Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

More documents

Recommendations

Info

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm eller enkeltpersoners personlige eller økonomiske velfærd typisk gå forud for hensynet til enkeltpersoners bekvemmelighed. Følger man et sådant princip for diskussionen, kommer formodningsreglen til at skabe udgangspunkt for en frugtbar vekselvirkningsproces. Når formodningen bag en regel underkendes, opstår der typisk en ny regel, hvis grundlag igen kan underkendes. Dermed etableres et antal regler på forskellige niveauer af pyramiden. Nedenfor foreslås tre regler som øverste niveau i et sådant hierarki. Kan man acceptere denne fordeling af hensyn, vil det være nærliggende at indlede en diskussion om, hvilke fravigelser, der bør gælde herfra. Informationsetiske grundhensyn For at formulere hovedreglerne i et pyramide som den beskrevne, må vi indkredse et antal informationstyper og beskyttelsesinteresser. I appendiks B til denne redegørelse findes en mere detaljeret gennemgang af, hvilke informationstyper og beskyttelsesinteresser, der tilgodeses efter gældende lovgivning. På grundlag af denne redegørelse er det nærliggende at tage udgangspunkt i de forskellige aktører i en kommunikationsproces: For det første kan man inddrage hensynet til informationsforbrugeren, altså den person, der ønsker at få adgang til information eller at udnytte de funktioner, informationen kan udmønte sig i. Samfundet har en åbenbar interesse i, at borgerne skaffer sig den bedst mulige information. Dels af hensyn til borgerne selv (der vil opleve informationserhvervelse som en berigende proces), dels af hensyn til samfundet (der vil opleve velinformerede borgere som - alt andet lige - mere rationelt handlende end dårligt informerede borgere). Informationsforbrugerens interesser er da også allerede varetaget gennem talrige lovgivninger og politiske tiltag: Uddannelsesområder, biblioteksområdet, forskningsområdet, medieområdet osv. Et andet hensyn kunne tages til den, der har udviklet information. En række af de informationsmængder, der tilvejebringes af private og offentlige virksomheder repræsenterer kostbare investeringer, som disse virksomheder forventer at få forrentet. De færreste forlag ville udgive bøger, som kvit og frit kunne genoptrykkes af andre forlag, når først populariteten var en kendsgerning. Forrentning udebliver, såfremt andre virksomheder uhindret - og dermed uden tilsvarende opofrelser - kunne få adgang til den udviklede information. Derfor er der behov for eneretsbeskyttelse. Den finder man som nævnt inden for immaterialretten. Et tredje hensyn bør tages til den, for hvem en fri adgang til information ville være ensbetydende med en personlig belastning (integritetshensynet). De fleste af os ønsker visse områder af vor personlighed lukket for omverdenen, men undertiden er vi nødt til at åbne dem op for andre, f.eks. hvis det er en betingelse for at modtage nødvendig bistand eller behandling. Når sådanne personlighedsforankrede informationer forlader privatlivets domæne og manifesteres i medier uden for den enkeltes kontrol (f.eks. sygehuses edb-registre) bør individet have sikkerhed for, at informationen til gengæld kun forbliver på disse medier og i disse domæner. Dette etiske hensyn begrunder række regler om tavshedspligt, regler om retten til at registrere og videregive følsomme oplysninger, og regler, der opstiller sikkerhedskrav vedrørende sådanne oplysninger. Lader vi blikket hvile på disse tre typer af hensyn, synes ét tema at gå igen: For brugeren - og dermed også samfundet - er det et gode at have fri adgang til at modtage, forædle, videregive og forbruge information. Men denne frihed kan undertiden give bagslag mod den person, der enten har afgivet eller udviklet den pågældende information. I den vanskelige afvejningsproces, der skal udmønte sig som lag i regelpyramiden, bør man derfor på den ene side tilgodese almenhedens og samfundets interesse i adgang til information, og på den anden side sikre, at adgangen til information ikke får skadevirkninger. Skadevirkningerne kan dels ramme den almindelige menneskelige omgang, dels kan grundlaget for, at der frembringes eller afgives ny information, undermineres. Med henblik på diskussionen i udvalget om Informationssamfundet år 2000 følger hermed et forslag til et par centrale formodningsregler for en informationspolitik. I tilknytning til de opstillede regler fremlægges de synspunkter, http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (106 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm formodningsreglerne bygger på. Dernæst gennemprøves reglernes anvendelsesområde i relation til dele af den informationslovgivning vi har i dag. Første formodningsregel: Information bør frit kunne spredes og bruges At der bør gælde en formodning for, at information frit kan spredes og bruges - eller sagt mere slagordsmæssigt: være fri - fremstår som en indlysende tanke, hvis man tænker på de hensyn, der