Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Egen-access gælder kun for edb-registre. Den private registerlov omfatter som tidligere nævnt også papirbaserede
registre, men giver kun adgang til egen-access, når der anvendes edb. For den offentlige sektors vedkommende giver
offentlighedsloven og forvaltningsloven mulighed for indsigt i papirbaserede registre.
Kravet om gennemskuelighed har i Danmark ført til krav om, at der udarbejdes forskrifter for det enkelte register hos
en offentlig myndighed, eller at dette anmeldes til Registertilsynet. Samme procedure gælder for samkøring af registre i
kontroløjemed. Inden for den private sektor stilles der kun krav om anmeldelse i særlige tilfælde, f.eks.
kreditoplysning.
Inden for den offentlige sektor er der derimod et generelt krav om registerforskrifter eller i hvert fald krav om
anmeldelse til Registertilsynet af det enkelte register. Dette krav - som kunne forekomme forståeligt i slutningen af
1970'erne, da antallet af offentlige registre trods alt var begrænset, og edb var noget forholdsvis nyt - er i dag klart
forældet. Et offentligt register opstår typisk som følge af ny lovgivning, der i sig selv fastlægger formålet med
registeret, og de oplysninger, der lovligt kan registreres. Hverken hensynet til, at borgeren kan gennemskue, hvad der
foregår, eller hensynet til Registertilsynets muligheder for at kunne kontrollere de offentlige myndigheders
overholdelse af reglerne kan i dag begrunde det altomfattende krav om forskrifter/anmeldelse inden for den offentlige
sektor.
Registerlovgivningen må heller ikke være til hinder for, at oplysninger, som det offentlige er i besiddelse af, gennem
samkøring af registre og lignende foranstaltninger anvendes til at forhindre socialbedrageri, skatteundddragelse og
lignende strafbare handlinger. Hvis f.eks. udbetaling af en social ydelse er betinget af, at modtageren ikke samtidig har
lønindkomst, bør den sociale myndighed være berettiget til at bruge relevante oplysninger, som skattemyndighederne
måtte være i besiddelse af. Kontrollen bør så vidt muligt gennemføres som en forudgående kontrol, og i
overensstemmelse med princippet om gennemskuelighed bør det være klart for de registrerede, at det offentlige bruger
alle relevante oplysninger til de omtalte kontrolformål.
Sammenfattende synes en anmeldelsespligt i dag kun at være velbegrundet i undtagelsessituationer, hvor behandlingen
af personoplysninger foregår under sådanne omstændigheder, at hverken Registertilsynet eller de registrerede har
naturlig anledning til at blive bekendt med behandlingen. - Eller hvis behandlingen må underkastes særlige vilkår, fordi
den involverer følsomme oplysninger, eller af andre grunde indebærer særlige risici for krænkelse af privatlivets fred
mv.
11.3 Lovgivning om beskyttelse af personoplysninger
Den danske lovgivning om beskyttelse af personoplysninger skelner, som det fremgår af det foregående, mellem, om:
● Oplysninger registreres i den offentlige eller den private sektor.
● Oplysninger organiseres (lagres) i registre eller ej.
● Oplysninger behandles manuelt eller ved hjælp af edb.
Der er som tidligere nævnt en historisk forklaring på, at man specielt har fokuseret på personoplysninger i registre, der
føres ved hjælp af edb og derfor har fået en registerlovgivning. De omtalte sondringer forekommer i dag diskutable.
Sondringen mellem offentlig og privat virksomhed er i dag under opblødning, og moderne informationsteknologi kan
siges at have gjort registerbegrebet - som altid har været svært at håndtere - forældet. Hertil kommer, at skellet mellem
manuelle og edb-behandlede oplysninger udviskes (eksempel: moderne skannings-teknikker).
En lovgivning, der omfatter personoplysninger, uanset hvem der behandler oplysningerne, hvordan de organiseres, og
hvilken teknik der benyttes, er imidlertid ikke uden problemer. Blandt andet vil det næppe være hensigtsmæssigt uden
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (127 of 244) [11/08/2005 17:29:29]