Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Besiddelse af Anvendelse af Overdragelse af
Trykte medier Ytringsfrihed Beror på Fri
informationen
Magnetiske Fri Beror på Båndvederlagsmedier
informationen ordning
Digitale medier Fri Beror på Fri
informationen
Teleledninger Eneret Liberaliseret (ONP) Kun brugsret
(telefonloven) (trediepartstrafik)
Æterbårne
medier Reguleret Reguleret Fri
(Telecom) (Radiospredningsloven)
Satellitter Reguleret Reguleret Reguleret
Sprog Fri (Standardiserings- Fri (dog: eksport
politik) kontrol og immaterialrettigheder)
Skemaet peger på den væsentlige pointe, at en informationspolitik også involverer folkebibliotekslovgivningen,
uddannelsespolitikken, offentlighedslovgivningen og reglerne om det offentliges salg af forskellige tjenester (til dato
klares udtryk i EF's informationspolitik for offentlige myndigheder). Blot et hastigt blik på skemaet viser, at vi har at
gøre med regler, der udspringer af forskellige tidsaldres verdensopfattelser og værdigrundlag. I en verden, hvor en og
samme information kan distribueres lige effektivt og hurtigt ved forskellige typer af medier, tegner der sig derfor et
åbenbart behov for at koordinere mediepolitik og informationspolitik.
● På grund af de værdier, der er forbundet med at råde over information, er der nærliggende at betragte
informationsmængder som varer. Denne sammenligning passer ganske godt for så vidt information er noget, der
kan købes og sælges. Men på et væsentligt punkt adskiller handel med information sig fra varehandel. Selv om
A har overført en informationsmængde til B, råder A fortsat over den. Hvis informationen efterspørges massivt
(som det f.eks. er tilfældet for visse bøger, musikværker og edb-programmer) bliver det særdeles profitabelt at
sælge information. Den samme vare kan nemlig sælges igen og igen.
En betydelig del af informationsreguleringen tager sigte på de informations-"varer", som retsteknisk "skabes", når
lovgivningen giver hjemmel for immaterielle rettigheder, som f.eks. patent, ophavsret mv. Reglerne herom fremtræder i
et fint nuanceret regelsystem, der er afstemt efter en række forskelligartede aktørers interesser; skabende ophavsmænd,
udøvende kunstnere, forvaltningsselskaber mv. En informationspolitik kan ikke undgå at smitte af på disse regler, og
der er allerede i dag en nær forbindelse mellem denne del af kulturpolitikken og telepolitikken (f.eks. belyst ved EFdirektivet
om tv over grænserne).
● En tredje indfaldsvinkel består i at knytte regler til den påvirkning, kommunikationsprocessen udfører. Som
nævnt ovenfor resulterer enhver kommunikationsproces i en påvirkning. Som eksemplet med grundlovens § 77
viste, er det reelt denne påvirkning, der ligger bag ønsket om at regulere forskellige aspekter af
kommunikationsprocessen.
Alligevel tegner der sig en tydelig tradition for at "informationsregulere" de dele af kommunikationsprocessen, der
udspiller sig før påvirkningen indtræder. Kaster man blikket på den lovgivningstradition, der præger de nævnte
områder af vort samfunds kommunikationssystem, er det tydeligt, at lovgiveren hidtil har reguleret retten til at
registrere og videregive informationen. Selv et så gennemprøvet regelsæt som loven om ophavsret regulerer kun retten
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (119 of 244) [11/08/2005 17:29:29]