Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Projektet vil kræve et omfattende arbejde med standardisering af meddelelser f. eks. for den elektroniske recept, henvisninger og laboratoriesvar. Al kommunikation af strukturerede data bør foregå efter den internationale Edifactstandard (jf. kapitel 12. Virksomhedernes netværk). Men på mange områder er denne standard endnu ikke færdigudviklet, og Danmark vil derfor få mulighed for afgørende indflydelse på fastlæggelsen heraf. I lighed med det igangværende MedCom-projekt, som udvikler den elektroniske kommunikation på nogle nøgleområder, kræver det skitserede projekt et samarbejde mellem mange involverede parter og en betydelig koordinations- og udviklingsindsats. Der må derfor formuleres et samlet, landsdækkende projekt, hvor Sundhedsministeriet, amterne og andre berørte parter går sammen om en forpligtende tidsplan. Yderligere markante service- og effektivitetsgevinster vil kunne opnås gennem elektroniske patientjournaler, som kan samle oplysninger på tværs af afdelinger på de enkelte sygehuse, og hvormed man vil kunne udveksle oplysninger mellem sygehuse indbyrdes og med praktiserende læger. Hermed vil patienter i mange tilfælde kunne undgå dobbeltundersøgelser, diagnoser vil kunne stilles mere sikkert og fejlfrit, og behandlingsforløb vil kunne forkortes. Dertil kommer betydelige rationaliseringsgevinster internt på sygehusene. Skal disse gevinster kunne realiseres, kræver det, at der udvikles en generel ramme for elektroniske patientjournaler, som kan bruges på vidt forskellige sygehusafdelinger og hos praktiserende læger mv. Denne ramme må have en meget tæt sammenhæng med de Edifactstandarder, der anvendes i sundhedsnettet. Der er allerede forsøgs- og udviklingsprojekter i gang med elektroniske patientjournaler, men udviklingen af en generel ramme for en patientjournal kræver, at alle involverede parter går sammen. Desuden bør erfaringerne med udvikling af patientjournalen og de generelle krav, den stiller, opsamles og stilles til rådighed for relevante offentlige institutioner og potentielle private leverandørvirksomheder. Sundhedsministeriet bør sammen med amterne og andre involverede iværksætte et projekt herom med det sigte, at konceptet for en generel elektronisk patientjournal er udviklet inden år 2000, og at den i større eller mindre omfang er taget i brug i alle amter. For både sundhedsnettet og den elektroniske patientjournal gælder, at de sikkerhedsmæssige forhold naturligvis skal være i orden, så der ikke kan ske utilsigtet adgang til eller misbrug af persondata. Også på andre områder vil IT-systemer til diagnosticering og klinisk behandling kunne medvirke til væsentligt forbedret patientbehandling og rationaliseringer. Databaser med resultater af undersøgelsesresultater vil kunne understøtte systemer til støtte for diagnoser. På flere sygehuse arbejdes der med projekter for billedtransmission via telenettet, herunder via almindelige telefonlinjer. Hermed kan der ske en decentralisering af behandlingen af sygdomstilfælde, som nu foregår på større centrale sygehuse. Diagnosticering kan ske uden at patienten møder frem på specialsygehuset, specialister fra større sygehyse kan medvirke ved valg af behandling, og beslutninger om det er nødvendigt at overføre patienter til andet sygehus kan træffes med større sikkerhed. Disse forsøg og udviklingsaktiviteter bør koordineres i et landsdækkende projekt, som Sundhedsministeriet og amterne går sammen om. Projektet skal opsamle og videreformidle erfaringer og bidrage til, at de forskellige initiativer kan understøtte hinanden. Netop på grund af det administrativt sammenhængende sundhedssystem har Danmark store muligheder for at komme i front med udvikling af sammenhængende elektroniske systemer med maksimal genbrug og overførsel af oplysninger. Samtidig vil en øget indsats kunne bidrage til, at danske IT- og medicotekniske virksomheder får et konkurrencemæssigt forspring. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (26 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Kapitel 6: Forskningens "globale landsby" Princip 11: Dansk forskning må drage maksimal nytte af det globale elektroniske net til forskningsmæssig informationsudveksling. Initiativer: ● 11.1. Tilslutning til e-post Alle danske forskere og forskningsinstitutioner skal tilsluttes det globale elektroniske e-post net. Forskningsministeriet tager over for institutionerne initiativ til at sikre dette. ● 11.2. Elektronisk forskningsbibliotek Som supplement til den almindelige papirbårne publikationsvirksomhed undersøges mulighederne for at etablere et elektronisk forskningsbibliotek, hvor danske forskere kan publicere deres resultater, og mulighederne for nye samarbejdsformer med forlagsbranchen belyses. ● 11.3. Etablering af bredbåndstjenester Behovet for bredbåndstjenester inden for de enkelte forskningsområder i såvel offentlig som privat regi kortlægges. Samtidig vurderes det eventuelle behov for at øremærke særlige forskningsmidler til køb heraf. "Den globale landsby" eksisterer allerede i forskningsverdenen. Kortslutningen af tid, sted, personer og processer sker dagligt i den måde, hvorpå mange forskere samarbejder med hinanden. Udkast til artikler skrives i København og sendes via det globale netværk Internet til kommentar hos kollegaen i Californien, der naturligvis svarer forfatteren via Internet. Resultater fra forsøg lavet på internationale forskningscentre som det fælles-europæiske forskningscenter CERN, kan hurtigt overføres til nærmere analyse på institutter rundt om i verden via elektroniske netværk. Internationale symposier og konferencer annonceres i stigende grad udelukkende på elektroniske opslagstavler, hvilket kan halvere den tid, det ellers tager for at arrangere en sådan begivenhed; tilmelding, fly- og hotelreservation, praktisk information om konferenceforhold og konferenceprogram kommunikeres elektronisk til alle deltagere, ligesom spørgsmål til arrangementet stilles elektronisk. I Danmark ses den mest intensive brug af elektronisk kommunikation og IT inden for de naturvidenskabelige forskningsmiljøer. Men også de "bløde fagområder" inden for humaniora og samfundsvidenskab er de senere år kommet godt med: Langt hovedparten af forskerne har adgang til elektronisk kommunikation - og flertallet bruger den som en integreret del af deres kommunikation med fagfæller. Men der er stadig mange forskere, som ikke er med på netværket, eller som kun bruger det i ringe omfang. Adgang til at hente informationer hjem fra databaser på andre centrale computere spiller en stor rolle for en effektiv vidensudveksling forskere imellem. Upublicerede forskningsrapporter og udkast til artikler kan hentes hjem uden at skulle afvente publicering i internationale tidsskrifter med typiske produktionstider på halve eller hele år. Det bør derfor undersøges, om denne proces kan styrkes og eventuelt kobles sammen med tendensen til at udgive publikationer elektronisk, således at man via netværkets mange kanaler kan få adgang til forskellige databaser, som tilsammen vil kunne danne et "Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek". Det vil kunne være et supplement eller en videreudbygning af den såkaldte Dandok-database, der rummer mere end 80.000 beskrivelser af projekter og publikationer fra danske forskningsinstitutioner. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (27 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
Page 1 and 2: Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4: Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6: Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8: Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 33: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 85 and 86:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
Page 149 and 150:
Page 151 and 152:
Page 153 and 154:
Page 155 and 156:
Page 157 and 158:
Page 159 and 160:
Page 161 and 162:
Page 163 and 164:
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?