Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Skattestyrelsen og et ApS- eller A/S-registreringsnummer hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
I Boligministeriet er et tilsvarende system under navnet CIS ("Coordinated Information System") ved at blive
oprettet for alle oplysninger, der har at gøre med bygninger, boliger, forsyningsinfrastruktur og byplanlægning.
Oplysninger af denne art vil blive sat i relation til elektroniske kort, og de mange forskellige typer oplysninger
vil derved f.eks. kunne plottes ind og illustreres grafisk på landkort. På længere sigt vil det altså bliver muligt i
kortform f.eks. at sammenholde oplysninger om en bygnings beskaffenhed og vurderingspris med den lokale
demografi og fremtidige byplanlægning. Et andet eksempel er, at det vil blive muligt at skabe fælles kort over
forsyningsinfrastruktur (el, gas, vand, fjernvarme, telefon/tv-kabler, kloak osv.). Oplysninger af denne art vil
være af meget stor betydning for eksempelvis offentlige myndigheder, forsyningsvirksomheder og
entreprenører.
Med hensyn til opbygning af alle de tre nævnte offentlige administrationssystemer er Danmark sammen med
Norge og Sverige blandt verdens førende lande. På nogle områder, for eksempel hvad angår opbygning af
centrale virksomhedsregistre, er både Norge og Sverige foran Danmark.
● Værdipapircentralen. Den danske Værdipapircentral er unik. Danmark er således det første land i verden, der
har etableret et fuldt papirløst system for køb og salg af værdipapirer. Systemet blev taget i brug i 1983 og i
1988 udvidet til også at omfatte køb og salg af aktier. Der arbejdes i øjeblikket på en løsning så også futures og
options vil blive fuldt inddraget i Værdipapircentralens system. Det særlige ved Værdipapircentralen er det helt
tætte samarbejde med Københavns Fondsbørs. Samme grad af elektronisk integration findes ikke i f.eks. Norge
og Sverige. Etableringen af Værdipapircentralen har ført til opbygning af en særlig dansk ekspertise på området.
Men foreløbig er det kun til Norge, at denne ekspertise har kunnet sælges. Erfaringen har været, at lokale
sektorinteresser i meget høj grad har været afgørende, når der i andre lande har skullet etableres elektronisk
registrering af børshandel.
● Database marketing. I Danmark har en lille gruppe virksomheder inden for reklame- og direct mail branchen
markeret sig i internationale sammenhænge. Begrebet database marketing dækker over en sammensmeltning af
reklame og "direct mail", hvor den nyeste informationsteknologi tages i anvendelse. Grundlaget for denne form
for markedsføring er opbygning af meget nøjagtige og detaljerede databaseprofiler over potentielle kunder. Man
identificerer for eksempel tidligere eller potentielle købere af et bestemt produkt, sender dem personligt
udformede spørgeskemaer og opnår på den måde et præcist signalement af alle de personer, som svarer. De
indkomne data bruges i den videre markedsføring, således at markedsføringen fremover tilpasses den enkelte
kundes særlige præferencer. Typisk arbejdes med flere tusinde "individuelt" udformede kampagnebreve.
Svarpct. er ved denne type kampagner ligger ofte helt oppe omkring 80 pct., hvilket i
markedsføringssammenhæng er exceptionelt. Tre små danske bureauer, Action, Ahead og Sepia, har opnået en
international position på området. En væsentlig drivkraft til udvikling af denne form for markedsføring har
været den meget restriktive danske registerlov, der umuliggør handel med adresselister som det kendes i f.eks.
USA.
Som det fremgår, er et gennemgående træk, at de opbyggede systemer er unikke og kun i ret begrænset omfang har
kunnet "eksporteres". Man kan altså konkludere, at tilstedeværelsen af selv relativt avancerede IT-systemer og ITmiljøer
ikke af sig selv skaber eksportmuligheder.
Samtidig viser de seneste års erfaring, at danske IT-virksomheder ikke har tilstrækkelig volumen til at klare sig, når
tidligere niche-markeder udvikler sig til globale massemarkeder. Eksempler på dette er nedlæggelsen af GNs
telefonproduktion og Dancalls problemer med at holde trit med udviklingen på markedet for mobiltelefoner.
De her fremdragne eksempler kan imidlertid ses som udtryk for, at det danske marked især tilbyder gunstige vilkår for
udvikling og afprøvning af nye IT-systemer, først og fremmest med vægt på service-siden:
● Det danske marked for IT er krævende og kvalitetsbevidst.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (74 of 244) [11/08/2005 17:29:29]