Inforsamfundet år 2000 - ePractice.eu

http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm
Almene temaer for en informationsregulering
Informationssamfundets juridiske - og retspolitiske - problemer er hovedsagelig opstået i sammenhænge, hvor det ikke
har været statsmagten, der har stået overfor individet, men derimod private personer eller virksomheder, der har stået
over for hinanden. Derfor er det først og fremmest her, der er behov for en informationspolitik.
Inden for dette felt kan i hvert fald peges på to temaer:
Det første tema angår spørgsmålet om, hvem der kan eje ny information, og hvordan et sådant ejerskab i givet fald skal
bygges op. Dette spørgsmål henhører systematisk under immaterialretten og finder udtryk i lovene om ophavsret,
patentret, varemærkeret m.m. De grundlæggende strukturer i immaterialretten bygger på århundredgamle begreber og
grundsætninger, og retsområdet har været genstand for en stadig modernisering. Alligevel giver området anledning til
grundlæggende spørgsmål, og til dels uafklarede, retspolitiske drøftelser. Spørgsmålet om ophavsret til
brugergrænseflader, "patent på liv" og privatkopiering/kollektiv forvaltning af ophavsrettigheder er eksempler herpå.
Det andet tema angår den enkeltes råderet over personlig information, dvs. retten til at kontrollere information om
individet selv. Skal den enkelte kunne modsætte sig, at andre registrerer, videregiver eller træffer afgørelse på grundlag
af oplysninger om vedkommendes udseende, navn, færden, tilkendegivne (eller formodede) synspunkter,
helbredsoplysninger, oplysninger om sociale forhold m.m.? Disse spørgsmål er bl.a. reguleret i visse strafferetlige
regler, og i registerlovgivningen.
Vender man sig nu til forholdet mellem borger og samfund, finder vi et væsentligt informationspolitisk spørgsmål i
debatten om borgerens ret til at få information om det offentliges forhold. Hvornår kan statsmagten og politikerne
forlange, at de oplysninger, der kommer frem under politiske beslutningsprocesser eller i forbindelse med
forvaltningens sagsbehandling, spredes videre? Bør danske udenrigspolitiske dokumenter frigives, når de samme
dokumenter er frigivet af vore internationale samarbejdspartnere? Bør der være aktindsigt i sygehusjournaler? Hvornår
skal forvaltningen redegøre for sit beslutningsgrundlag?
Andre informations-politiske spørgsmål med direkte relation til den offentlige regulering finder vi på det forsknings- og
uddannelsespolitiske område. Er der f.eks. forskningsområder, som af samfundsmæssige grunde bør opprioriteres, så vi
kan skaffe os mere information (f.eks. om miljøspørgsmål)? Eller er det tvært imod "uetisk" at skaffe sig ny
information inden for særlige vidensområder (f.eks. vedrørende kloning af mennesker)? Og hvis forskningen har gjort
det muligt at opnå visse typer af information, bør disse informationstyper da stilles frit (f.eks. teknikker til at
kønsbestemme fostre tidligt i graviditeten)?
Den hidtidige informationsregulering
Den matematiske kommunikationsteori viste bl.a., at en informationsregulering kan tænkes opbygget i relation til vidt
forskelligartede aspekter af kommunikationsprocessen.
● Som allerede antydet handler de første kommunikationsregler om de medier, der indgår i
kommunikationsprocesser, i visse tilfælde suppleret med en regulering af de sprog, der anvendes til at
kommunikere. Som nævnt er det adgangen til de medier, der befordrer informationen, der historisk set først er
blevet genstand for regulering. Uden medier og sprog kan information slet ikke lagres, videregives eller
forædles.
Dette fremgår af følgende oversigt:
Hvilken adgang bør der være til informationsmedier?
http://www.fsk.dk/fsk/publ/info2000/clean.htm (118 of 244) [11/08/2005 17:29:29]