Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info<strong>2000</strong>/clean.htm<br />
osv.), kan og bør formentlig indarbejdes i generelle edb-sikkerhedsforanstaltninger, som de<br />
registeransvarlige udarbejder med henblik på at opnå et bestemt sikkerhedsniveau.<br />
11.1 Registerlovgivning<br />
Der er lang lovgivningsmæssig tradition for at beskytte privatlivets fred og den enkelte persons integritet, f.eks. i form<br />
af bestemmelser om æreskrænkende udtalelser eller om tavshedspligt for personer i visse erhverv. I løbet af 1970'erne<br />
gav den stærkt stigende anvendelse af edb, som også inkluderede etablering af store registre med personoplysninger,<br />
imidlertid anledning til øget fokus på spørgsmålet om privatlivets fred.<br />
I Danmark blev der, under indtryk af det voksende antal edb-registre, i slutningen af 1970'erne gennemført særlig<br />
lovgivning om registre med personoplysninger. Selv om disse love ikke har stået uændret i den mellemliggende tid, har<br />
de ikke været underkastet nogen gennemgribende revision.<br />
Efter vedtagelsen af den danske registerlovgivning er der i 1981, i regi af Europarådet, udfærdiget en konvention om<br />
beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger ("Konvention<br />
108"). Med denne konvention, som Danmark har ratificeret, er der sket en vis internationalisering af<br />
registerlovgivningen.<br />
Forslaget fra Europa-Kommissionen om et direktiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af<br />
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ("EU-direktivforslaget") kan under alle<br />
omstændigheder gøre det nødvendigt snart at gennemføre en revision af den danske registerlovgivning. Forslaget<br />
forhandles på fjerde <strong>år</strong> i Bruxelles, og der bliver måske vedtaget en "fælles holdning" i indeværende <strong>år</strong>. Med EU-<br />
Kommissionens forslag, som er blevet stærkt kritiseret, lægges der op til en endnu stærkere harmonisering af<br />
databeskyttelseslovgivningen på <strong>eu</strong>ropæisk plan. Tanken bag forslaget er, som det fremg<strong>år</strong> af titlen, at sikre den fri<br />
bevægelighed for personoplysninger i det indre marked, samtidig med, at borgernes grundlæggende rettigheder sikres.<br />
Danmark kan tilslutte sig sigtet med direktivet: At skabe et højt, ensartet beskyttelsesniveau i alle lande i EU. Dette er<br />
imidlertid ikke ensbetydende med, at Danmark kan acceptere, at der sættes lighedstegn mellem et "højt"<br />
beskyttelsesniveau og bureaukratiske procedurer for behandling af personoplysninger - eller acceptere, at<br />
nærhedsprincippet tilsidesættes gennem detaljerede krav til, hvordan det enkelte lands lovgivning skal indrettes for at<br />
tilgode hensynet til beskyttelse af de registreredes legitime interesser. Direktivet kan i sin nuværende udformning føre<br />
til, at der lægges så mange hindringer i vejen for IT-anvendelsen i EU-landene, at Europa, i stedet for at opnå<br />
konkurrencefordele i forhold til andre verdensdele (jf. Bangemann-rapporten), sakker bagud i konkurrencen. For<br />
Danmark må udgangspunktet være, at den harmonisering af persondatabeskyttelsen, som er opnået gennem<br />
Europarådets konvention fra 1981, er tilstrækkelig.<br />
Arbejdet med revision af den danske lovgivning bør påbegyndes snarest, uanset om direktivforslaget princip-vedtages i<br />
nær fremtid eller ej. Skulle vedtagelsen af direktivforslaget trække ud, vil det være nyttigt hurtigt at få konkretiseret<br />
principperne for en ny dansk lovgivning med henblik på at styrke den danske forhandlingsposition. Det forudsættes i<br />
øvrigt, at udvalgets forslag kan gennemføres inden for rammerne af det direktiv, der måtte blive vedtaget. Danmark må<br />
derfor fortsat arbejde for at få fjernet elementer i forslaget, som vil være til hinder for en tiltrængt modernisering af den<br />
danske registerlovgivning.<br />
11.2 Principperne i Europarådets Konvention<br />
Nedenfor gennemgås kort nogle grundprincipper i Konvention 108, idet denne konvention kan ses som udtryk for en<br />
fælles <strong>eu</strong>ropæisk opfattelse af det nødvendige minimumsbeskyttelsesniveau, n<strong>år</strong> det gælder edb-registre med<br />
personoplysninger.<br />
De omtalte principper genfindes i den danske registerlovgivning, der er delt på to love: Lov om private registre og lov<br />
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info<strong>2000</strong>/clean.htm (123 of 244) [11/08/2005 17:29:29]