Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Årsagen er, at Internettet er baseret på forbindelser, der konstant står åbne - i modsætning til f.eks. en telefonsamtale,
hvor der kun er forbindelse mellem parterne, så længe samtalen varer. Når den, der driver en værtscomputer har betalt
for at etablere forbindelsen til nettet, er det prismæssigt ligegyldigt, i hvor høj grad man udnytter forbindelsen.
De fleste private brugere har ikke selv en direkte forbindelse til nettet. Istedet betaler man for at få en elektronisk
postadresse på en værtscomputer, der også kan sørge for at skabe videre forbindelse ud på nettet, når man vil søge
informationer.
Oftest koster det et fast beløb, hvorefter man kan bruge nettet så meget man vil, uden at det koster ekstra - udover, at
man skal betale for telefonforbindelsen fra sin egen computer til værtscomputeren.
Internettet blev i slutningen af halvfjerdserne startet af det amerikanske forsvar. For at undgå, at kommunikation kunne
afbrydes ved at angribe den centrale værtscomputer, opbyggede man Internet med en decentral struktur. Der er intet
centrum i Internet, det er blot et net af forbundne computere, der udveksler informationer på kryds og tværs. Der er
heller ingen central myndighed, der driver nettet. Det er op til de enkelte computere i nettet at sørge for at holde
forbindelsen vedlige. Følgelig er der heller ingen central instans, der bestemmer hvad man må og ikke må i Internet.
Nettet udvikler sig efter, hvordan de enkelte brugere benytter og udbygger det.
Kommercielle net i vækst
Især i de sidste 3-4 år har der været meget vækst i kommercielle net, hvor private brugere tilsluttes som "abonnenter"
og, udover kommunikationsmulighederne, også får adgang til en række informationstjenester.
Som eksempel kan nævnes det amerikanske system "Prodigy". Det koster ca. 15 dollars om måneden at være tilsluttet,
og for de penge får man lov til at trække på en lang række informationer, Prodigy løbende indlægger i systemet - bl.a.
en elektronisk avis, vejrudsigter, leksikon, forskellige computerspil og brevkasser med gode råd fra eksperter. Desuden
kan Prodigy bruges til at bestille varer hjem i postordre-salg, f.eks. er der rejsebureauer, stormagasiner og
specialbutikker tilsluttet systemet.
Et andet eksempel er det franske Minitel, der, efter massive statslige tilskud, mønstrer mere end 6 mio. abonnenter.
Adgang til Minitel er en del af det normale telefonabonnement, det koster ikke ekstra. Til gengæld koster det at bruge
næsten alle informationstjenesterne i systemet - typisk et par kroner i minuttet, omend visse specialiserede tjenester kan
koste op til ca. 15 kr. i minuttet. Der findes over 18.000 informationsleverandører og butikker på Minitel.
Kostbare fiaskoer
Potentielt kan en meget stor del af dagligdagens gøremål klares via computernet. Med et stærkt udbygget net vil man
kunne gå på biblioteket, købe ind, klare sine bankforretninger, kommunikere med sin arbejdsplads og spille
computerspil.
Tanken er besnærende; markedet for tjenester er enormt, man sparer transport, kommunikationsgangene effektivises,
og man får øjeblikkelig adgang til alverdens oplysninger.
Der er blevet investeret mange milliarder i at starte computernet rettet mod husholdningerne, men langt de fleste forsøg
er slået spektakulært fejl. De danske teleselskaber har forsøgt sig med "Teledata" og Kommunedata har prøvet med et
forsøg på basis af den franske Minitel teknologi - men systemerne har ikke haft interesse hos forbrugerne.
Der er flere årsager til at forsøgene er slået fejl:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (217 of 244) [11/08/2005 17:29:30]