by,
med indlagte farvekoder, der viser tætheden af skolebørn, pensionister, detailvirksomheder eller hvad det nu kan være.
Med et totaldækkende geografisk system er det for en gangs skyld ikke overdrevet at sige, at kun fantasien sætter
grænserne. Men der er lang vej til et totaldækkende system i Danmark, og indtil videre sætter såvel teknikken som
lovgivningen grænserne.
De tekniske barrierer
På den tekniske side har flere barrierer haft betydning for udviklingen inden for geodata-området.
Det helt fleksible geografiske system kræver et meget effektivt edb-udstyr, med høj arbejdshastighed, stor
datakapacitet, og mulighed for ubesværet at gengive både tekst, grafiske kort og farvebilleder, faste såvel som video.
For få år siden kunne kun uhyre kostbart edb-udstyr arbejde så fleksibelt. Prisen for en geografisk arbejdsplads var så
høj, at videre udbredelse ikke var realistisk. Nu er udviklingen så langt, at de nyeste generationer af PC'er og
MacIntosh computer kan klare opgaven.
Der sker også en betydelig udvikling inden for den software, som er nødvendig. Flere danske program- og systemudviklere
arbejder på området, og der er udviklet programmer, der ud fra en ganske almindelig Windows eller
Macintosh skærmmenu, som de fleste edb-brugere kender fra deres daglige arbejde, gør det muligt at bevæge sig ind i
det geografiske system, frem til 3-dimensionelle kort, eller farvebilleder på skærmen af en udpeget ejendom.
Informationer af helt forskellig type - f.eks. en liste over gadenavne, et udsnit af et bykort, et udsnit af Bygge- og
Boligregisterets data og et farvebillede af ejendommen - kan være fremme på skærmen på én gang, og man kan frit
bevæge sig fra det ene til det andet.
En anden teknisk barriere er, at de utallige dataregistre bruger næsten lige så mange forskellige edb-systemer og
programmer. Adgang til disse data fra ét sted kræver, at der kan oversættes og samarbejdes mellem alle typer systemer.
Løsningsmodel klar for alle ejendomsdata
Også på dette område er mange tekniske problemer dog overvundet. Det hidtil mest omfattende arbejde er sket i
Boligministeriet, hvor Samordningsudvalget for Ejendomsdata har etableret de Koordinerede Informations Systemer -
også benævnt CIS.
CIS omfatter en lang række registre, der er skabt primært med henblik på at kunne gennemføre den fastlagte
forvaltning på områderne. Koordineringen omfatter registre også uden for Boligministeriet, og har udviklet sig til
principielt at omfatte alle stedbestemte informationer.
Der er gennem CIS skabt en entydig og enkel indgang til en meget stor mængde landsdækkende information, der
omfatter jord, fast ejendom, kommune- og andre planer, systematiske registreringer om det fysiske miljø som veje og
øvrig infrastruktur, ledninger, natur- og miljøforhold, samt systematiske specialregistreringer vedrørende
vedligeholdelse og bevaringsforhold.
Det er sket gennem et såkaldt krydsreferenceregister, der skaber selve koblingen mellem de digitale kort (matrikelkort,
tekniske kort og topografiske kort) og de forskellige dataregistre. Både offentlige og private brugere kan trække direkte
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (98 of 244) [11/08/2005 17:29:29]