Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm også deres tænkning kreativt. Computeren giver sin bruger utrolig mange valg- og udtryksmuligheder. Samtidig kan børn med så interaktivt et medie få omgående og konstruktiv feed-back, når som helst det ønskes. Kan man ikke forstå noget, kan det gentages lige så mange gange, der er brug for det. Og forklaringerne kan illustreres på mange forskellige måder, der retter sig mod flere sanser. En af de vigtigste forudsætninger for dette er, at barnet opdager, at det selv kan bestemme, styre og vælge, når det drejer sig om hvad det ønsker at lære eller lege med. At det faktisk er i stand til at mestre en avanceret teknologi, fuldt ud lige så godt som de voksne (og i mange tilfælde bedre...). Og vel at mærke en teknologi uden nogen indbygget værdimåling. Foran computeren er det nemlig ligegyldigt hvilken moral, politik, religion, race, køn eller hudfarve barnet er vokset op med. Det giver selvtillid og selvrespekt, uvurderlige kvaliteter både for barnet og for et sundt samfund. Barnet er ikke længere konstant afhængig af de voksnes bedømmelser og kan begynde at se på, hvad det selv mener, dets indsats er værd. Når børn idag forlader skolen, sker det ofte med en forestilling om, at de nok skal beskæftige sig med et erhverv, der har tilknytning til et fag, hvor de fik høje karakterer. Med computeren får barnet langt bedre indblik i egne stærke og svage sider, samt forståelse for, hvordan disse kan udnyttes - eller forbedres, hvis de vil det. Og computeren giver barnet mulighed for at beskæftige sig med en række emner, som de voksne i barnets omgivelser ikke nødvendigvis ved noget om. Stadigvæk: Det er de voksnes opgave at sørge for at demonstrere bredden af muligheder for barnet, samt opmuntre og hjælpe barnet til at udvikle de sider, hvor dets egen lyst, og dermed potentielt største indsats er at finde. Det kræver tillid til børn og deres medfødte muligheder. Men det kræver også, at den voksne har tillid til sig selv og igen og igen tør give slip på egne fastlåste forestillinger om hvad et barn bør lære, samt hvornår og hvordan dette skal foregå. Det kræver også, at den voksne har indset, at maskiner aldrig vil kunne erstatte mennesker - med mindre disse mennesker lever og opfører sig som maskiner. Der er brug for menneskelige kvalifikationer til at sætte teknologien i rette perspektiv som det redskab det er, og med de muligheder og begrænsninger der hermed følger. Og i den sammenhæng påhviler det de voksne at sørge for, at der er ordentlige programmer til rådighed. Der vil komme utallige elendige programmer på markedet (der er allerede en hel del...) og det er afgørende, at vi sørger for at der er et stort udbud af de bedste programmer, der kan skaffes, uanset hvor i verden de skal hentes. Dette kræver, foruden en forståelse af nødvendigheden og en vilje til forandring - også dygtighed, initiativ og penge. Samt et veludviklet samarbejde mellem hjem, skole og fritidsinstitutioner. Det er ikke svært at få øje på værdien af lokale brugergrupper, med deltagelse af både børn og voksne fra såvel skole, hjem som fritidsinstitutioner. Her kunne en utrolig erfaringsudveksling finde sted og måske kunne der endda skabes basis for en udveksling af særligt kostbart udstyr - til gavn for alle. Det sociale barn Det er idag en udbredt misforståelse, at børn, der er glade for at bruge computer, tit også er ensomme, isolerede og potentielt asociale. En af årsagerne til denne opfattelse er formentlig, at vi i al for sjælden grad tillader vore børn at fordybe sig og arbejde selvstændigt. Børnene tvangssocialiseres fra de er ganske små, mange allerede fra de er kun seks måneder gamle - uden at man tilsyneladende interesserer sig for, i hvor høj grad dét egentlig tjener barnets bedste. Imidlertid har de fleste i vort samfund i mange år betragtet det som et gode og en ubetinget nødvendighed for samfundet som helhed, at børnene kom væk hjemmefra de fleste timer om dagen, allerede som ganske små. I disse store gruppesammenhænge, som fortsætter hele vejen op gennem institutions- og skolesystemet, kan det imidlertid være overordentlig svært for et barn at finde tid og rum til den helt fundamentale menneskeret, som fordybelsen er. Og når fordybelsen så finder sted, kan de voksne