Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Informationssamfundet?
af docent Frands Mortensen
Institut for informations- og medievidenskab
Aarhus Universitet
Nærværende bilag er en redigeret udgave af et mundtligt oplæg, jeg holdt på udvalgets workshop om kultur og IT i
København den 22. juni 1994.
Mit notatet beskæftiger sig med to ting:
1. Væksten i udbud og anvendelse af informationer (i bred forstand) i det såkaldte "Informationssamfund" blive
næppe så stor, som det forudses i størstedelen af udvalgets baggrundsmateriale. Der må endvidere skelnes
mellem den vækst, der er knyttet til arbejdslivets funktioner, og den, der er knyttet til fritidens.
2. Selvom væksten bliver mindre end forudset, vil der alligevel opstå problemer for public service, og spørgsmålet
er derfor: hvad kan der gøres for at public service får mulighed for at overleve?
Mindre vækst
Med udgangspunkt i den forventede digitalisering af transmissionskanalerne anføres det i baggrundsmaterialet, at
"antallet af tv-kanaler øges drastisk", og at "transmissionsomkostningerne bliver billigere".
Imod dette skal siges, at det er rigtigt, at en digitalisering af radio- og tv-transmissionen vil åbne for muligheden for at
indplacere flere radio- og tv-kanaler inden for det frekvensområde, der hidtil har båret én kanal. At man f. eks. i
Danmark kunne få mulighed for ikke 3 landsdækkende tv-kanaler (som nu), men måske 12 eller 18. Og at man
sandsynligvis fra en satellit-transponder kunne sende ikke én men 6 eller 8 tv-kanaler, hvorved udgifterne til drift af
denne transponder ville falde med en faktor på 6-8. Det sidste først, dvs spørgsmålet om transmissionsudgifterne:
TV2/Danmarks regnskab for 1992 anfører en samlet indtægt på 639 mio. kr. Udgifterne til transmission af
programmerne for hele TV2 er 76 mio. kr., og herfra skal trækkes regionerne andel på 17,8 mio. kr. Resultatet er 58,2
mio. kr. eller 9,1 pct. af indtægterne. Dette er ganske højt, fordi TV2/Danmarks indtægter er så små, som de er.
Internationalt set anslår man, at transmissionsomkostningerne for en tv-station ligger på omkring 5 pct. af
omsætningen. En nedsættelse af dette beløb med en faktor 4 eller 8 spiller ingen større rolle for muligheden for at skabe
et stort nyt ekstra antal tv-stationer, heller ikke for satellit-tv, hvor transponderleje (inkl. uplink) ligger på 30-50 mio.
kr. årligt. Skulle den falde til f. eks. 7-10 mio. kr. årligt, er det jo ikke den store gevinst, set i forhold til, at det koster
mellem en halv og en hel milliard kr. om året at drive en bare nogenlunde kvalitetspræget tv-station. Og hvis
konkurrencen virkeligt bliver meget hårdere, er kvalitet i programmerne endnu mere nødvendig for at få seere!
Det er derfor nok bedre at sige, at digitaliseringen af radio- og tv-transmissionerne vil gøre det teknisk muligt at
udsende flere radio- og tv-kanaler, men at der er meget langt fra det teknisk mulige til det socialt set realisable. Bl.a.
skal de mulige radio- og tv-kanaler finansieres, og der bliver selvfølgelig aldrig mulighed for at finansiere f. eks. 100 tvkanaler,
der har Danmark og danskerne som (en del af) målgruppe(n). Ej heller vil de danske kabel-tv-anlæg
nogensinde få 100 tv-kanaler i drift.
Arbejdsliv og IT
Dernæst er det nødvendigt at skelne skarpt imellem den del af informationssamfundets mulige udvikling, der er knyttet
til arbejdslivet og den, der er knyttet til fritiden.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (180 of 244) [11/08/2005 17:29:30]