Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
registre. Den nuværende registerlovgivning erstattes af en generel lovgivning om beskyttelse af
personoplysninger, der ikke bygger på registerbegrebet. I revisionen af den offentlige registerlov involveres
også grænsefladerne til forvaltningsloven og offentlighedsloven, og på alle områderne tages højde for fuldt
elektroniske sags- og dokumentbehandlingssystemer, idet papirbaserede og elektroniske processer principielt
behandles lige.
Danmark har nu igennem mere end 15 år haft en registerlovgivning. Det har givet betydelige erfaringer i, hvilke risici
der er og ikke er med hensyn til beskyttelse af personoplysninger. I takt med, at den offentlige forvaltning er blevet
elektronisk, har lovgivningen samtidig i stigende grad virket unødigt bureaukratisk i praktisk administration. Det drejer
sig især om krav om detaljerede registerforskrifter eller anmeldelse til Registertilsynet. Overførsel af data, samkøring
og online adgang til offentlige registre vanskeliggøres også i et omfang, som langt fra er berettiget i rimelige hensyn til
beskyttelse af persondata.
Desuden er der sket et skred i selve grundlaget for lovgivningen: Begrebet register er i dag teknologisk forældet, og
sondringen mellem registre - som reguleres i registerloven - og sager/sagsakter inden for det offentlige, som reguleres i
forvaltningsloven, kan ikke opretholdes i en tid, hvor sagsakterne kommer på elektronisk form. Resultatet bliver
problematiske overlap eller konflikter mellem de forskellige lovgivninger. - Skal de elektroniske sagsakter f.eks. slettes
hurtigst muligt efter sagens afslutning i overensstemmelse med registerlovgivningens principper om sletning - i
modsætning til manuelle sagsakter, der traditionelt opbevares i en længere periode, indtil de efter arkivloven arkiveres
eller kasseres?
For følsomme oplysninger, såsom oplysninger om race, religion og hudfarve, om politiske, seksuelle og strafbare
forhold eller om helbredsforhold, skal der naturligvis være en tæt regulering og et meget højt beskyttelsesniveau. Der
må derfor fastsættes snævre regler for, hvem der må registrere sådanne oplysninger, og hvad de må bruges til, herunder
i hvilket omfang de må videregives.
Ikke-følsomme personoplysninger, f.eks. adresseoplysninger, bør som udgangspunkt kunne indsamles, registreres og
bruges mere eller mindre frit, herunder videregives, når det sker under respekt af princippet om, at det skal være
gennemskueligt (transparent) for de registrerede, hvem der lagrer hvilke oplysninger om dem, og hvad oplysningerne
generelt bruges til.
Hvis en offentlig myndighed, en kreditforening, en forsikringsvirksomhed osv. henter oplysninger fra en anden
myndighed/virksomhed til brug for behandling af en ansøgning, kan gennemskuelighedsperincippet tilgodeses ved, at
den registrerede giver samtykke til, at oplysninger overføres. I andre tilfælde kan princippet tilgodeses ved
underretning til den registrerede, jf. f.eks. pengeinstitutternes underretninger til deres kunder ved videregivelse af
oplysninger til skattemyndighederne.
Princippet om gennemskuelighed må imidlertid ikke administreres stift og usmidigt. I mange tilfælde kan princippet
tilgodeses uden krav om hverken samtykke eller underretning. F.eks. gennem lovgivning, der klart fastlægger adgangen
til at bruge og videregive oplysninger. Dette vil være fuldt tilstrækkeligt i tilfælde, hvor oplysninger netop forudsættes
at være offentligt tilgængelige, eller hvor personoplysninger indsamles og lagres netop med henblik videregivelse, som
f.eks. CPR-data (navn og adresse mv.). Hvor oplysninger videregives til brug for statistik eller lignende brug, der ikke
har nogen retsvirkninger for den registrerede, er der heller ikke behov for hverken samtykke eller underretning.
Til gengæld skal de tekniske sikkerhedssystemer sikre, at ingen uberettiget får adgang til oplysninger, og principper om
partshøring m.m. skal sikre, at den registrerede får adgang til at gøre indsigelse, når registrerede oplysninger danner
grundlag for en afgørelse, der har retsvirkninger for den pågældende.
En revision af den danske registerlovgivning skal under alle omstændigheder gennemføres inden længe. Der har i de
sidste fire år været forhandlet om et EU-direktiv om beskyttelse af personoplysninger. Direktivforslaget - der er blevet
stærkt kritiseret i Danmark for bl.a. at være alt for bureaukratisk - princip-vedtages måske i nær fremtid.
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (22 of 244) [11/08/2005 17:29:29]