Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm almindelige borgere. Disse ændringer vil også påvirke brugernes arbejdsform. Bibliotekerne vil i stigende grad opleve et ønske om at kunne benytte samlingerne og andre serviceydelser decentralt via netværk, fra hjemmet eller arbejdspladsen. Men nogle biblioteker, ikke mindst folkebibliotekerne, vil fortsat lægge vægt på, at biblioteket er et mødested, hvor der er et kulturelt udbud, og hvor der kan gives adgang til mange former for oplysning og oplevelse, uanset mediet. Det vil også være et vigtigt bidrag til den demokratiske adgang til de nye former for information. Det er væsentligt, at bibliotekerne teknisk og uddannelsesmæssigt bliver i stand til at håndtere denne udvikling, således at de fortsat kan være rygraden i formidlingen af al offentliggjort information til alle borgere. Men udviklingen forudsætter også, at der tages stilling til de rammer, hvorunder bibliotekerne får mulighed for at spille deres rolle. Det gælder dels finansieringsgrundlaget, dels lovgivningen. Udviklingen vil medføre, at det har mindre betydning, hvor værkerne rent faktisk befinder sig. Der vil kunne gives adgang via det elektroniske net, uanset om det er ophavsmanden selv, forlaget eller biblioteket, som stiller et eksemplar til rådighed. Det medfører også behov for en nytænkning af bibliotekernes rolle, som måske i høj grad vil være at skabe overblik og gennemskuelighed i de mængder af informationsmaterialer, både kulturelt væsentlige og rent underholdende, som bliver til rådighed via nettet. Det er i hvert fald sikkert, at selve det forhold, at store mængder af meget forskelligartet materiale stilles til rådighed, ikke dermed gør dem tilgængelige for den enkelte bruger. Tværtimod bliver der behov for stadig mere avancerede systemer til at identificere og lokalisere materiale af den kvalitet og relevans, som efterspørges af den enkelte. Med hensyn til lovgivningen er især to områder relevante: Ophavsretsområdet og pligtafleveringsloven. Den eksisterende lov om ophavsret, og det lovforslag, der blev fremlagt i foråret 1994, giver bibliotekerne vanskelige vilkår, ikke mindst i forbindelse med de elektroniske medier. Et elektronisk værk vil normalt indeholde tekster, billeder og lyd i digital form, sammen med programmel til præsentation og brug af værket på en computer. På grund af den særlige beskyttelse af edb-programmer i digital form, vil sådanne værker ikke uden videre kunne udlånes fra bibliotekerne på samme måde som de trykte værker, de erstatter. Det vil også kræve særlige aftaler at kopiere disse værker i digital form eller stille dem til rådighed via de offentlige datanet. Det vil i praksis være uoverkommeligt for de enkelte biblioteker at træffe de nødvendige aftaler værk for værk. Derfor er der behov for rammer, der gør det muligt at indgå og administrere kollektive aftaler på dette område, så brugerne kan få samme betjening med elektroniske værker, som de er vant til med de trykte, og så de nye digitale mediers muligheder udnyttes fuldt ud. Pligtafleveringsloven trænger til en modernisering. En ny lov kan bl.a. sikre, at der sker aflevering, registrering og bevaring af værker i digital form. Dermed vil man også kunne sikre, at digitale værker er tilgængelige for forskningen og for offentligheden, når ophavsmændene eller udgiverne ikke længere vil påtage sig at stille dem til rådighed. En af ideerne bag opretholdelsen af de offentlige biblioteker er netop, at man fortsat kan sikre adgangen til en gang offentliggjorde værker, også når de ikke mere er kommercielt levedygtige. 19.2 Museer Nationalmuseet fører det kulturhistoriske centralregister, dvs. et edb-register over fund og anlæg af kulturhistorisk interesse. Statens Museum for Kunst fører Kunst Indeks Danmark dvs. et edb-register over kunstværker i de museer, der er omfattet af museumsloven. Dertil kommer Dansk Museums Indeks, som er et fælles edb-registreringssystem for alle danske museer. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (168 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm Den aktuelle tendens er, at museerne tildeler formidlingsarbejdet meget høj prioritet. Og under indflydelse fra andre fagområder og deres stadigt mere intense brug af informatik hersker der også i museumsverdenen (tydeligst i USA) betydelige forventninger til den pædagogisk veltilrettelagte udnyttelse af større tekst- og billeddatabaser. Inddragelse af data- og billedteknologi i Nationalmuseets virksomhed har været et væsentligt element i museets aktuelle udbygning bl.a. i forbindelse med opbygning af database, der gøres tilgængelig for publikum i kombination med interaktiv video. Som hovedmuseum på det kunskhistoriske område har Statens Museum for Kunst ambition om at yde vægtige bidrag til udviklingen også på dette felt. I 1993-1994 har Museet gennemført en undersøgelse af "Digital billedlagring" og der iværksættes et treårigt projekt "Computerbaseret formidling af Statens Museum for Kunsts samlinger". Med udgangspunkt i det generelle kunst- og museumsboom kunne en lang række museumsrelaterede projekter tænkes iværksat. F.eks. udviklingen af undervisningsmateriale (bl.a. som cd-rom) til brug i folkeskolen, på gymnasiet, på aftenskolen mv. Desuden ville der f.eks. med udgangspunkt i søgninger i museernes centrale registranter kunne etableres en række emnebaserede tvær-institutionelle medier til brug for undervisning og almindelig oplysningsvirksomhed. Skal man ikke alene have chancen for at gå på museum i New York uden nogensinde at være rejst over Atlanten, men også kunne se Skagensmalerne eller danske kongeportrætter i Malibu eller Madrid, må de danske museer i fremtiden producere informativt og attraktivt materiale om sådanne emner, igen f.eks. som cd-rom. Det er i denne forbindelse vigtigt, at kulturinstitutionerne inddrager hensynet til skabelsen af formidlingsegnede data i deres daglige arbejde med f.eks. registreringer. Endvidere bør kulturinstitutionernes kontakter til multimedieproducenter, forlag, pressen og tv udbygges, for at fremme den bedst mulige formidling. Bilag 20. Den elektroniske avis Elektronisk nyheds- og informationsformidling i USA og Danmark af journalist Nils Ulrik Pedersen Lige siden de første fjernsyn har fremtidsforskere og teknologer fremsat forudsigelser om en snarlig papirløs, elektronisk fremtid for massemedierne. Overfladisk betragtet har de naturligvis taget fejl. Aviser, blade, tidsskrifter og andre trykte medier udkommer i stort tal og i store oplag og spiller fortsat en betydelig, måske endog dominerende, rolle i befolkningens medieforbrug. Kendsgerningen er imidlertid, at under den papirdækkede overflade er der sket en dybtgående elektronificering af de trykte medier. De skrives og redigeres på computer og sendes til trykkeriet via elektroniske netværker. Fremstillingsprocessen er i realiteten papirløs i alle faser indtil den sidste, nemlig til trykpressen begynder at køre. http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (169 of 244) [11/08/2005 17:29:30]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 175: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?