ligefrem blive bange for at det er "skadeligt" eller "farligt" for børnene. Hér er det en god idé at sammenligne barnet, der er intenst optaget foran computeren med barnet, der sidder fordybet i en bog - og bestemt heller ikke bryder sig om at blive forstyrret. Barnets optagethed af bogen skræmmer jo ikke de http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (166 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm voksne til at tro at læsning er skadeligt for barnet. Fordybelsen er kun ét - omend meget vigtigt - aspekt ved børns brug af computeren. Der er idag også mange gode børneprogrammer, der er skabt med henblik på gruppearbejder, indeholder rollespil mv. og disse programmer, er absolut en type man også bør lægge vægt på at få ud i børnenes verden. Men der er også en blomstrende computerkultur, hvor spil af forskellig kvalitet byttes på livet løs, og børnene i disse sammenhænge kan siges at være utroligt sociale individer. Det gælder også, når de bruger spillene: De lærer af hinanden og de "gode" trækker de "mindre gode" med sig op. Ganske ligesom i en søskendeflok, skabes et felt af fælles viden hvor børnene på nogle områder lærer langt mere af hinanden end de kan lære af voksne undervisere - eller jævnaldrende klassekammerater. I fremtiden vil vi formodentlig også opleve en skole med ægte undervisningsdifferentiering, hvor børnene ikke længere går i årgangsopdelte klasser. Peer-to-peer learning (hvor børn lærer af hinanden) er et område, der internationalt er blevet forsket en del i, men tilsyneladende uden at det har haft nogen effekt på vore dages skolesystem. Men det er et område, som man fremover vil blive nødt til at tage alvorligt og give plads for - selvom det blandt andet vil medføre reorganisering af de voksnes arbejde. Det er i længden altfor kostbart for samfundet at tabe børnene - og børnenes resurser - på gulvet. Der er ikke mange samfund, hvor børnene i den grad er overflødige, som i vort. Men hér kan børnenes adgang til at bruge informationsteknologien måske medvirke til at ændre på situationen. Bilag 19. Fremtidens biblioteker og kulturinstitutioner 19.1 Biblioteksområdet Informationsteknologien kan for alvor præge bibliotekerne i tiden frem til år 2000, ændre deres arbejdsform, udvide deres arbejdsområder og give adgang til helt nye materialetyper. Bibliotekernes egen informationsformidling er i stigende grad baseret på ny informationsteknologi i form af elektroniske kataloger, bundet sammen i et landsdækkende netværk. DANBIB-projektet, der er etableret i et samarbejde mellem staten og kommunerne, betyder, at man i nær fremtid kan tilbyde information af bøger, tidsskrifter og andet materiale i alle offentlige danske biblioteker under ét, uanset hvor i landet de befinder sig, og uanset om de findes i et folkebibliotek eller et offentligt tilgængeligt forskningsbibliotek. Via DANBIB vil det også være muligt at foretage elektroniske bestillinger af materiale til hjemlån. DANBIB bliver primært baseret på de eksisterende netværk, f.eks. Internet, men man vil også kunne etablere forbindelse via fremtidige højhastighedsnet, så f.eks. elektronisk dokumentlevering og billedtransmission kan foregå hurtigt og sikkert. Bibliotekerne vil også blive stillet over for "informationsprodukter", der produceres og distribueres digitalt, f.eks. elektroniske bøger, tidsskrifter og opslagsværker. Vi ser allerede nu en tydelig tendens til at værktyper, der spiller en stor rolle for bibliotekerne, vandrer over på digitale medier, ikke mindst videnskabelige og tekniske tidsskrifter og rapporter, men også klassikerudgaver og store opslagsværker. De digitale værker vil supplere og i nogen grad erstatte de trykte medier og muliggøre opkomsten af "det elektroniske bibliotek". Bibliotekerne kan selv at bidrage til denne proces, f.eks. gennem digitalisering af de eksisterende samlinger. Dette vil medføre nye muligheder for bevaring af kulturarven og samtidig udvikling af nye former for service til brugerne, hvad enten de er forskere, studerende, faglige specialister i det offentlige eller den private sektor, for slet ikke at tale om http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (167 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 173: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?