har ført til regler om ytringsfrihed mv. Udviklingen af den menneskelige civilisation beror i høj grad på, at vi har kunnet udvikle nye teknologier og forfine vore kundskaber. En konsekvent gennemført tanke om, at enhver tanke eller ethvert udsagn skulle "tilhøre" deres frembringer, vil indebære ganske ulidelige konsekvenser. Hensynet til informationsforbrugeren bæres af grundlæggende forestillinger om personlig frihed og udfoldelse. Retten til at modtage information er f.eks. så indlysende, at modtageren ikke bør afkræves nogen særlig begrundelse for sit informationsønske. Det ville føles dybt uetisk, hvis bibliotekaren på et folkebibliotek aftvang sin låner en forklaring på, hvad hans egentlige motiv var til at låne en bestemt bog. En almindelig formodning om informationens frihed, er dernæst i harmoni med den almindelige struktur, man finder i vor lovgivning. Efter vore retsprincipper er enhver handling tilladt, med mindre den er forbudt. Ikke nok med at forbud skal have udtrykkelig hjemmel i lovgivningen (det såkaldte legalitetsprincip), et strafbelagt forbud skal være formuleret utvetydigt. Straffelovens § 1 tillader kun "analogi" fra strafbestemmelser, hvis det analoge forhold "ganske må ligestilles" med straffereglens sproglige beskrivelse. For det tredje kan man argumentere økonomisk/rationelt for en regel om informationsfrihed. Kun hvis information spredes, bliver den brugt, og kun hvis den bliver brugt opnår den sin værdi for samfundet. Informationsfrihed er for så vidt en nødvendig ingrediens i et samfundssystem, der beror på forestillinger om, at den optimale ressourceudnyttelse sker under markedsvilkår. Alligevel er det klart, at der må gøres undtagelser fra denne hovedregel. Sådanne undtagelser kan enten bero på hensynet til den enkeltperson, som informationen handler om (integritetshensynet), eller på den virksomhed eller organisation, der har investeret penge i dens frembringelse (hensynet til informationsudviklingen). Ligeledes kan hensynet til samfundsmæssige eller politiske funktioner (samfundshensynet) tale for at hemmeligholde information. Reglerne om afstemningshemmelighed er et eksempel herpå. Groft sagt kan man opstille to typer af undtagelser fra formodningsreglen om informationens frihed. Den første type har at gøre med, om en frihed til at disponere over information, vil underminere fremkomsten af en type information. Den anden type har at gøre med, om en frihed til at råde over information på en bestemt måde vil hæmme en ønskværdig handlemåde, der ellers ville have udfoldet sig i relation til den pågældende information. Et hastigt blik på et antal informationsretlige lovgivningsområder viser, at formodningsreglen om informationens frihed og dens to væsentligste undtagelser kun delvis er gennemført: Registerlovgivningen: Dansk registerret indfører et almindeligt forbud mod at bruge, bearbejde, registrere og videregive visse former for personinformation mv. ved hjælp af edb. Efter § 1 i loven om private registre kan (bl.a.) en sådan registrering kun finde sted efter de regler, loven opstiller. Det betyder bl.a., at privatpersoner ikke må føre edb-registre med personoplysninger på edb, f.eks. adresselister over venner og bekendte på hjemme-PC'en. Endnu mere restriktiv er loven om offentlige myndigheders registre. Denne lov handler om edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger. Dens § 4 opstiller en almindelig regel om, at registre, der føres for en statslig myndighed kun må oprettes i henhold til godkendelse af vedkommende minister efter http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (107 of 244) [11/08/2005 17:29:29]
Page 1 and 2:
Inforsamfundet år 2000 [Indholdsfo
Page 3 and 4:
Inforsamfundet år 2000 Rapport fra
Page 5 and 6:
Inforsamfundet år 2000 Forskningsm
Page 7 and 8:
Inforsamfundet år 2000 dan ISBN 87
Page 9 and 10:
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
Page 47 and 48:
Page 49 and 50:
Page 51 and 52:
Page 53 and 54:
Page 55 and 56:
Page 57 and 58:
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 113: http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000
Page 165 and 166:
Page 167 and 168:
Page 169 and 170:
Page 171 and 172:
Page 173 and 174:
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179 and 180:
Page 181 and 182:
Page 183 and 184:
Page 185 and 186:
Page 187 and 188:
Page 189 and 190:
Page 191 and 192:
Page 193 and 194:
Page 195 and 196:
Page 197 and 198:
Page 199 and 200:
Page 201 and 202:
Page 203 and 204:
Page 205 and 206:
Page 207 and 208:
Page 209 and 210:
Page 211 and 212:
Page 213 and 214:
Page 215 and 216:
Page 217 and 218:
Page 219 and 220:
Page 221 and 222:
Page 223 and 224:
Page 225 and 226:
Page 227 and 228:
Page 229 and 230:
Page 231 and 232:
Page 233 and 234:
Page 235 and 236:
Page 237 and 238:
Page 239 and 240:
Page 241 and 242:
Page 243 and 244:
Page 245 and 246:
Page 247 and 248:
Page 249 and 250:
Page 251 and 252:
show all

Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?